Skip to main content

Fem privathospitaler i Danmark

Journalist Mette Breinholdt

2. nov. 2005
3 min.

Der findes ingen samlet oversigt over, hvor mange privathospitaler der er i Danmark endsige hvor mange senge de råder over eller hvor stor deres omsætning er.

Ugeskrift for Læger har spurgt fem af de største, alle medlemmer af Sammenslutningen af Privathospitaler, om deres historie, udviklingen i antal senge, omsætning, antal ansatte samt hvordan patientgruppen fordeler sig.


Privathospitalet Danmark

Startår: 1992.

Selskabsform: Aktieselskab med to ejere, begge læger.

Beliggenhed: Charlottenlund.

Specialer: Bredt spekter, dog flest neurokirurgiske rygpatienter.

Senge: 6 i 1992. I år 2000 udvidet til 8 og nu i år til i alt 10.

Omsætning: Omsætningen er steget jævnt fra under 1 mio. kr. i 1992 til 14 mio. kr. i 2001.

Ansatte: 7 fastansatte. 21 læger og 25 sygeplejersker er tilknyttet som konsulenter.

Patienter: 90 pct. er private eller forsikringsbetalte. Igennem de seneste år har hospitalet kunnet mærke en kraftig stigning i antallet af forsikringsbetalte. Offentligt betalte kunder er først begyndt at komme efter regeringens fritvalgsordning fra juli i år.


Hjertecenter Varde

Startår: 1997.

Selskabsform: Aktieselskab med tre ejere, heraf én læge.

Beliggenhed: Varde, Sydvestjylland.

Specialer: Hjerteoperationer.

Senge: 14 i 1997. I 1999 udvidet til 16. Senere udvidet til 18 og i 2002 til i alt 20 senge.

Omsætning: I 1999: Ca. 24 mio. kr.

I 2001: Ca. 30 mio. kr. og i 2002 forventet 40 mio. kr.

Ansatte: 30, heraf fem fastansatte læger. I 2002 begyndt med konsulenter. I alt 8 lægelige konsulenter er tilknyttet.

Patienter: 95 pct. offentlige, 5 pct. private og forsikringsbetalte.

Særligt: Hospitalet havde fra starten aftale med Ribe Amt om at behandle amtets hjertepatienter, da amtet ikke selv har et hjertecenter.


Privathospitalet Hamlet

Startår: 1994.

Selskabsform: Aktieselskab.

Beliggenhed: Frederiksberg.

Specialer: Bredt spekter.

Senge: 33 i 1994. I 1999 udvidet til 53 i forbindelse med etablering af hjerteafdeling.

Omsætning: I 1994 omsatte hospitalet for 41 mio. kr. I 2002 regner hospitalet med at nå en omsætning på 140-145 mio. kr. Frem til 2001 var væksten jævn. Men en aftale med Norge om ventelisteafvikling gav i 2001 en omsætningsforøgelse på 38 mio. kr. De norske patienter forsvinder helt i 2003, men til gengæld er omsætningen fra danske patienter øget noget.

Ansatte: 132 ansatte, heraf 10 læger. Derudover er omkring 60 læger tilknyttet hospitalet på konsulentbasis.

Patienter: 35 pct. er private eller forsikringsbetalte. 65 pct. er offentlige.


Erichsen’s klinik

Startår: 1981.

Selskabsform: Aktieselskab – de seneste tre år. Før da interessentskab.

Beliggenhed: Charlottenlund ved København.

Specialer: Bredt spekter, dog fortrinsvis plastikkirurgi og ortopædkirurgi.

Senge: 2 i 1981. I 1984 udvidet til 13 og i 1994 udvidet til i alt 19 senge.

Omsætning: Omsætningen er steget jævnt til 27 mio. kr. i 2001.

Ansatte: 25 fuldtidsstillinger, heraf tre læger. Ca. 12 læger er tilknyttet som konsulenter.

Patienter: 30 pct. offentlige og 70 pct. private. – De offentlige er først begyndt at komme i de senere år.


Privathospitalet Mølholm

Startår: 1993.

Selskabsform: Aktieselskab og medarbejderejet.

Beliggenhed: Vejle samt filialer i Århus og København.

Specialer: Bredt spekter.

Senge: 6 i 1993. I 1995 udvidet til 12 og senere udvidet til 22 senge i brug. Totalkapaciteten er på 34 senge, men de sidste 12 er bufferkapacitet, da kommunen ikke giver tilladelse til mere end 22 senge.

Omsætning: Omsætningen er steget jævnt fra 10-12 mio. kr. i 1993 til 80 mio. kr. i 2002. Forventet omsætning for 2004 på 100 mio. kr.

Ansatte: 40 fastansatte. Ca. 60 sygeplejersker er timelønnede. Samtlige ca. 65 læger er tilknyttet på konsulentbasis. Heraf arbejder 4 fuld tid på hospitalet.

Patienter: Ca. 60 pct. er forsikringsbetalte og ca. 40 pct. er selvbetalere. Andelen af privatbetalere er dog faldet gennem det sidste halve år, mens andelen af offentligt betalte patienter er steget fra næsten ingenting til i øjeblikket ca. 10 henvisninger om dagen.