Content area

|

Fem værdifulde Lægedage

Dette års Lægedage havde fokus på værdierne i almen praksis – både de værdier, almen praksis skaber, og de værdier, der ligger til grund for livet ude i almen praksis.
Værdier og dilemmaer i almen praksis blev ivrigt diskuteret på Lægedages temasession med afsæt i den nye professionsetik. Foto: Claus Boesen. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Hvilke værdier baserer du din praksis på? Og hvilke værdier skaber du med din praksis? Det var de spørgsmål, som temaet på Lægedage 2022 spandt sig omkring – et tema, der stak sit hoved i en lang række af de i alt omkring 125 kurser og debatter på de fem dage i Bella Centret.

Temaet tog ikke mindst afsæt i den nye professionsetik, som DSAM fremlagde i efteråret, og som tidligere har været omtalt her i Ugeskrift for Læger (7/2022 og 22/2022).

Allerede under åbningssessionen kom værdierne i spil, da Per Larsen, indtil valget sundhedsordfører for De Konservative, kom med sin vurdering af den værdi, almen praksis har og giver:

»Almen praksis scorer højt på alle parametre inden for patienters tillid, sikkerhed og lægens arbejdsindsats«, sagde han i forbindelse med en diskussion om koncern- og stråmandsklinikker.

Samme tone anslog PLO-formand Jørgen Skadborg og DSAM-formand Bolette Friederichsen i et interview med Lægedageavisen forud for det traditionelle Mød formændene-arrangement. De fremhævede begge, hvordan et fælles værdigrundlag – som det er formuleret i professionsetikken – er et redskab, der kan bruges i forbindelse med konflikter og som et værn mod stråmandsklinikker, for det udgør en redefinition eller en stadfæstelse af den tunge kernefaglighed.

Værdierne er en base, forklarer Jørgen Skadborg.

»Hvis man driver sin virksomhed på en måde, hvor man ikke leverer noget værdifuldt, er spørgsmålet, om man hører til i denne branche.«

Hvad er det for nogle situationer, hvor man kan komme på kant med værdierne?

»Nummer et er, at der skal være en læge til stede. Det står faktisk i vores aftale med det offentlige. Forskning viser, at kontinuitet giver bedre overlevelse«, siger Jørgen Skadborg.

Er jeres fokus på værdier og en redefinition et udtryk for, at almen praksis er i krise?

»Fra min side er det udtryk for et stærkt fagligt ønske om at pege på, hvad vi kan i almen praksis som generalister, som andre ikke kan. Vi har lært det, men er kommet til at aflære det, fordi der er så mange andre, der har dagsordener for, hvad der skal ske i det konsultationsrum«, svarer Bolette Friderichsen.

Værdier er især vigtige i de store klinikker, påpeger Jørgen Skadborg.

»Jo større de er, jo mere skal man gøre for at bevare kontinuiteten. Patienterne skal vide, at kontinuitet er en værdi, og at de kan forvente at tale med den samme, hvis det handler om noget alvorligt, og med en ny, hvis det bare er halsbetændelse. Vi er et team omkring patienten, og sygeplejersken kan også give kontinuitet ved diabeteskontroller«.

Det er altså ikke kun til eget navlepillende brug, at fokus er på værdier, siger Skadborg.

»Det er en beskyttelse mod mismod«, tilføjer Bolette Friderichsen.

Som der er lidt rigeligt af for tiden?

»Ja, det har ikke lettet. Vi måler på trivslen hvert tredje år, og desværre ser vi et stort antal, der ikke trives i praksis. Det skal vi have vendt. Vi har et kollektiv at læne os ind i. Hvor vi er stolte af at være med«, slutter Skadborg.

Dilemmaer og dømmekraft

På årets temasession blev debatten om værdien startet med en case: En 52-årig ellers rask kvinde beder sin læge om den nye slankemedicin, hun har hørt om på nettet. Kvinden er steget lidt i vægt på seneste, har BMI på 33 og har prøvet »alt«. Hun har i øvrigt også hørt om lægeklinikker, som udskriver det, hvis hendes egen læge ikke vil. Så hvad gør man som læge? Det kom der en række kommentarer på – blandt andet disse fire:

»Det er en principielt rask kvinde. Hvis vi udskriver medicinen til hende, skal hun følges, og så er hun patient«.

»Hun er egentlig rask, men tager tiden fra andre patienter, der skulle have haft den«.

»Nogle beder om at få medicinen, hvor vi må sige: Jamen du har jo ikke sukkersyge. Det bliver de sure over. Men det er ikke skatteborgernes pligt at betale din slankemedicin«.

»Man er nødt til at tage samtalen med patienten. Måske viser det sig, det er en familie fuld af diabetes«.

Niels Saxtrup, kursusunderviser, praktiserende læge og medforfatter til den nye professionsetik, havde taget casen med, fordi den viser, hvordan praktiserende læger ofte skal tage etiske beslutninger. Vanskeliggjort af, at mange interessenter er indblandet i lægens beslutninger: Patienten selv, den kulturelle holdning til overvægt, samfundsøkonomiske hensyn, lægemiddelindustrien, apotekerne. Listen er lang.

»Vi tager aldrig beslutninger helt alene«, sagde han og understregede sammen med sin medunderviser, lektor i filosofi ved CBS Morten Sørensen Thaning, at professionsetikken netop skal styrke den praktiserende læge i at træffe beslutninger baseret på sin professionelle dømmekraft.

Fra salen lød spørgsmålet: Hvordan kan dømmekraften styrkes? Og spørgeren gav selv en del af svaret, nemlig ved at give plads til ambivalensen. Det var lektor i filosofi Morten Sørensen Thaning helt enig i.

»At styrke dømmekraften kræver ydmyghed. Det kræver, at vi erkender, at vi ikke altid kender sandheden. Og det kræver mod. Mod til at tale med vores kolleger om vores tvivl«, sagde han.

Den vigtigste værdi i min praksis er …

Åbenhed, patientrelationer eller måske fagligt fællesskab? Lægeavisen spurgte en række læger, hvad der er kerneværdien i deres praksis. Sune Tybjerg, praktiserende læge i København, var en af dem.

Sune Tybjerg, praktiserende læge i København. Foto: Claus Boesen Sune Tybjerg, praktiserende læge i København. Foto: Claus Boesen 

Tillid

»Uden tillid er der mange af de andre værdier, der ikke kommer til at fungere. Uden tillid har man ikke en patientrelation, og det er heller ikke muligt for mig at sætte patienten i centrum, hvis patienten ikke har tillid til, at det, jeg gør, er korrekt. Patienterne skal have tillid til, at vi bestræber os på at handle i deres interesse. Hvis de ikke stoler på os, vanskeliggør det alle former for behandling.

Det er ikke helt på samme måde den anden vej rundt. Jeg kan godt behandle folk, som ikke nødvendigvis siger hele sandheden, og som gemmer på nogle oplysninger, fordi de ikke har lyst til at have fuld åbenhed. Det er okay. Folk er forskellige, og det skal der være plads til i almen praksis. Men det gør mit arbejde meget nemmere, hvis jeg også har tillid til patienterne, og det er klart en fordel for mig«.

Artiklerne fra Lægedage, der er citeret i overnstående, er skrevet af Line Felholt, Ditte Damsgaard og Bodil Jessen.

Læs meget mere om årets Lægedage.

Find professionsetikken her.

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer