Festivallæger: Alkohol – ikke ulovlige stoffer – flyder mest på festivaller

Går man rundt og tror, at festivaler er fristeder, hvor det flyder særligt meget med ulovlige rusmidler, er man gal på den. Dagbladet Politiken lavede op til årets Roskilde Festival en opgørelse over beslaglagte stoffer på festivalen i perioden 2011-2019. Opgørelsen kunne ikke vise en entydig stigning i forekomsten af stoffer på festivalen, og Midt- og Vestsjællands Politi betegnede forekomsten som en »afspejling af det omkringliggende samfund, hvor der findes stoffer, derfor finder man det også på festivalen«.

Endnu mere markant er myten om særligt mange stoffer på festivaler, hvis man kigger til Smukfest, der løber af stablen her i starten af august. For her viser tal, som Politiken har indhentet hos Sydøstjyllands Politi, hvor Smukfest hører hjemme, at de stoffer, der fylder mest i Skanderborg i juli og august, når Smukfest gennemføres, er hash og kokain.

Spørger man de festivallæger, der rent faktisk tager sig af festivalernes gæster, når de kommer galt afsted, bliver billedet endnu mere »rent«.

»I de ni år, jeg har arbejdet i skovskadestuen, har der måske været to tilfælde af påvirkning af stoffer. Og de to er fordelt på to forskellige år«, fortæller Sisse Leth, der er praktiserende læge i Skanderborg og har været festivallæge i skovskadestuen på Smukfest siden 2013.

Blander mere

Helt hellige er festivalgæster dog ikke. På Roskilde Festival bliver der hvert år beslaglagt både ketamin, svampe, ecstasy, LSD, amfetamin, MDMA og heroin. Det er ifølge de relevante politikredses oplysninger altså langt flere forskellige typer af ulovlige stoffer sammenlignet med Smukfest. På den led er det et særkende ved Roskilde Festival, at udvalget af stoffer er bredt.

Skal man finde en udvikling på narkotikaområdet, skal man mere kigge på udvalg end omfang, lyder det også fra læge Søren Rudolph, der har 12 års erfaring som festivallæge på Roskilde Festival.

»Vi har ser selvfølgelig forgiftninger med MDMA, amfetamin og den slags. Vi er ikke blinde for, at der er stoffer på Roskilde. Men jeg synes ikke, det er i et omfang, hvor vi bagefter tænker, at vi blev væltet helt bagover. Det er en misforstået myte ved Roskilde, at de allesammen er på stoffer«, lyder det fra anæstesilæge Søren Rudolph og forklarer, hvilken udvikling han til gengæld ser og som altså afspejler sig i politiets beslaglæggelser:

»Det er min oplevelse, at man er mere villig til at eksperimentere med forskellige blandinger. Udvalget af stoffer i boldgaden MDMA og den slags er uendelig. Der kommer hele tiden nye designerdrugs til. Det, vi kan se, er, at folk er meget eksperimenterende, og vi ser en større risikovillighed til at blande«, lyder det fra Søren Rudolph, der indgår i Roskilde Festivalens medicinske beredskab, som består af cirka 400 læger, sygeplejersker og samaritter. Af dem er rundt regnet 100 læger.

Alkohol er altoverskyggende

Hvad er det så, der fylder på festivalerne, hvis det ikke i markant grad er narkotikapåvirkning? I Skovskadestuen på Smukfest hos læge Sisse Leth og hendes 20 lægekolleger er det i rusmiddelafdelingen stort set ene og alene alkoholrelateret behandling og observation, de foretager.

»Det er klart alkohol, der fylder hos os. Alkohol indtages i store mængder på Smukfest. Vi har en observationsstue med militære bårer, hvor vi kan have op til 15 mennesker til observation. Det er især unge piger og kvinder, som vi har liggende til observation for alkoholforgiftning. Vi observerer deres bevidsthedsniveau, blodtryk og puls, indtil de igen kan tage vare på sig selv«, fortæller Sisse Leth.

Også på Roskilde Festival er det helt overvejende svær beruselse og alkoholforgiftning, der behandles for. Modsat Sisse Leth på Smukfest oplever Søren Rudolph dagligt patienter på festivalens observationsstue, som ligger der på grund af narkotikapåvirkning. Men langt de fleste ligger der, fordi de som Søren Rudolph udtrykker det:

»Simpelthen er faldet om af druk. Alkohol er klart det værste her. Alkohol er et enormt stærkt rusmiddel, særligt når det indtages i store mængder over flere dage og på alle mulige eksperimenterende måder som ølboner, der hurtigt giver en svær beruselse. Nogle kombinerer også alkohol med energidrikke og nogle også med ulovlige stoffer. Det gør, at man kan drikke meget mere, men når virkningen af de andre ting aftager, så er det, at man er blevet enormt beruset«, forklarer Søren Rudolph.

Lattergas-dille

Et andet rusmiddel, som Sisse Leth er stødt på på Smukfest er lattergas. Som decideret var en dille i årene 2018 og 2019. Lattergas fortrænger ilten i lungerne, så patienten risikerer hypoksi. I værste fald kan man blive kvalt af iltmangel. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der fra 2007 til 2020 tre dødsfald i Danmark, hvor lattergas beviseligt var involveret. Derfor besluttede man politisk i 2020 at begrænse salget af lattergas.

»Det blev fundet mange lattergaspatroner i teltområderne i 2018 og 2019. Derfor måtte vi meget hurtigt i skovskadestuen instruere i, hvordan man håndterer lattergasforgiftninger. Det var ikke noget, vi havde den store indsigt i, så der måtte vi læse op på det. Der var også nogle, vi måtte give ilt, men der var ikke nogen forgiftninger, hvor der var brug for yderligere behandling«, fortæller Sisse Leth.

Medmindre der er tale om lattergas, som Sisse Leth fortæller om, er der ifølge anæstesi- og festivallæge Søren Rudolph i øvrigt ikke den store forskel behandlingsmæssigt på, om festivalgæsterne har taget det ene eller det andet ulovlige narkotiske stof. Derfor efterprøver det medicinske personale på Roskilde Festival heller ikke, hvad det er for stoffer, patienterne er påvirket af.

»Det er umuligt for os at efterprøve, hvad folk tager. Vi har valgt ikke at have drugwipekits, fordi usikkerheden på dem alligevel er for stor. Og behandlingsmæssigt har det ingen konsekvens for os«, siger han.

Læs også:

Q&A med festivallæge Søren Rudolph: »Som læge kan jeg betale lidt tilbage for alle de år, jeg selv har været her«