Skip to main content

Filmen er en grotesk, mystisk og humoristisk oplevelse

Filmen »The Middle Man« er en mørk og humoristisk social satire, der foregår i den lille by Karmack i USA. Byen er ramt af en storm af ulykker og dødsfald og ansætter derfor filmens hovedperson Frank Farrelli til at overbringe de dårlige nyheder til de pårørende. Læs anmeldelse af Berit Enggaard Kaae.
Foto: Scanbox Entertainmnet
Foto: Scanbox Entertainmnet

Berit Enggaard Kaae, praktiserende læge og redaktør for Ugeskrift for Læger

23. mar. 2022
2 min.

Film skal ses i biografen, og hvor er det skønt at kunne igen efter diverse nedlukninger af samfundet. Men af og til er det nu også godt at kunne blive hjemme, ligge i sofaen med uglet hår og se kvalitetsfilm. Og det kan man bl.a. via Grandhjemmebio.dk. Her kan man i øjeblikket leje filmen »The Middle Man«. Filmen er smal, sort og uden det store budget. Hovedpersonen Frank er strålende og meget tørt spillet af norske Pål Sverre Hagen (kendt fra EXIT-serien). Besætningen inkluderer norske, svenske, en dansk (Nicolas Bro) og canadiske skuespillere.

Fakta

Fakta

Det er en film baseret på romanen »Sluk« af dansk-norske Lars Saabye Christensen. Frank er stolt over og glad for sit nye job som middle man – ham, der overbringer dårlige nyheder til beboerne i den gudsforladte by Karmack, USA. En by, hvor uheld og ulykke vælter ned over beboerne. Langsomt bliver budbringeren Frank dog farvet af al elendigheden og ender med at være en del af den. Hans liv ændres (måske) for altid.

Foto: Scanbox Entertainmnet

Som sundhedspersonale vil vi ikke sjældent være bærere af dårlige nyheder og stå ansigt til ansigt med elendigheden. Det føles relevant at blive mindet om ikke at lade sig smitte. Filmen giver ikke opskriften, men minder os om faren. Og det gør den på en grotesk, humoristisk måde med en meget, meget smuk filmning i blågule farver. Nærmest symbolsk i disse tider.

Se den, hvis du er til sære film uden klare løsninger.