Fakta og vurdering
Instruktøren Nivetha Balasubramaniam, som selv har tamilsk baggrund, trækker på sin egen families erfaringer i filmen, som er hendes afgangsprojekt fra filmskolen.
I filmen følger vi mor og barn med indisk baggrund i deres forsøg på at trænge igennem hos deres praktiserende læge. Den unge handlekraftige datter må både tolke og vedholdende forsvare sin mor for at få hjælp til morens alvorlige mavesmerter. Hun må trodse en afvisende sekretær, læger der hvisker indbyrdes om, »at det nok bare er etniske smerter« med himmelvendte øjne, og irriterede blikke fra medpatienter i en fortravlet praksis. Trods pigens insisteren får moren først den nødvendige hjælp, da hun kollapser på gaden uden for praksis og en ambulance tilkaldes.
Der er mange misforståelser om sygdomspræsentation og sygdomsadfærd. En af de mest iøjnefaldende er brugen af barnet som tolk, som hverken kan eller må bruges af hensyn til såvel barnet som tolkningen.
Filmen viser, hvordan familien ikke bliver set eller taget alvorlig, men er til besvær. Vi forstår, at lægerne og systemet er presset. Men alligevel, jeg tror og håber, at der er langt mellem så uforstående og uempatiske kollegaer. Det skaber lidt balance, når kirurgen til slut tager sig tid og ro til at se familien og afmonterer brugen af begrebet etniske smerter.
»Der er mange misforståelser om sygdomspræsentation og sygdomsadfærd. En af de mest iøjnefaldende er brugen af barnet som tolk, som hverken kan eller må bruges af hensyn til såvel barnet som tolkningen«Alexandra Kruse
Hvis filmen skulle helt i mål, kunne den også løfte problematikken op på et højere plan til et strukturelt anliggende: hvad og hvem vores sundhedssystem er indrettet til, om der også er snubletråde for personalet til at møde alle patienter lige. Først må vi overhovedet være opmærksomme på, at vi har et problem. Til det er filmen god inspiration.
Filmen er et godt udgangspunkt for en samtale om, hvordan vi møder, eller ikke møder, vores patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Den kan inspirere alle, der interesserer sig for ulighed og for vores sundhedsvæsen, og kan særligt bruges i undervisning, og faglige fora. Filmen har vundet Dansk Selskab for Indvandrersundheds pris.
