Findes der rene depressioner?

Mange undersøgelser viser det: Angst kan føre til depression, og depression kan føre til angst. Men hvor starter det ene, og hvor hører det andet hører op? På samme måde kan depression vise sig i form af somatiske symptomer. Og omvendt kan somatisk sygdom øge risikoen for depression. Tingene hænger sammen - kan man overhovedet tale om rene depressioner, hvor det er det - og kun det - patienten fejler?

»Ja, det kan man godt«, siger overlæge, ph.d. Hans Jørgen Søgaard.

»Men vi skal skelne: Der findes de klassiske depressioner, der så at sige kan komme ud af den blå luft eller være udløst af forbigående psykisk eller fysisk stress. Genetiske forhold spiller en stor rolle som årsagsfaktor, og her taler vi ikke mindst om bipolar lidelse. Den kan så `trække andet med sig', og der kan godt for eksempel være angst i den depressive periode. Det er dog så at sige inde under samme hat forstået på den måde, at når symptomerne for depressionen er væk, er symptomerne for angsten også væk. Mellem de depressive perioder er patienten psykisk rask.

Ved gentagne eller svære depressioner er der dog en betydelig risiko for, at patienten i de neutrale perioder stadig er initiativsvækket, ramt af kognitiv funktionsnedsættelse og sårbarhed. I disse tilfælde mener jeg godt, at vi kan tale om `rene' depressioner, mens det forholder sig anderledes med de depressioner, vi oplever rigtig mange af i disse år: Det er de depressioner, der udløses af længerevarende stress, og hvor det hele er mere komplekst. Her har patienten ofte andre, samtidige diagnoser, og her er det vanskeligere at tale om en ren depression«.

Depression i forklædning

Hans Jørgen Søgaard bygger på stor erfaring. Han har som speciallæge i psykiatri udarbejdet omkring 1.000 lægeerklæringer til kommuner, og han har stået for Regionspsykiatrien Hernings store undersøgelse af psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte*. Den viste, at godt 48 procent led af psykisk sygdom - ofte depression - og at den var uopdaget i halvdelen af tilfældene. I nogle tilfælde blev den psykiske sygdom forvekslet med en fysisk sygdom, i andre tilfælde var patienten både fysisk og psykisk syg, men kun diagnosticeret som fysisk syg:

»Vi har jo nogle officielle kriterier, vi kan gå efter i diagnosticeringen, men de indebærer den risiko, at en depression ikke opdages. Den kan `gemme' sig bag en lang række symptomer, der peger på somatisk sygdom, og jeg kan kun opfordre til, at den praktiserende læge også screener for depression, når patienten kommer med symptomer som træthed, mave-tarmproblemer, hovedpine, vægttab, kvalme og svimmelhed«, siger Hans Jørgen Søgaard.

Når den stressudløste depression ofte er kombineret med andre samtidige diagnoser, skyldes det, at den griber dybt ned i hele patientens almentilstand. Derfor er den også sværere at håndtere medicinsk end den mere klassiske »rene« depression, og ofte skal der laves helt om på livsbetingelser, arbejde osv.

»Hvor den såkaldt rene depression mere eller mindre kan komme ud af den blå luft, er der måske sparet op til den stressudløste depression over lang tid. Vi ser det ikke mindst hos mennesker, der stiller høje krav til sig selv i arbejdslivet og i privatlivet. De er perfektionistiske og tager det hele på sig, både i arbejdsliv og i privatliv. De vil have det til at fungere, og de kan ikke finde ud af at sige fra. Når de så går ned med stress, tager det meget med sig og udløser en depression, der kan få ret så voldsomme konsekvenser. De får identitetstab, fordi de pludselig ikke kan klare eller overskue det hele mere; de føler skyld, og deres selvværdsfølelse går ned. Nogle bliver meget knugede og udvikler angst, og vi ser også tilfælde, hvor misbrug spiller med. Man prøver jo længe at klare den og ligger måske om natten og strukturerer og planlægger næste dag. Det giver søvnløshed og virker yderligere belastende, og for at undgå det tager man måske et glas rødvin. Men efterhånden skal der mere til, og det kan lede til egentligt misbrug«, siger Hans Jørgen Søgaard.

Når angsten skygger for depressionen

For den praktiserende læge kan det således være svært at se ind bag symptomerne ved den stressudløste depression, fordi den giver flere muligheder for diagnosticering. Ofte er det en tæt jungle af fysiske og psykiske symptomer, som lægen skal igennem for at konstatere, hvad problemet er. Her kan misbrug spille en rolle, ligesom den stressudløste depression kan medføre tvangshandlinger og forskellige former for angst.

»Det er dog mere almindeligt, at angst går forud for depressionen, end at depressionen går forud for angsten. Mange af de mennesker, der har angst, udvikler på et tidspunkt en depression. Mange får angst i ungdommen og gør alt for at leve med det. De indretter sig efter det for at klare hverdagen, ofte på en uhensigtsmæssig måde ved at undgå de situationer, der giver angst. De bliver mere socialt isolerede og holder sig tilbage fra at tage uddannelser, som de intellektuelt set sagtens kunne klare. Når der er gået måske 15 år, kan det udvikle sig til en depression, og også af den grund er det vigtigt at få angsten frem i lyset og behandlet.

Det er ikke altid enkelt, når patienten ønsker at skjule angsten«, siger Hans Jørgen Søgaard.

»Jeg kender eksempler, hvor den praktiserende læge har undersøgt patienten og ment, at der var tale om astma, fordi den stakåndede patient hyperventilerede. Men det var angsten, der var årsagen. Problemet for den praktiserende læge er ofte, at patienten er forlegen ved sine angstsymptomer og derfor kun kommer ind på de fysiske symptomer over for sin læge«.

Ifølge Hans Jørgen Søgaards undersøgelse havde hver femte langtidssyge en uopdaget psykisk sygdom - for de flestes vedkommende en depression. Derfor er det for ham vigtigt at opfordre til at intensivere indsatsen for at opspore depressioner, uanset hvad de »gemmer sig bag«. Hvis depressionen ikke opdages, kan konsekvenserne for den enkelte være store i form af social isolation og tabt arbejdsevne. I værste fald kan depressionen være livstruende.

*Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte

Undersøgelsen omfattede 1.121 personer. 48,2 procent havde en psykisk lidelse fordelt som følger: Depression: 34,8 procent. Angst: 14,7 procent. Somatoform lidelse: 7,4 procent. Misbrug: 3,8 procent. Psykose: 1,1 procent.

30 pct. uden behandling

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Men beregninger viser, at op mod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikkepsykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der f.eks.:

• Mindst 250.000 mennesker med en depression

• Mindst 250.000 mennesker med angst

• Ca. 75.000 med spiseforstyrrelser.

Undersøgelser peger på, at halvdelen af disse behandles i almen praksis, ca. 10 pct. behandles hos en psykiater i enten speciallæge praksis eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager behandling.

Kilde: Danske Regio ner. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet.