Fire, fed og fattig

Hvis Jens eller Amalies body mass index (BMI) stiger inden femårsalderen, er både han og hun i massiv risiko for at blive overvægtige som voksne.

Den magiske skillelinje går ved 3-4-års-fødseldagen. Børn, hvis BMI stiger i 3-4-års-alderen, har betydelig risiko for at blive overvægtige eller fede som voksne. Det viser både danske og udenlandske erfaringer. BMI-målet sætter vægt i forhold til højde og gør det nemmere for lægerne at måle, om børn er i fare for at blive overvægtige eller ligefrem fede, forklarer praktiserende læge i Greve, Pia Müller. Hun opfordrer de praktiserende læger til at være særligt opmærksomme, når den 3-4-årige kommer til den årlige børneundersøgelse.

Pia Müller er forfatter til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at fange de overvægtige småbørn, så man så tidligt som muligt kan iværksætte kost- og bevægelsesvejledning til hele familien.

Mens man hidtil har benyttet højde- og vægtkurver til at vurdere, om børn vejer for meget eller for lidt, anbefaler de nye retningslinjer, at man fremover måler børnenes BMI.

»Børns BMI ændrer sig over tid, fordi de vokser i højden. Børns BMI stiger i det første leveår, derefter falder den frem til femårsalderen,« fortæller Pia Müller. Hun siger, at de forebyggende børneundersøgelser i tre-, fire- og femårsalderen, er oplagte lejligheder for lægen til at tage fat på barnets vægtudvikling.

Måske skulle lægen også kigge på forældrenes baggrund.

Hvis den fireårige med forhøjet BMI også hører til de socialt udsatte - fire, fed og fattig - øges risikoen for senere vægtproblemer markant.

»Jo dårligere uddannelse barnets forældre har, jo større er risikoen for overvægt. Hvis bare en af forældrene er overvægtig, øges barnets risiko for også at blive overvægtigt,« fortæller Pia Müller.

Det anslås, at omkring fem procent af danske børn under skolealderen er overvægtige, og der er al mulig grund til at sætte ind, inden vanerne dannes, og før kiloene bider sig fast, siger Pia Müller.

I virkeligheden er det meget lidt, der skal til for at vende vægtkurven fra opadgående til nedadgående. Ganske små ændringer i hverdagen kan være det, der gør udslaget.

»Man vinder ikke noget, hvis man tror, at man kan få folk til at ændre hele deres livsstil. Man får ikke folk til at opgive alt det, de bedst kan lide,« lyder Pia Müllers erfaring.

Hvis børn f.eks. er vant til at spise sukkerholdige morgenmadsprodukter, skal man ikke tage dem fra dem fra den ene dag til den anden. Man kan i stedet benytte sig af små fif som at blande en lille smule rå havregryn i f.eks. en portion chocopops.

Hvis man dag for dag blander flere og flere havregryn i, vænner børnene sig langsomt til, at maden ikke behøver at være hvinende sød for at smage godt. Til sidst kan man - uden skrig og skrål - lave en aftale om, at chocopops er forbeholdt weekender og ferier,« fortæller Pia Müller.

Data går i glemmebogen

En undersøgelse fra 2006 blandt 150 praktiserende læger i det tidligere Roskilde Amt viste, at 91 pct. målte og vejede børnene, når de kom til de årlige børneundersøgelser.

»De praktiserende læger sidder inde med en mæng-de data. Desværre bliver disse data ikke indsamlet systematisk. Derfor kniber det med at få et overblik over udviklingen i danske børns højde og vægt,« fortæller Pia Müller.

Der er heller ikke enighed blandt danske læger om, hvordan man skal definere børns overvægt.

»Tidspresset er stort i almen praksis; derfor må undersøgelsen ikke være alt for besværlig. Men det er ikke så svært at se, om et barn vejer for meget,« siger Pia Müller og opfordrer sine kolleger til at tage tøjet af børnene og se på deres fedtfordeling og taljeomfang.

Børn skal ikke tabe sig, men holde vægten og vokse sig ud af evt. vægtproblemer.

»Det kommer bag på mange læger og sundhedsplejersker, at det tager så lang tid - ofte flere år - for et barn at blive normalvægtigt ved at holde vægten og vokse i højden. Men når det sker, vil man som fagperson opleve et meget gladere barn. Det største, umiddelbare problem for overvægtige børn er mobning.«

Fakta

I en evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis angiver lægerne overvægt som nyt fund hos fire pct. af de 3-4-årige.

Der er social ulighed i brugen af børneundersøgelser. Børn af bl.a. enlige forældre og forældre med lav uddannelse og lav husstandsindkomst bruger tilbud om børneundersøgelse mindre end andre. Den sociale ulighed i tilgangen til undersøgelserne øges med barnets alder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIF-SDU, 2007

Børn skal hoppe

Børn skal hoppe, sjippe og løbe igennem barndommen for at udvikle deres knogler og beskytte sig mod osteoporose senere i livet. »Hvis børn ikke udfører vægtbærende aktiviteter i præpuberteten, øges deres risiko for knogleskørhed,« fortæller professor på Rigshospitalet, dr.med., Bente Klarlund Pedersen. Knoglernes styrke grundlægges i barndommen, primært i kraft af fysisk aktivitet, der lægger pres på knoglerne. Det er ikke nok, at børn cykler og svømmer. De skal dyrke aktiviteter, hvor hele kroppens vægt indgår, som f.eks. sjipning.

BigKids

BigKids er Adipositasforeningens tilbud til forældre med overvægtige børn. I BigKids mødes madglade, overvægtige børn en gang om ugen til leg og motion, madlavning, workshoper og personlig coaching. Børnenes forældre mødes en gang om måneden til workshoper og udveksler erfaringer. Der er endvidere tilbud om individuel coaching og hjemmebesøg.

Læs mere på www.bigkids.dk