Fireårsregel får medicinstuderende til at forlænge studiet

Sølle 30 procent af de lægestuderende klarer medicinstudiet på normeret tid. Det viser den seneste 12. semesterundersøgelse, som Foreningen Af Danske Lægestuderende (FADL) offentliggør fredag.

De to primære grunde til at forlænge studiet er lægevikariater og prægraduat forskning.

Blandt de medicinstuderende - der har måttet forlænge studiet - angiver halvdelen, at de ikke er blevet færdig til tiden på grund af den omstridte fireårsregel, der betyder, at en læge har fire år til at få påbegyndt sit hoveduddannelsesforløb, efter hun er startet i klinisk basisuddannelse.

De lægestuderendes formand advarer mod den udvikling, at speciallægeuddannelsen allerede skal tænkes ind på medicinstudiet:

»Det er farligt, hvis de studerende vælger at udskyde studiet, fordi de via forskning og vikariater vil stille sig bedre i konkurrencen om uddannelsesstillingerne og et flottere CV. Man sætter bare barren højere for hinanden. Hvis det bliver normen, at alle skal have vikariater og publiceret artikler, allerede inden man overhovedet er læge, så skaber det jo en ond spiral«, siger FADL-formand Sara Schødt Nielsen.

Forskning er stødt stigende

Undersøgelsen viser også, at 39 procent af samtlige 12. semesterstuderende har lavet prægraduat forskning.

»I forhold til vores tidligere undersøgelser har tallet for den prægraduate forskning været støt stigende. Det er fordi, og det viser tallene også, at det er særligt hypet i Århus og København, hvor de studerende er af den opfattelse, at det er vigtigt for sin karriere og fremtid med denne tidlige forskning. Det hænger sammen med fireårsreglen og alle de lægeroller, man i princippet først skal udfylde efter endt embedseksamen. Det er nu flyttet ned på studiet, hvor man vil stille sig så godt som muligt, når der nu kun er fire år til at få det rette speciale«, siger hun.

Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz er foruroliget over tallene:

»Vi har flere gange peget på, at det her er en af de store bivirkninger ved fireårsreglen. At den kommer til at virke mod hensigten. Formålet var at skaffe flere speciallæger hurtigt, men når folk føler sig kaldet til at lave forskning og tage vikariater for at kvalificere sig inden, de skal underlægges fireårsreglen, så har det stik modsatte virkning. Og man forlænger den samlede uddannelsestid, selvom det kamufleres prægraduat«, siger hun.

Odense er undtagelsen

I forhold til de tidligere 12. semester-undersøgelser er antallet af studerende, gennemfører lidt flere faktisk studiet på normeret tid denne gang. Det skyldes særligt, at de studerende i Odense bliver færdige til tiden.

Mens henholdsvis sølle 21 og 19 procent bliver færdige inden på normeret tid i Århus og København er det hele 73 procent i Odense.

Ifølge Sara Schødt Nielsen, der selv er 10. semesterstuderende på Syddansk Universitet, skyldes det specialet på 11. semester. En større opgave, hele semestret er afsat til.

Det betyder, at de unge læger kan lave så solid forskning, at mange har mulighed for at få publiceret deres resultater. Derfor behøver de ikke udskyde studieafslutning og foretage prægraduat forskning, hvilket også undersøgelsen viser, mener de lægestuderendes formand.

Ingen prægraduat forskning i Odense

Mens henholdsvis 53 og 43 procent af de medicinstuderende i Århus og København har foretaget prægraduat forskning, så er der ingen - som i nul procent - der har gjort det i Odense.

»Jeg er sikker på, at det skyldes vores specialeskrivning. For det handler jo reelt ikke om hvor lang tid man forskning, det handler om at få publiceret noget, så man står sig godt i forhold til intro- og hoveduddannelsesstillinger,« siger FADL-formanden, der selv læser i Odense.

Ifølge Yngre Læger er det "oplagt at nogen ser nærmere på dette":

"Gud, det er interessant, at der er så store forskelle. Det må vi da se nærmere på, så vi kan få optimeret uddannelserne, for det er godt nok besynderligt", siger Lisbeth Lintz.

Kender ikke retning

12. semesterundersøgelsen viser, at 62 procent af samtlige medicinstuderende ikke ved, hvilket speciale de skal gå efter, når studiet er overstået.

Undersøgelsen viser også, at 20 procent har udsat den kliniske basis uddannelse, der ellers følger lige efter 12. semester.

80 procent af disse angiver, at fireårsreglen har haft indflydelse på den beslutning, da man vil tage vikariater, skrive ph.d. eller tager til udladet for at få erfaring.

»Dem, der er mest bange for fireårsreglen, er jeg helt sikker på, er også dem, der ikke har trukket KBU-nummer. De vælger at gøre noget andet, så de får erfaring. For eksempel hvis man ønsker et meget eftertragtet speciale og absolut ikke ønsker andet. Dem, der trækker KBU og fortsætter, har måske lavet en prioriteret liste med specialer, som de er interesserede i. Og så krydser de fingre for det lykkes«, siger Sara Schødt Nielsen.

274 har besvarelse FADL-undersøgen, svarprocenten er 65 procent. Undersøgelsen er repræsentativt fordel på køn (64 procent kvinder, 36 mænd) og uddannelsessted.