Fistler forbander

En pøl af urin eller afføring, ligegyldigt hvor hun befinder sig. Konstant stank. En omvandrende kloak. Udstødelse af samfundet.

Det er resultatet for 9.000 etiopiske kvinder, der hvert år rammes af fistler i forbindelse med alt for lange fødsler, som man i Danmark ville afslutte med et kejsersnit. Men i det allerfattigste, vestlige Etiopien koster et kejsersnit en årsløn.

Kvinderne lækker konstant urin eller afføring fra den fistel, der opstår ved langvarig fødsel.

De stinker. Og de synker helt til bunds i et i forvejen resursesvagt samfund, uden mulighed for at indgå i en familie eller passe et job.

To millioner kvinder verden over er plaget af fistler, skønner WHO.

Langt til Gimbie

Henriette Svarre Nielsen, der er under uddannelse til gynækolog på H:S Rigshospitalet, tog i november 2004 tre måneder til Etiopien som ansvarlig for Maternity Worldwides (MWW) første fistelprojekt.

Hun skulle bl.a. etablere en fistelklinik i Gimbie i det vestlige Etiopien i samarbejde med verdens eneste fistelhospital, der ligger i hovedstaden Addis Abbeba.

Addis Abbeba Fistula Hospital (AAFH) har til dato opereret 24.000 kvinder tilbage til et værdigt liv. Men der er langt til Gimbie:

»Vi skulle lave et projekt for de kvinder, der ikke kan komme til AAFH, for Gimbie ligger 12 timers kørsel derfra. De kan i forvejen ikke betale for et kejsersnit og heller ikke for transporten.

Første udfordring var, hvordan vi skulle kommunikere, at vi opererede fistler i Gimbie,« fortæller Henriette Svarre Nielsen.

Budskabet blev spredt via den lokale radio og de religiøse organisationer:

»Der gik halvanden måned, inden vi så den første patient. Jeg var begyndt at tænke, at tallene fra WHO var overdrevne, men så begyndte kvinderne at komme. Vi identificerede 28 fistler og opererede i alt 20 kvinder.

Farlig fødsel

Det er dødsensfarligt af føde børn i Etiopien. En ud af syv kvinder dør i forbindelse med fødsel og graviditet - herhjemme er det til sammenligning en ud af 40.000.

Pigerne bliver gift alt for tidligt i 16-17-års-alderen, de er ofte underernærede, og deres bækken er slet ikke stort nok til at føde et barn. Når fødselskanalen er relativt for lille, medfører veerne, at barnets hoved konstant dunker mod bækkenet med deraf følgende kompromitteret blodforsyning og nekrosedannelse.

At barnet overhovedet kan fødes efter 3-4 dage skyldes, at hovedet falder sammen, efter at barnet er gået til. Men der er fistelskaderne sket.

»Forholdene i det vestlige Etiopien er ekstremt dårlige for kvinder. De har ikke haft sko på fødderne i mange år, og huden på fistelkvindernes lår er fuldstændig macereret af al den urin, der konstant løber ned af dem. Vi havde en kvinde, der havde levet som slave i et hus, hvor hun fik lov til at sove i bryggerset mod at gøre rent hele tiden - sådan havde hun levet i 35 år med sin fistel«, fortæller Henriette Svarre Nielsen, der glæder sig over, at der trods alt er mulighed for at hjælpe kvinderne, både fysisk og socialt:

»Når de er helbredt, begynder der at komme liv i øjnene på dem igen. Plejepersonalet på AAFH er selv tidligere fistelpatienter, der ikke har en familie at vende tilbage til. Flere af dem kan faktisk også assistere ved operation og til sidst selv operere, hvis de har et godt håndelag.«

Dr. Nielsens patienter

Den postoperative pleje udgør halvdelen af behandlingen, og plejepersonalet er derfor meget vigtigt. De skal blandt andet skylle katetrene og sørge for, at patienterne, der i årevis har vænnet sig til intet at drikke, drikker minimum fire liter vand i døgnet. I Gimbie krævede det dundertaler, før personalet accepterede de stinkende patienter:

»De rynkede på næsen over lugten og klagede over ,dr. Nielsens patienter`. Men efterhånden som de blev oplært i de postoperative procedurer og så glæden hos patienterne, der fik livet tilbage, ændrede attituden sig«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Af sted igen

»Det er meget primitivt derude, og pludselig stod jeg med ting, jeg kun har læst om: Kvinder, der er i fødsel mange dage, hvor barnet er gået til, og der ikke er lavet et kejsersnit. Det var nødvendigt at lave kraniotomier, klippe frontaneller op og tømme hjernemassen ud - noget af det sværeste og mest grænseoverskridende, jeg har lavet som læge. Jeg følte en stærk trang til også at gøre noget herhjemme, og derfor stiftede jeg sammen med nogle andre den danske afdeling af MWW, hvor vi arbejder for at forbedre kvinders vilkår i forbindelse med graviditet og barsel,« slutter Henriette Svarre Nielsen og understreger:

»Men jeg skal af sted igen, hurtigst muligt.«

Fakta

Siden 2004 har overlæge Martin Rudnicki og gynækolog Bjarne Sørensen, begge fra Roskilde Amts Sygehus, samt klinikchef Morten Hedegaard fra H:S Rigshospitalet været i Gimbie. Ud over MWW har også Læger uden Grænser (MSF) fistelprojekter i flere lande. Læs mere her:

www.maternityworldwide.dk/

www.msf.dk

Global sundhed/kortnyt

Médicins du Monde kræver en decentral, præventiv og billigere indsats mod aids

På den internationale aids-konference i Toronto understregede organisationen Médicins du Monde (MdM), at indsatsen mod aids langt fra når ud til alle: Selvom antallet af livsforlængende behandlinger blev femdoblet fra 2001 til 2005, er fire femtedele af de smittede reelt afskåret fra behandling. Organisationen blev etableret i 1979 som en udløber af Médicins sans Frontiers (den franske moderorganisation til Læger uden Grænser) og havde i 2005 49 aids-programmer i 30 lande, heraf 29 i Afrika.

Læs mere her: www.epo.de/index.php?option=com_content&task=view&id=1845&Itemid=31

Voldtægt - et grusomt våben i krig

Den prisbelønnede sydafrikanske pressefotograf Jodi Bieber har løst den svære opgave at skildre voldtægt som et bestialsk våben i krige. Et udvalg af Jodi Biebers billeder fra DR-Congo vises på en udendørs udstilling på Århus Festuge i perioden 1.-10. september i Rådhusparken. Jodi Bieber har syv gange vundet priser ved World Press Photo Award - heraf fire førstepriser. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Læger uden Grænser (MSF).