Fjerde lægeskole møder skepsis

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekendtgjorde på sit pressemøde i tirsdags, at regeringen havde godkendt Aalborg Universitets ansøgning. Han lagde vægt på, at det bl.a. vil medvirke til at styrke erhvervsudviklingen i Nordjylland.

Lægeforeningen mener, at det vil skade de tre eksisterende lægeuddannelser - og skabe et meget snævert studiemiljø i Aalborg:

»Der er en stor risiko for, at en fjerde lægeskole vil udtynde miljøet af forskere og undervisere på de tre eksisterende medicinstudier og dermed ødelægge velfungerende forskningsmiljøer«, siger Michael Dall, formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg.

»Det virker uforståeligt, at man i disse tider vil bruge så mange ressourcer på at oprette endnu et medicinstudium med kun 50 studerende. Det er et meget lille studiemiljø, og det gør mere skade end gavn«.

Den nordjyske regionsformand Ulla Astman (S) glæder sig:

»Beslutningen får en meget positiv betydning for den regionale udvikling, hvor vi har brug for læger til det kommende nye Aalborg Sygehus, og samtidig skal vi rekruttere en række praktiserende læger«, siger hun.

Også rektor Finn Kjærsdam er tilfreds og taler om »en glædens og en lettelsens dag«. Han mener bl.a., at det nu vil blive nemmere at rekruttere læger til Nordjylland.

Københavns Universitet: Urimeligt og uovervejet

Det samlede antal studiepladser på 1.400 pr. år fastholdes. Aalborg Universitet havde søgt om at kunne optage 100 studerende; foreløbig får man 50, som vil kunne begynde til efteråret.

Antallet af studiepladser på de tre eksisterende medicinuddannelser reduceres tilsvarende i forhold til antallet af studiepladser på hver institution. Det vil sige en reduktion med 21 på Københavns Universitet, 17 på Aarhus Universitet og 12 på Syddansk Universitet.

Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, finder godkendelsen »uovervejet« og urimeligt, at regeringen »med et snuptag« fjerner næsten halvdelen af de ekstra 50 pladser, som medicinstudiet i København fik tildelt sidste år.

»Vi er begyndt at ansætte folk og udvide kapaciteten. Nu bliver vi udsat for en stop-go-politik, der gør det umuligt at planlægge«, siger Ralf Hemmingsen.

Han ser det ikke i sig selv som et problem at uddanne læger i Aalborg:

»Der er også brug for læger i landets yderområder, men det er en dårlig strategi at løse et problem ved at skabe et nyt. Her er regeringen nødt til at tænke langsigtet og tilføre området nye pladser; ikke hugge en hæl og klippe en tå på de øvrige universiteter«, siger rektor Ralf Hemmingsen

Frygt for lokalt lægedræn

Temperaturen mellem de to jyske universiteter har længe været på det absolutte nulpunkt, og Aarhus Universitet reagerer da også yderst køligt. I en pressemeddelelse tager man »regeringens beslutning til efterretning«. Rektor Laurits B. Holm-Nielsen tilføjer dog, at den hidtidige samarbejdsmodel mellem de to universiteter såvel lægefagligt som studiemæssigt og økonomisk er den bedste model. Aarhus Universitet vil »naturligvis« overholde indgåede aftaler og ellers afvente regeringens endelige udspil. Det bliver fremlagt en af de kommende dage på et møde mellem videnskabsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt universiteterne i Aalborg og Århus.

Heller ikke i Aalborg er begejstringen udelt: Overlæge, professor Ole Thorlacius-Ussing er studiekoordinator på Aalborg Sygehus/Århus Universitetshospital, og han har hele tiden været skeptisk omkring en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet.

Inden han kommenterer beslutningen, vil han lige afvente det omtalte møde. Han undrer sig imidlertid over, at de ansvarlige for studenterundervisningen på hospitalet på intet tidspunkt er blevet spurgt til råds.

»Og ud over problemerne ved at have et så lille og snævert studiemiljø kan jeg godt være bekymret ved risikoen for, at det kan blive svært at trække lærere til lægeuddannelsen, og at undervisningen vil komme til at trække hårdt på universitetshospitalets læger. Og det bidrager ikke ligefrem til at afhjælpe lægemanglen i Nordjylland«, siger Ole Thorlacius-Ussing.

»Allerede nu er der problemer med at skaffe KBU-pladser til dem, der flytter til Aalborg for at færdiggøre uddannelsen«, siger Ole Thorlacius-Ussing.

Aalborg-cheflæge bekymret

Aalborg Sygehus' cheflæge, Tove Nilsson, er bekymret for, at hele processen vil gå alvorligt ud over forsknings- og uddannelsesniveauet på sygehuset, som i dag er en del af Aalborg Sygehus.

Hun var med, da opbygningen af universitetssygehuset i Aalborg startede i 2001, og har siden arbejdet entusiastisk med udvikling af universitetshospitalskonceptet. Men i takt med, at hun arbejdede sig dybere ind i stoffet, gik det op for hende, at det ikke var så ligetil:

»Den ballast, der skal være for at kunne give en forskningsbaseret undervisning, er ikke noget, man lige banker op på en bar mark«, siger hun.

»Vi har brug for sundhedsvidenskabelig support, og den kan Aalborg Universitet ikke levere i samme omfang som Aarhus Universitet, som vi har haft et godt samarbejde med, og som har holdt hånden under os«.

Tove Nilsson føler sig ikke sikker på, at det gode samarbejde med Århus vil fortsætte. For selv om Århus lover at stå ved indgåede samarbejdsaftaler, eksisterer der jo en naturlig konkurrencesituation mellem de to universiteter. Og der tror hun ikke på, at Aalborg står stærkt.

»Vi kan næppe få den nødvendige sundhedsvidenskabelige support lokalt. Og hvis Aalborg Universitet ikke kan levere den, er vi i den situation, at vi skal trække os selv op ved håret«, siger cheflægen, som går på pension til sommer.