Flere læger sender opråb mod sundhedspolitikerne

Efter at samtlige klinikchefer på Rigshospitalet i torsdags sendte en slags nødraket mod den sundhedspolitiske himmel, har ledende overlæger fra to andre hospitaler i Region Hovedstaden sendt åbne breve med samme budskab: Vi er meget bekymrede over situationen lige nu.

I dag mandag har samtlige afdelingsledelser på Herlev og Gentofte Hospital sendt et åbent brev til regionens ledelse, hvori de understreger, at de genkender beskrivelsen, som klinikledelserne på Rigshospitalet gav udtryk for.

”Vi tilslutter os derfor til fulde deres udtalelse,” skriver afdelingsledelserne henvendt til bl.a. regionsdirektør Hjalte Aaberg.

I brevet skriver lægerne, at de ”meget bekymrede” for de fortsatte krav om meraktivitet uden tilførsel af ressourcer, det stigende antal akutte medicinske og kirurgiske patienter og ikke mindst de stigende medicinudgifter, der ifølge lægerne har betydet besparelser på 40-45 mio. kr. de seneste fire år - med fyring af personale som konsekvens.

Desuden har Sundhedsplatformen vist sig ”meget krævende”, og så giver det problemer med politisk fastsatte garantier og rettigheder uden tilførsel af de nødvendige ressourcer.

”Vores største bekymring er, at ovenstående har medført en tiltagende afstand mellem de sundhedsydelser befolkningen forventer, hvad politikerne garanterer og giver ret til, og hvad sundhedsvæsenet har ressourcer til,” skriver lægerne i det åbne brev.

Brev fra Bispebjerg og Frederiksberg

Og allerede i fredags sendte alle afdelingsledelserne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital et brev direkte til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med beskeden om, at de bakker op om udtalelsen fra kollegerne på Rigshospitalet og er ”stærkt bekymrede over de udmeldte besparelser for 2018.”

Desuden mener de ledende overlæger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at det ikke handler om et regionalt problem, men et landsdækkende problem.

”Vi vil hermed gerne løfte denne betænkelighed til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, da det er vor opfattelse, at dette ikke er en regional, men en landspolitisk problemstilling,” skriver de ledende overlæger.

Det er nye behandlingsmuligheder og en ældre befolkning, der får brug for mere behandling, der er baggrunden for det øgede tryk for hospitalerne. Men når lægerne samtidig skal opfylde de politiske krav om konstante effektiviseringer, herunder det årlige krav om 2 pct. produktivitetsstigninger på hospitalerne, går det galt.

”Vi har fuld forståelse for, at sundhedsvæsenet, ligesom alle andre, må deltage i tilpasninger og besparelser. I lighed med udtalelsen fra vore kolleger på Rigshospitalet finder vi imidlertid, at vi nu har nået en skillevej, hvor der er et misforhold mellem forventningerne til service, aktivitet og kvalitet, og de ressourcer der stilles til rådighed.”