Det er meget små tal. Men dog fremgang. I nogle år har der været nul ansøgere til hoveduddannelsesforløbene i almen medicin i Grønland. Men sådan er det ikke mere, og i de seneste 2-3 år har der været ansøgere til stillingerne. Grønland tilbyder introduktionsstillinger i almen medicin, kirurgi og intern medicin. Samt KBU-forløb. Dem er der god søgning til. Bedre end længe og det har sin forklaring.
»Det er resultatet af, at der i dag bliver uddannet mange nye læger i Danmark. Der er blevet mere kamp om videreuddannelsesstillingerne i Danmark, end da jeg var ung, hvor vi nærmest kunne pege på den stilling, vi ønskede. Men så nemt er det ikke længere, og det har vi gavn af heroppe«.
Det siger Grønlands cheflæge, Berit Bjerre Handberg. For godt og vel halvandet år siden forlod hun stillingen som sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord og flyttede til Nuuk og indtog stillingen som cheflæge. Lægerekrutteringen og fastholdelsen i det grønlandske sundhedsvæsen lå og ligger på hendes bord som en speget og mildt sagt udfordrende opgave.
Men der er altså kommet lidt medvind på videreuddannelsesfronten – og det kan bruges til at få de unge læger til at være i Grønland i længere tid. »Vi er nu i den situation, at vi kan sige nej til unge læger, som søger hertil før speciallægeuddannelsen, men som kun vil være her i få måneder. Vi kan faktisk få dygtige unge læger hertil, både KBU-læger og læger i introstilling, som heldigvis vil være her i længere tid, og de tager måske en i-stilling mere i et andet speciale, eller bliver i en uklassificeret stilling. Så har vi glæde af deres mange kompetencer og erfaringer i længere tid – hvilket vi er rigtig, rigtig glade for«, siger Berit Bjerre Handberg.
Mange korttidsansættelser
Korttidsansættelse er et vilkår for at lægebemande det grønlandske sundhedsvæsen. Det betyder, at stillingerne langt hen ad vejen besættes – men kontinuiteten halter betydeligt. »Vi har speciallægemangel, især radiologer, psykiatere og generalister til de små regionssygehuse og sundhedscentre uden for Nuuk«.
Der arbejder omkring 120 læger i Grønland, men kun omkring 40 arbejder her fast. »Det, vi især mangler, er læger, der er her fast. De udgør i dag kun omkring en tredjedel af lægerne. Resten må vi dække ind med læger, der er ansat i kort tid, fra 14 dage og op«.
De ledende overlæger melder om god søgning til korttidsansættelserne, oplyser Berit Bjerre Handberg, som tilføjer:
»Vi forsøger så at overtale dem til at blive noget længere«.
Det er en dyr måde at drive sundhedsvæsen på – der er ekstra høje udgifter i løn, og transportomkostningerne er betydelige. Især, hvis lægen skal arbejde »på kysten«, som det hedder, når det er uden for Nuuk. Her er der relativt stor mangel på læger.
»Hvis vi for eksempel har fået en stilling besat der i 14 dage, så bruger lægen måske to dage til at rejse derud og det samme tilbage til Nuuk, altså fire dages rejse med løn oven i de 14 dages arbejde – og dertil kommer, at vi så må overlappe lønmæssigt for at dække ind. Det betyder ekstra løn og store rejseomkostninger«.
Synes du, der er fremgang i forhold til din indsats for rekruttering?
»Ja. Men det må gerne gå endnu hurtigere. Men jo, ting flytter sig i den rigtige retning generelt, og nogle steder bliver der rekrutteret flere. Andre steder går det dårligere. Vores mindre steder på kysten har det svært. Det skyldes, at der er færre at rekruttere fra. Der findes færre og færre læger, der kan, vil og tør. At prøve lidt af hvert er ikke normen længere«.
Uddannelsesforløbene bliver styrket
Den kendsgerning til trods fortsætter indsatsen. Målet er at få flere faste læger i Grønland og gøre sig mindre afhængig af de korte ansættelser. Midlet er ikke mindst videreuddannelsen. Berit Bjerre Handberg er sammen med Videreuddannelsesregion Syd, som varetager den lægelige videreuddannelse i Grønland, samt uddannelsesinteresserede kræfter i Grønland i gang med at opruste og opstramme hele strukturen omkring uddannelsesforløbene.
»Vi går bevidst efter at få opslået flere uddannelsesstillinger i Grønland. Vi skaber mere formalisering og struktur omkring dem. Det vil sige, sikrer os de nødvendige godkendelser og opslår alle de i-stillinger, vi er godkendt til, både i almen medicin, intern medicin, kirurgi, gynækolog/obstetrik og samfundsmedicin. Vi arbejder også på inden for de næste par måneder at kunne oprette en i-stilling inden for ortopædkirurgi. Desuden har vi aftalt med Videreuddannelsesregion Syd, at vi kan byde ind med flere og længere dele af hoveduddannelsesforløb i flere specialer – særligt de internmedicinske specialer«.
De læger, der så vælger at komme op, bliver til gengæld på mange måder beriget, siger Berit Bjerre Handberg. Lønnen er bedre, og naturen er fantastisk. De lærer en anden kultur at kende og begå sig i den. »De unge læger og også de speciallæger, der er her i kort tid, siger: ,Damn, hvor lærer vi meget’. Der er så meget mangfoldighed og selvstændig klinisk beslutningstagen. De fleste af dem, der søger herop, ved godt, at de kommer til at stå mere alene med ting end i Danmark og med en meget bred og varieret opgaveportefølje, men altid med mulighed for sparring. De ville ikke vælge at tage herop, hvis de ikke synes, det er sjovt. Jeg kan varmt anbefale at tage herop. For uanset hvad, bliver man simpelthen klogere på sig selv og livet« siger Berit Bjerre Handberg.
Opgaveflytning
Men ikke alt bliver fyldt ud med korttidsansættelser. Hullerne i lægebemandingen er et vilkår, som man lærer at rumme, som Berit Bjerre Handberg siger.
»For eksempel, når vi mangler en radiolog, så må vi klare os uden i en periode. Og det gør vi så. Så løser vi opgaven på anden vis, vi laver aftaler om telefonisk backup fra Danmark, køber os til telemedicinske ydelser i Danmark eller Spanien; det er vi faktisk blevet rigtig gode til. Det kan også være, at vi inden for nogle områder kan lave noget opgaveflytning til andre faggrupper; der er således opgaver, som i Danmark bliver løst af en radiolog, der her varetages af en radiograf. På samme måde løser erfarne sygeplejersker, sundhedsassistenter, bioanalytikere og farmakologer rigtig mange flere opgaver heroppe, end
de gør i Danmark«.
Uddannelse af generalister
En læge i Grønland kommer ud for langt flere slags opgaver end lægen i Danmark. Og nogle gange er hjælp over telefonen den eneste hjælp.
»Derfor passer den stigende specialisering forfærdeligt elendigt til det grønlandske sundhedsvæsen«, siger Berit Bjerre Handberg. »For det betyder, at danske speciallæger uanset speciale kommer herop og faktisk ikke kan løse opgaven, fordi den er meget bredere og mere varieret her end i Danmark«.
På Grønland savner man derfor de gamle dage, hvor der var flere generalister. Traditionelt har det grønlandske sundhedsvæsen rekrutteret almenmedicinere, brede internmedicinere og generelle kirurger til arbejdet på kysten.
»Men de ældre speciallæger, der kunne lidt af hvert, er en uddøende race. I dag specialiserer alle sig tidligere, også almenmedicinere, i modsætning til før i tiden, hvor de typisk havde haft lidt ekstra medicin og nogle års kirurgi, før de blev praktiserende læge. Og dermed kunne de det, vi har brug for, især på kysten, hvor der er få eller kun en enkelt læge«.
Hun tilføjer: »Det betyder, at den pulje, som vi kan rekruttere læger fra, skrumper. Ingen har jo lyst til et job, man ikke tror, man kan magte«.
Fagområdeuddannelse?
Et svar på det er delvist på vej. Der findes en fagområdeuddannelse, der retter sig mod arbejdet som læge på kysten i Grønland. Den skal nu løftes frem og have et brushup, så den bliver bedre, nemmere og mere attraktiv at gennemføre, forklarer Berit Bjerre Handberg.
»Den tidligere version har 7-8 læger gennemført i de seneste 5-7 år. Men den skal revitaliseres og moderniseres, så vi gør brug af moderne pædagogiske metoder og kompetencevurderinger. Den skal indeholde det, der er brug for, for at kunne arbejde selvstændigt på et regionssygehus eller sundhedshus på kysten, hvor man skal kunne beskrive røntgenbilleder, foretage skanninger, varetage retslægelige opgaver for politiet, hele den almene medicin osv. – der er meget, lægen selv skal«.
Desuden står der et arbejde på med at finde en måde at vurdere den enkelte speciallæges kompetencer i forhold til fagområdeuddannelsens krav, så der evt. kan gives merit.
Få grønlandske læger
»Tanken om, at Grønland bliver selvforsynende med læger, er desværre en illusion i de næste mange år«, konstaterer Berit Bjerre Handberg.
Lige nu er vurderingen, at 10-15 personer fra Grønland er indskrevet på et af de fire danske medicinske fakulteter. Men om de fuldfører og evt. flytter tilbage, ved ingen.
Af de omkring 40 læger, der i dag arbejder fast arbejder i Grønland, er cirka 15 grønlandske – alt efter definition af det at være grønlandsk. Og hvad tænker Berit Bjerre Handberg selv – som dansk læge i åremålsansættelse?
Hun er som andre ledende overlæger i Grønland i en fireårig åremålsansættelse. Coronaperioden har været hård, der var ingen mulighed for at rejse ud af Grønland; hårdt, når man har tre børn i Danmark, end ikke Nuuk måtte man forlade i en periode.
Det er hendes tid lige nu præget af. Ellers er hendes opfattelse ligesom som den, der også lokkes med, når det gælder rekruttering: Det er udfordrende, berigende, lærerigt – og enormt spændende. Hvor længe Berit Bjerre Handberg bliver i Grønland, har hun ikke gjort op med sig selv.
Faktaboks
