Content area

|

Flere problemer bremser afviklingen af ventelister

Mens ventelisterne til operation vokser, går kirurger og venter på at operere, fordi operations­­aktiviteten er droslet ned, især fordi der mangler narkosesygeplejersker. Privat­hospitalerne, som skal hjælpe, har ikke meget at give af, siger de. De er, som andre hospitaler, coronaramte, og har personalemangel. Og lige nu vælter det ind med skiskader, som fylder op i deres begrænsede kapacitet.
Bo Sanderhoff Olsen, t.v. og Jesper Rønnebech, afdelingen for skulder- og albuekirurgi, Gentofte Hospital,  er frustrerede over at de for tiden kun kan operere 70 procent af, hvad de plejer. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Ifølge Foreningen af Speciallæger har 194 overlæger hovedbeskæftigelse på private sygehuse. Den 1. marts kommer der én til.

Det er overlæge, ortopædkirurg Jesper Rønnebech, der stopper på Afdeling for skulder- og albuekirurgi på Gentofte-Herlev Hospi­tal for at fortsætte sit virke på Privathospitalet Danmark.

»Der er flere grunde til det«, siger den 64-årige kirurg. »En af dem er, at jeg i den senere tid har opereret alt for lidt, fordi mine lejer her i Gentofte er delvist lukket ned. Jeg savner at operere«.

Han er en del af en lægestab på to afdelingslæger og seks, snart fem, overlæger. Det vil nok være antallet en rum tid endnu, vurderer Bo Sanderhoff Olsen, der er professor og vikarierende sektionsansvarlig for skulder- og albuekirurgi.

»Det er ikke rimeligt at ansætte en overlæge mere, når vi ikke kan give ham eller hende operationer«, siger han.

Paradoksalt nok har afdelingen i en tid med stigende ventelister i de seneste måneder opereret færre patienter. Der er skåret ned fra 12 lejer om ugen til omkring otte og de opererer 70 procent af, hvad de normalt gør. Om de kan bruge syv, otte eller ni lejer skifter efter situationen, her­under corona, og der bliver jævnligt lukket ned, så planlagte operationer må aflyses.

Ventetiden på operation, som de almindeligvis kan holde på tre måneder, er nu på godt og vel et halvt år, uanset operationstype. Alle planlagte patienter har en dato for behandlingen, men det kan altså have lange udsigter, operationskalenderen er fyldt helt op indtil oktober. Kun fem procent af de udredte patienter søger om omvisitering til et andet sygehus eller privathospital.

Status er, at afdelingen overholder udredningsgarantien, men ikke behandlingsgarantien. Det er operationerne, der er problemet.

Årsagen til, at operationslejerne er skåret ned, er entydig, mener Bo Sanderhoff Olsen.

»Vi mangler narkosesygeplejersker. Og det er et kæmpeproblem. Vi drøfter det konstant med afdelingsledelsen, de er helt på det rene med problemstillingen, og det samme er sygehusledelsen«, siger Bo Sanderhoff Olsen.

Men de har ikke løsningen.

Hjælp fra oven

Regeringen og regionerne har netop indgået en aftale om pukkelafviklingen. Aftalen ­giver løfte om et økonomisk tilskud til at tage ­diverse redskaber i brug for at afhjælpe situationen. Et af dem er ekstraarbejde.

»Det vil bl.a. omfatte indsatser som merarbejdsbetaling for ekstraaktivitet på sygehusene og afvikling af aktiviteter på private sygehuse«, står der.

Figur 1. Viderehenvisninger af offentlige patienter til privat behandling 2019-2021. Kilde: Danske Regioner. Figur 1. Viderehenvisninger af offentlige patienter til privat behandling 2019-2021. Kilde: Danske Regioner.

I forbindelse med vinterpakken havde skulder-albue-sektionen FEA-ordninger (frivilligt ekstraarbejde) og fik dermed afviklet de patienter, der ventede på at blive udredt. Men der var og er fortsat problemer med at få dem behandlet kirurgisk.

Kan I ikke lave en FEA-ordning, hvor man får lægerne ind og operere aftner og weekender?

»Altså i første omgang kunne man jo udvide, så vi fik det antal operationslejer, som vi altid har haft. Vi stillede da op til FEA-ordningen sidste gang og gør det igen, hvis det bliver nødvendigt. Der er ikke nogen af mine kolleger, der ikke stiller op, hvis vi får muligheden«, siger Bo Sanderhoff.

Vil et økonomisk tilskud fra regeringen hjælpe, er der noget at hente, trods alt?

»Jeg ved det ikke. Herfra hvor jeg sidder, tror jeg ikke, der er meget, vi kan gøre, forstået på den måde, at vi ikke kan få patienterne bedøvet og op på et operationsleje. Det er også derfor, at vi ikke ansætter en ekstra overlæge nu, vi har ikke lejerne. Vi venter, til vi begynder at få de operationslejer, vi egentlig skulle have«.

Han fortsætter:

»Jeg ved simpelthen ikke, hvordan problemet skal håndteres. Vi har de sygeplejersker i sengeafdelingen, vi skal bruge. Men som jeg ser det, er der ingen steder, der har de anæstesisygeplejersker, der er brug for. Jeg tror, vi har begået den fejl, at vi ikke sørger for at uddanne det personale, der er brug for. Jeg ved ikke, hvor skylden ligger. Men det er hamrende frustrerende«, siger Bo Sanderhoff Olsen.

Masser at lave i det private

Det kan Jesper Rønnebech her på falderebet skrive under på.

»Jeg er håndværker, jeg elsker mit håndværk, jeg elsker at se mine patienter og jeg elsker at operere«, siger han. Men lige nu bliver den kærlighed bedre tilfredsstillet på det privathospital, hvor han har lagt en dag om ugen i de sidste 15 år.

  • »Vi mangler narkosesygeplejersker. Og det er et kæmpe problem«

Professor Bo Sanderhoff Olsen, Afdelingen for skulder- og albuekirurgi, Gentofte Hospital

»Vi opererer ikke ret meget på albue-skulder-sektionen på Gentofte-Herlev. I forbindelse med sygeplejerskekonflikten og corona har vi oplevet en sygeplejerskeflugt og vi ­kører med færre operationer. Det er møgirriterende«.

Fra at have fire dage om ugen på Gentofte og hver torsdag på Privathospitalet Danmark går han nu »helt privat« og får en firedags­uge på Privathospitalet Danmark. Det har han længe drømt om, for så kan han læse Weekend­avisen fredag morgen og så ellers se børn og børnebørn, cykeltræne til Hærvejs­løbet og sejle en tur ud i sundet på kajakken.

Men kunne du ikke blive i det offentlige, der har du jo en firedagsuge i forvejen?

»Nej, ikke når operationerne mangler. Det er ikke, fordi jeg ikke laver noget, der er altid noget at lave i det offentlige, jeg kan dække corona­ramte lægers arbejde, hjælpe på ambu­latoriet osv. Men vi kan se, at ventetiden på operation stiger, og derfor bliver der mere brug for kapaciteten i det private system. Der bliver behov for mig, og jeg kan virkelig komme til at bestille meget. Så derfor har jeg taget en dyb indånding og så får jeg lov til at operere mine skuldre og min idrætskirurgi der«.

Du tjener mere i det private?

»Ja. Men hvis det var det afgørende for mig, var jeg steget om for længe siden, jeg har haft muligheden for at gå privat fuldtid i alle 15 år. Men jeg har været glad for de udfordringer, der har været i det offentlige, på de højtspecialiserede afdelinger, hvor de ­laver spændende og anderledes ting, som der ikke er så mange andre, der laver«.

Men det kommer du ikke til i det private?

»Nej. Men jeg er 64 år, been there, done that«.

Der står 100.000 på ventelister, herunder en stor del inden for dit speciale – er du ikke med til at mindske det offentliges muligheder for at gøre noget ved det, når du forlader det til fordel for det private?

»Nej, det er ikke mit indtryk. Der er ikke udsigt til, at produktionen i det offentlige bliver øget foreløbig. Jeg kan ikke se, hvor de skal få sygeplejersker fra. Nu bliver der sat lidt ekstra penge af til dem, men der er ikke deadline på, hvornår vi er på fuld kapacitet«, siger Jesper Rønnebech.

Foto: Claus BechFoto: Claus Bech

Advarsel om kapaciteten

I december udsendte Kirurgisk Forum et bekymringsbrev med en advarsel om tingenes tilstand.

»Kapaciteten på landets hospitaler har været udsat for trange kår på baggrund af en generel national mangel på personale, hvor især manglen på anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker flere steder har gjort, at operationer har været udsat grundet manglende kapacitet«, skrev de blandt andet.

Løsningsforslag kom der selvsagt ikke, men der var en klar opfordring til at gøre ­noget i brevet:

»Vi ser ingen tegn til en hurtig løsning på problemet, men opfordrer til at opmærksomheden omkring arbejdsvilkår, rekruttering og fastholdelse skærpes, samt at overvejelser om prioritering for at mindske patient­til­gan­gen bliver etableret«.

Men foreløbig ser det endnu skidt ud mange steder. Lars Lund er formand for Dansk Selskab for Urologi og professor på Urologisk Afdeling På OUH i Region Syddanmark. Han siger:

»Vi har kæmpepukler her i regionen og ganske lidt privat kapacitet. Og selvom de offentlige sygehuse laver FEA-ordninger og får læger ind at operere om aftenen og i weekenden, så vil der ofte ikke være sygeplejersker nok. De er jo nødvendige – i anæstesien, i opvågningen og på afdelingerne og så videre. Så det er begrænset, hvor meget mening det overhovedet giver at anvende FEA-ordningen«.

Han tilføjer:

»Det er et stort problem, at der er sygeplejersker, der arbejder deltids i det offentlige og resten af arbejdstiden i det private – til en bedre løn«.

Han er rigtig ked af konsekvenserne for de urologiske patienter ikke mindst for de patienter med godartede lidelser for eksempel sten i urinlederen eller nyren, som har de længste ventelister. De patienter er afdelingerne begyndt at tage ind til akut behandling om aftenen og i weekender.

»Her får de ikke en egentlig operation for at fjerne stenene, hvilket kræver special­læger, der skal anvende specielt udstyr, men et midlertidigt, mindre smertedæmpende indgreb, mens de venter på en operation«, siger Lars Lund.

Balancerer på en knivsæg

I uge 8 ventes et møde mellem Sundhedsministeriet og Sundhed Danmark, der i forlængelse af aftalen mellem Danske Regioner og regeringen skal handle om, hvorvidt de private hospitaler kan aflaste det offentlige yder­ligere i forbindelse med ventelisteafviklingen.

Privathospitalerne har allerede under coronaepidemien haft en ret stor aktivitetsstigning, fordi de har behandlet flere offentlige patienter. I alt blev godt 25 procent flere patienter henvist i 2021 i forhold til 2019 fra det offentlige til privat behandling. Tallene er inklusive udbudspatienter. (se figur)

Hvad der kommer ud af det omtalte møde, er selvfølgelig uvist i skrivende stund.

Men formanden for privathospitalernes brancheorganisation, Claus Hovgaard, der er ortopædkirurg og direktør for Gildhøj, der med 165 ansatte er et af Danmarks største privathospitaler, giver et billede af kapaciteten lige nu.

»Vi lever af både offentlige og private patien­ter og vi har indtil videre hjulpet det offentlige så meget, vi kan«, siger han.

Privathospitalerne har de seneste uger på foranledning af regionerne nærstuderet ­deres kapacitet for »nærmest på diagnosekode« at byde ind med behandlinger, de kan klare for det offentlige. På Gildhøj, som har flere forskellige specialer, men hovedvægt på ortopædkirurgien, har de især budt ind på rygoperationer og hofteproteser.

Men privathospitalerne er også ramt af ­tidens problemer.

»Vi har det sidste lange stykke tid balanceret på en knivsæg for at få tingene til at hænge sammen. Vi har for så vidt en o.k. kapa­citet lige nu, men det er på baggrund af ufatteligt mange coronasyge mennesker – blandt personalet, men sandelig også patien­ter, der ringer og aflyser. Jeg er tæt på at sige, at vi aflyser et fuldt operationsprogram hver eneste dag. Vi har været udfordret af aflyste operationer ­siden december. Det gør jo ikke puklerne mindre«, siger Claus Hovgaard.

Indtil den 14. februar var reglen udmeldt af Sundhedsstyrelsen, at en patient, der har været coronasyg, først måtte opereres tidligst syv uger efter positiv PCR-test. Det er lavet om nu, så det bliver efter individuel vurdering.

»Det har gjort verden lidt nemmere at leve i«, konstaterer Claus Hovgaard.

Gildhøj har omkring 30 dages ventetid på operation, og der bliver hele tiden viderehenvist patienter fra offentlige sygehuse. Udmeldingen fra Gildhøj til regionerne har været tre udvalgte diagnoser, hvor de havde kapacitet til at tage patienter ind.

Det er ryg- og protesekirurgi. Ikke sæsonbetonede behandlinger, understreger Claus Hovgaard.

Skiskader vælter ind

De er ellers næsten blevet vænnet fra skiskader – sidste vinter blev folk i det store og hele hjemme, og det mærkedes på privat­hospitalerne, der normalt behandler forsikringspatienter med skiskader i stor stil. Men det var tæt på nul, siger Claus Hovgaard.

Men i år er de der.

»Det vælter ind hver dag med folk, der er kommet til skade på skiløjperne i Sverige og Østrig osv., mange med korsbåndsskader. Og det skal vi tage højde for«.

Men kan man alligevel ikke forestille sig, at I prioriterede, sådan så I satte nogle af forsikringspatienterne på ventelisten i stedet for de offentlige?

»Nej, det kan man ikke. Når det her har normaliseret sig, så har vi stadig en forretning, der hviler på vores basiskunder, nemlig forsikringspatienterne. Dem servicerer vi som altid, og så putter vi alle de offentlige patienter oven på«.

Ingen kø for at arbejde på privathospital

Det er en almindelig antagelse, at der har været en del glidning af personale fra det offent­lige over i det private ikke mindst over de sidste par år. Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra Sundhed Danmark over personaletilvæksten i de senere år. Heller ikke Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse omfanget.

Claus Hovgaard siger:

»Min personalegruppe er stort set den samme, som den var for to år siden. Personale er en mangelvare alle vegne. Under corona har der været op- og nedture hos os, og i de perioder, hvor der har været rigtig meget at lave – hvor samfundet har været ­åbnet – har mit personale måtte tage fra og arbejde mere. For der er mangel på opera­tions­syge­plejersker og især narkosesygeplejersker. De har haft længere arbejdsdage. Men jeg kan ikke blive ved med at presse dem«.

Og privathospitalerne kan ikke bare gå ud og hente flere.

»Narkosesygeplejersker er simpelthen en mangelvare, også her. Der er gået et eller ­andet galt i uddannelsessystemet, det må der være. For år tilbage, i 2006-8 ringede folk og spurgte, om de kunne få arbejde her. Det er der ingen, der gør mere, der er ikke nogen, der står i kø for at arbejde her. Det gælder alle de super­specialiserede, narkose- og operationssygeplejersker og læger, der kan de ting, som vi gør her på vores ortopædkirurgiske afdeling«, siger Claus Hovgaard.


Behovet for narkose­sygeplejersker svært at dække

Der er brug for at inddrage andre faggrupper, for eksempel læger, i anæstesien, mener hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth. Foto: Pia Daugaard / ILMONDOHospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth. Foto: Pia Daugaard / ILMONDO

Bente Ourø Rørth er direktør på Nordsjællands Hospital. Hun vurderer, at manglen på anæstesisygeplejersker har stået på nogle år og blev helt tydelig fra sommeren 2021, hvorefter det har været til­tagende vanskeligt at få dækket behovet.

Hun peger på flere forhold som årsag.

»Det virker som om, at der har været et større frafald fra anæstesisygeplejen – især efter sygeplejerskestrejken. Det er et vagttungt fag, ofte med stor arbejdsbelastning og det kombineret med en skuffelse over resultatet af syge­plejerskestrejken fik muligvis flere til at forlade ­faget«, siger hun.

Anæstesisygeplejerske er en specialuddannelse, der tager to år, dimensioneret af Sundhedsstyrelsen.

»Vi har sat spørgsmålstegn ved, om dimensioneringen var tilstrækkelig. Der har været huller i fødekæden i det seneste halvandet år, fordi der har været en større afgang, og det tager jo tid, før de nye er færdiguddannede. Efterspørgslen efter anæstesisygeplejersker har således ikke kunnet imødekommes«, siger Bente Ourø Rørth.

Hun oplyser, at der har været problemer med at fylde uddannelsen op, men at det seneste hold melder om fuld tilslutning.

Bente Ourø Rørth vurderer, at selv om et par år, hvor der formentlig vil være uddannet flere anæstesisygeplejersker, vil behovet ikke være tilstrækkeligt dækket. Derfor skal der tænkes nyt.

»Behovet for operationer stiger, blandt andet fordi ældregruppen vokser, og dermed bliver der flere op­gaver i anæstesien. Vejen ud er at fordele opgaverne på ­andre måder og bruge andre faggrupper, for eksempel ­læger til at varetage funktioner, som anæstesisygeplejersker gør i dag«.

Hun oplyser, at på Nordsjællands Hospital er man alle­rede ved at ansætte yngre læger til at varetage anæstesifunktioner.

Blad nummer: 

Right side

af Christina Hjørnet Kamper | 28/06
3 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 26/06
5 kommentarer
af Peter Søndergaard | 25/06
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 24/06
1 Kommentar
af Claus Mathias Harbeck | 23/06
5 kommentarer