Et sigende antal unge forsøger via andre kompetencer end et tårnhøjt karaktergennemsnit - f.eks. empati og kommunikationsevner - at få den eftertragtede studieplads på medicinstudiet.
Langt flere unge forsøger at blive optaget på medicin-studiet på baggrund af andre kvalifikationer end et højt karaktergennemsnit.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet opgørelse over de ca. 56.000 ansøgere, der har søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2, er antallet af kvote 2-ansøgere til medicin steget med 9 pct. – eller 242 ansøgere - i forhold til sidste år.
Med en lille tilbagegang i 2013 er tallet for kvote 2-ansøgere blot steget igennem årene fra 2351 ansøgere i 2010 til 2805 ansøgere i år.
Tallet angiver antal personer, men tallet for antal ansøgninger er noget højere, fordi den enkelte traditionelt søger ind på mere end et medicinsk fakultet.
Faktaboks
Aalborg Universitet har oplevet den største fremgang, da 1.354 unge i år har søgt om optagelse på lægestudiet via kvote 2. Det er 175 flere end sidste år og en stigning på næsten 15 procent. Endnu større er stigningen i antallet af ansøgere, som har medicin i Aalborg som førsteprioritet, nemlig knap 62 procent – fra 146 sidste år til 236 i år.
Dekan på AAU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet Lars Hvilsted Rasmussen forklarer medicinstudiets fremgang blandt kvote 2-ansøgerne med bl.a. stigningen i antallet af årlige studiepladser til nu 150 i alt. Ligesom det ifølge dekanen har spillet ind, at det første hold læger fra lægeuddannelsen i Aalborg blev færdige i sommer, og at de unge har kunnet konstatere, at ”medicin i Aalborg er en uddannelse, der fungerer”.
På Aarhus Universitet har 2.062 søgt om optagelse på medicin via kvote 2, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til 2016.
Af de 2062 ansøgere havde 689 AU som 1. prioritet, hvilket også er flere end sidste år.
En fremgang i kvote 2-ansøgninger på 13 procent kan synes beskeden i forhold til sidste års ansøgningsrunde, hvor medicin i Aarhus tegnede sig for en stigning på 40 procent.
Den store ansøgningsbunke hang sammen med, at AU i 2016 havde premiere på en kvote 2-procedure med multiple choice-test og samtaler og samtidig øgede optaget via kvote 2 til 90 studerende, svarende til 20 procent af studiepladserne.
Prodekan på Health, Aarhus Universitet, Charlotte Ringsted har ikke umiddelbart nogen forklaring på stigningen i år.
”Der er ingen tvivl om, at der er mange unge, der vurderer, at de har en god chance for at komme ind på studiet via kvote 2, mens der nok også er en gruppe, der søger ind via kvote 2 for en sikkerheds skyld, selv om det viser sig, at de vil kunne komme ind via kvote 1 ”, siger Charlotte Ringsted.
Vi er rigtig glade for, at så mange gerne vil læse medicin hos os. Annette Lund, studiechef på SDU
Medicinstudiet på Syddansk Universitet, der fortsat har landets største optag af medicinstuderende via kvote 2, modtog i marts i år 2.213 ansøgninger, hvilket er ni procent flere end ved sidste års kvote 2-runde.
”Årsagen til stigningen af kvote 2 ansøgerne for medicin - som for hele SDU - antager jeg skal findes i, at vi tilbyder testbaseret optag til sikring af det bedste match. Vi er rigtig glade for, at så mange gerne vil læse medicin hos os”, siger Annette Lund, studiechef på SDU, hvor 50 procent af studiepladserne på medicin udbydes via kvote 2.
Ansøgerne skal igennem en række tests og interviews for at slippe gennem nåleøjet. Bl.a. den såkaldte uniTEST, hvor ansøgerne skal besvare spørgsmål inden for områder som kritisk, videnskabelig og kvantitativ tænkning samt sproglig, kulturel og mellemmenneskelig forståelse. Testen har været anvendt siden 2008.
På medicinstudiet på København Universitet er der som regel rift om pladserne på kvote 2. I 2016 modtog man 1579 ansøgninger til 56 kvote 2-pladser, hvilket var mere end 15 procent flere ansøgninger end året før.
Ugeskriftet har ikke kunnet få oplyst, hvor mange der i år har søgt om optagelse på medicin via kvote 2 på KU.
