Flere studerende giver ikke mere sundhed

Regeringen har fundet et colombusæg: flere medicinstuderende giver bedre sundhed. Sådan må man læse det supplerende regeringsgrundlag, »Vækst, Velfærd og Fornyelse«, der skal være grundlaget for den politik, som skal føres her i landet i de næste par år. En sikring af det nødvendige udbud af læger ved et forøget optag af medicinstuderende var et af de få bud på sundhedsområdet, som regeringen havde for den sidste del af sin periode. Det er også klogt at tænke langsigtet, men nu er det faktisk sådan, at optaget på medicinstudiet allerede er blevet fordoblet gennem slutningen af halvfemserne og starten af dette årtusinde, hvilket betyder, at vi meget snart står i en situation med et meget stort antal yngre læger, der skal uddannes.

Hvis vi skal gøre noget for danskernes sundhed, drejer det sig derfor ikke om yderligere at hæve optagelsen på medicinstudiet, men om at sørge for en tilstrækkelig kapacitet i videreuddannelsen, så vi kan sikre, at de store årgange af kandidater, der allerede er på vej, hurtigt kan blive uddannet til dygtige speciallæger. Det er her, vi får problemer i de kommende år, både i det private og i det offentlige. LO har netop gennemført en undersøgelse af alderdoms- og rekrutteringsproblemet i det offentlige, og den viste, at lægerne er den faggruppe, der har de fleste ældre. En femtedel er over 60 år, så generationsskiftet bliver voldsomt. Det tager 15 år at uddanne en speciallæge, så det bliver svært at løse en akut spe-ciallægemangel ved at øge optaget på medicinstudiet.

Fokus skal fremover ligge på en optimering af speciallægeuddannelsen, sådan at vi kan få uddannet de yngre læger til speciallæger hurtigere, uden at det går ud over kvaliteten. Der ikke må være nogen flaskehalse i uddannelsen - hverken i turnus-, introduktions- eller hoveduddannelsesforløb. Samtidig skal uddannelseskapaciteten sættes i vejret, og det bliver i de kommende år nødvendigt at inddrage uddannelsespotentiale overalt, hvis alle yngre læger skal have mulighed for at få en speciallægeuddannelse så hurtigt som muligt og af en ordentlig kvalitet. Det være sig på centralsygehusene som i speciallægepraksis. Det er et af sundhedsvæsenets væsentligste opgaver i de kommende år, og vores sundhedsvæsens tilstand om 10-15 år er helt afhængig af, hvordan vi får løst den opgave.

Samtidig påhviler det især sygehusvæsenet at reducere efterspørgslen på speciallæger uden at gå på kompromis med kvaliteten. Strukturændringer kan nedbringe manglen på speciallæger i en overgangsperiode. Det kan købe os tid til at få uddannet de speciallæger, der er behov for. Vi ved, at det er på lånt tid, fordi efterspørgslen på sundhedsydelser og derved speciallæger vil stige støt.

Endelig skal vi i højere grad forsøge at fastholde de ældre speciallæger, så de også i en overgangsperiode kan være med til at opretholde antallet af speciallæger, indtil nye er uddannet. Vi er enige med regeringen i, at der i fremtiden skal være gode sundhedsydelser, der er tilgængelige for alle, men her hører enigheden altså også op. Man får ikke god sundhed blot ved at uddanne flere læger, men ved at kvalificere og optimere sundhedsvæsenet samtidig med at der udvikles fornuftige og driftssikre lægeprognoser, der kan give en solid baggrund for at fastlægge indtaget af medicinstuderende.

Det vil være en gevinst for sundhedsvæsenet, hvis der er sammenhæng mellem produktionen af læger, efterspørgslen på læger og videreuddannelseskapaciteten - og den sammenhæng opnås ikke gennem en slingrekurs på optaget af medicinstuderende.