Flere vil være psykiater

Den gode nyhed er, at flere unge læger gerne vil være psykiater. Den dårlige er, at det vil vare mange år, før der er kommet så mange færdiguddannede psykiatere ud, at hullet er fyldt op, og der ikke længere står tomme stole, hvor psykiateren skulle sidde.

Her i september og oktober starter et nyt »kuld« unge læger i uddannelsesstillinger, og en pæn tilstrømning har betydet, at mange psykiatere er blevet lidt optimistiske:

»Vi kan mærke et større output fra universiteterne, og det er blevet nemmere at rekruttere. Så det begynder at lysne«, siger Thorkild Sørensen, ledende overlæge på psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital.

På hoveduddannelsesforløbene meldes om en bedre tilstrømning end hidtil. Friske tal viser, at der i dette halvår er slået 25 hoveduddannelsesforløb op på landsplan. Og de 23 er besat. Det er noget nær rekord. I dette års første halvår var der slået 23 stillinger op, og her blev de 16 besat. I de seneste år er der blevet slået stort set lige mange stillinger op - omkring 46 - og i år forblev kun ti ubesatte i alt, hvilket er en forbedring i forhold til 2006, hvor 16 var ubesat, samt i 2005, hvor antallet var 17.

Introduktionsstillingerne er det lidt sværere at få et overblik over, fordi de ikke indberettes centralt.

Det er her i det etårige forløb, at lægen får mulighed for at snuse til specialet og vurdere, om det er noget, før de eventuelt starter på et hoveduddannelsesforløb i specialet.

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor Poul Videbech, siger:

»Jeg hører fra sygehusene, at det går godt med rekrutteringen til specialet; vi er tæt på at have introduktionsstillingerne besat. Det hører jeg fra både Århus og København. Jeg tror, at vi går en lys fremtid i møde.«

Ny tendens

Han mener ikke, at der er tale om et par tilfældige undtagelser fra reglen. Det er en ny tendens. Og forklaringen er ikke bare matematik - sådan forstået, at det alene skyldes, at universiteterne producerer flere cand.med.er. Det er også et spørgsmål om en holdningsændring, mener han:

»Der er ved at ske et skift i de unges holdning til psykiatri. Der er kommet en ny generation af kommende læger, som måske ikke er tiltrukket af det ultraspecialiserede og lidt samlebåndsagtige præg, som noget lægearbejde har fået - eksempelvis at operere knæ hele dagen. Det har de måske oplevet på sygehuset i turnus, og de har svært ved at se sig selv i den rolle.«

En rundringning, som Ugeskriftet har foretaget til en håndfuld af de større psykiatriske afdelinger bekræfter, at flere i-stillinger bliver besat (se boks).

Region Øst har traditionelt færrest rekrutteringsproblemer men mærker en god udvikling, siger klinikchef Anne Lindhardt:

»Vi får jævnligt uopfordrede ansøgere til i-stillinger, så vi kunne besætte flere, men vi har ikke normeringerne til det. Selv om vi i Øst har nemmere ved det, har det været svært tidligere år. Men de seneste par år har der været en god udvikling, blandt andet takket være en indsats fra Dansk Psykiatrisk Selskab. Og så betyder det selvfølgelig også meget, at der kommer flere unge læger på markedet.«

Videreuddannelsesregion Syd har i højere grad mærket rekrutteringsproblemerne. Her siger uddannelsesansvarlig overlæge på Psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, Sonja Rasmussen:

»Det har været svingende. Sidste år havde vi flere ansøgere til vores i-stillinger end i år. Men alt i alt er det nok rigtigt, at det er blevet lettere. Helt sikkert er det i hvert fald, at ansøgerne er yngre. De har valgt psykiatrien næsten fra studiet. Så de kommer frisk fra fad, hvilket er godt. Tidligere var der en del lidt ældre, der valgte psykiatri. Nogle af dem kom fra et andet speciale først. I dag er det et førstevalg, og de bliver længere i faget, fordi de er unge.«

Region Midtjylland melder samlet for hele regionens psykiatri, at alle i-stillinger, både inden for børne- og voksenpsykiatrien er besat i denne omgang. På regionsgården er man dog tilbageholdende med at være alt for optimistiske:

»Vi er forsigtige med at kalde det en tendens, for Sundhedsstyrelsens prognose for specialerne viser, at der skal en langvarig indsats til,« siger fuldmægtig i regionens psykiatrifaglige stab, Thomas Kanstrup.

Alt ledigt i Nordjylland

Det vil nordjyderne nok skrive under på. For her har de - endnu - ikke mærket den gode udvikling. På Aalborg Sygehus psykiatriske afdeling er der ingen, der reflekterer på opslag om i-stillinger, oplyser ledende overlæge Else Marie Justesen. Der er p.t. 5-6 ubesatte i-stillinger på hendes afdeling. To hoveduddannelsesforløb er besatte, mens fire er ledige.

»Jeg gør en stor indsats for at få stud.med.er herop i sommervikariater, og vi gør meget for at give dem et godt ophold. Men jeg tror først, at der sker noget, når stillingerne andre steder i landet bliver fyldt op. Så vil det dryppe på os. Først på i-stillingerne, der vil nok ske noget om et par år, og lidt senere på hoveduddannelsesstillingerne,« mener Else Marie Justesen.

Fortsat mangel på psykiatere

Men besatte uddannelsesstillinger er kun et skridt i den rigtige retning, erkender Poul Videbech:

»Det helt store problem, er at mangelen på færdiguddannede speciallæger i psykiatri vil fortsætte i mange år frem,« siger han.

Ser man på den forventede udvikling i antallet af psykiatere de næste 15 år, er der ikke noget at råbe hurra for. Det går nemlig nedad. Mange psykiatere nærmer sig pensionsalderen. Hvor der i 2004 var 820 psykiatere, vil der i 2020 være omkring 475. Derefter begynder en svag stigning, sådan så der i 2025 er 525. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens prognose.

Hele landet, men mest yderområderne, har ubesatte psykiaterstillinger. Sidste år var der 163 ubesatte psykiaterstillinger. Det svarer til 18,5 pct.

I år og sidste år lød Sundhedsstyrelsens dimensioneringsramme på, at regionerne skulle slå mellem 69 og 92 introduktionsstillinger op. Et tal, der skal forhøjes kraftigt i de næste år. Ifølge den seneste dimensioneringsplan, der gælder fra 2008 til 2012, skal det sættes op til mellem 125 og 150 årlige opslag.

Dimensioneringen for hoveduddannelsesforløb lyder på 50 om året frem til 2012, men det skal udvides yderligere, efterhånden som rekrutteringsgrundlaget forbedres, hedder det i Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan.

Der er ingen grund til at tro, at tingene fra nu af sker af sig selv - afdelingerne skal fortsat være på tæerne for at få lægerne til at fortsætte på hoveduddannelsesforløbet.

»Afdelingerne skal være klar til at modtage flere i uddannelsesstillinger. Vi skal sætte fokus på at skabe et godt uddannelsesmiljø, hvor vi kan matche de krav, de unge stiller til undervisningen. Og vi skal give dem forskningsmuligheder,« siger Poul Videbech.

Flere unge

Netop de unge er der god grund til at sætte fokus på, tyder det på. For faget ser ud til at være ved at skifte alder.

Det har længe været en tend ens, at psykiatri tiltrækker de lidt ældre læger, som ofte har en anden speciallægeuddannelse i forvejen. Men det er ved at ændre sig. Flere helt unge læger føler sig tiltrukket af at bliver psykiater. Poul Videbech har et bud på en forklaring:

»Det, psykiatrien står for, er blevet mere tillokkende: Der er både medicinsk behandling og samtaleterapi. Det er afvekslende. Psykiatrien gør faktisk det, som lægerne er blevet bedt om i årevis: At se på det hele menneske. Nok så væsentligt er det også, at psykiatrien forskningsmæssigt set er ved at blive endog meget hot med de billeddannende teknologier, som psykiatrien har været god til at absorbere.«

Medicinstuderende støtter

Mange specialer har støttegrupper eller interesseforeninger blandt de medicinstuderende. Men psykiatrien har først for nylig fået. De findes på Aarhus og Københavns Universitet.

I København hedder formanden Karen Tangmose, og hun regner selv med at tage psykiatri som speciale. Hun siger:

»Min interesse for psykiatri er kommet stille og roligt. Det er ikke en pludselig åbenbaring eller dramatisk begivenhed, der har gjort det. Jeg tror, at det er, fordi psykiatri indeholder mange muligheder. Åbner du en dør, åbner der sig nye. Og så tiltaler det mig, at specialet ud over faglig dygtighed kræver ansvarlighed, fornuft og indlevelsesevne.«

Stadig imageproblemer

Men at træffe det valg betyder nærmest at gå stik i mod, hvad mange på medicinstudiet anser for hot og trendy:

»Man opfostres fra dag et på medicinstudiet til, at psykiatrien er nul; psykiatri er taberen. Sådan er det bare. For eksempel i forbindelse med diskussionerne om den nye videreuddannelsesreform var der mange, der sagde ,puha, man risikerer jo at ende som psykiater`,« siger Karen Tangmose.

Men hvor kommer det fra?

»Blandt andet fra underviserne. Jeg har oplevet en, der viste et kardiogram. ,Se her, det er let at tyde det her kardiogram, men en psykiater kan ikke finde ud af det`, sagde han.«

Hvad er det så for fordomme, der hersker, og hvad afskrækker?

»Det er et kronikerspeciale. Det er måske mindre tilfredsstillende end at sætte en hofte sammen og et par dage efter står med lykkelige patienter, der falder dig om halsen. Medicinstuderende er ret formålsrettede og søger og nyder anerkendelse. Der er også en opfattelse af, at behandlingsmulighederne er dårlige. Man er ikke rigtig læge, og lige nu er der en tendens til at fjerne specialet fra somatikken; det kan give næring til den tanke,« siger Karen Tangmose, som ikke mener, at der er hold i fordommene.

Læs også ugens kronik »Er vi klar, når psykiatri bliver et modefag« side 3314 og reportagen »Den, der lever skjult, lever ...?« side 3318.

I-stillinger på et udvalg af de psykiatriske afdelinger (voksen)

2. halvår af 2007

Rigshospitalet: Stillinger 4, Besatte 3, men 3 ansøgere til nr. 4, der lige er slået op

Odense Universitetshospital : Stillinger 3, Besatte 3 (inkl. uklass.), Ubesatte 1

Hillerød: Stillinger 8, Besatte 8

Aalborg: Stillinger 4-5, Besatte 0

Hele Region Midt: Stillinger 29, Besatte 29

Dimensionering, i-stillinger i alt for 2007, ramme: 69-92

Kilde: Rundringning. Opgøres ikke centralt.

Hoveduddannelsesforløb - hele landet

2006

1. halvår

Opslåede: 22, Besatte: 13

2. halvår

Opslåede: 24, Besatte: 17

2007

1. halvår

Opslåede: 23, Besatte: 15

2. halvår

Opslåede: 25, Besatte: 23

Kilde: Videreuddannelsesregion Øst.

Kærlighed ved første vikariat

Den 30-årige Linh Duong skal bare være psykiater. Sådan er det.

»Der er meget glæde i arbejdet. Det er sjovt. Det kræver handling og beslutningskraft. Du skal være god til mennesker. Men du skal også være god til somatikken, ellers er du ikke en god psykiater,« siger hun opsummerende om det speciale, der skal være hendes.

På en måde er det et tilfælde af kærlighed ved første vikariat. Som stud.med. var hun på Glostrups Psykiatriske Afdeling, og det var her, at det startede:

»De behandlede mig godt. Jeg fik lov til at være læge og træffe beslutninger. På den måde kom jeg af med min forestilling om, at psykiatri er et snakkefag. Det gik op for mig, at det er yderst lægefagligt. Kommer der for eksempel en tvangsindlæggelse eller en patient med delirium, skal der handles og hurtigt træffes en række beslutninger, også lægefaglige. Det kunne jeg godt lide.«

Alligevel var Linh Duong i senere vikariater på både medicinske og kirurgiske afdelinger.

»Det var også sjovt. Til tider var jeg fristet af at fortsætte ad en af de veje. Men jeg savnede psykiatrien.«

På spørgsmålet om, hvad det var, hun savnede, kommer svaret prompte:

»Kontakten til patienten. Det holistiske perspektiv i psykiatrien, hvor man ser på hele mennesket.«

Da Linh Duong var stud.med. var det »uhørt at sige, at man ville være psykiater,« siger hun.

»Der var og er nok stadig stor uvidenhed om psykiatri. Og nogle frygter det måske ligefrem på grund af tvangselementet. Men jeg tror, at stemningen er ved at vende. Jeg har indtryk af, at stud.med.erne, der kommer på psykiatriske afdelinger, modtages vel. Og det er med til at give flere ansøgere til i-stillingerne.«

Til februar er hun færdig med sin i-stilling på Psykiatrisk Center Nordsjælland, og hun vil derefter fortsætte på hoveduddannelsen - meget gerne samme sted. Men der er rift om h-stillingerne, og hun har indstillet sig på at måtte vente til næste runde.

Kunne hun tænke sig at tage til Nordjylland, hvor der er ubesatte h-stillinger?

»Nej, det vil få for store konsekvenser for mit liv.«

Hun vil dog ikke afvise, at hun senere hen som færdiguddannet psykiater kunne arbejde i Nordjylland.

Læs mere på WWW

Sundhed.dk

Sundhedsstyrelsen