Fødselslæger: "Udokumenterede påstande" om køns-abort

Provokeret abort på grund af uønsket køn hos fostret er et alvorligt problem i en række lande. Især i Kina og Indien har det ligefrem været med til at forvride samfundets kønssammensætning.

Nu har psykiater og medlem af Abortankenævnet Birgit Petersson slået alarm over, hvad hun frygter, kan blive en tilsvarende trend i Danmark.

Fra 14. graviditetsuge kan en scanning afgøre fostrets køn, men i Danmark kræver det særlig tilladelse at få abort senere end 12. uge. I Sverige er der fri abort frem til uge 18, mens abortgrænsen i England er helt oppe på 24 uger.

Ifølge Birgit Petersson tager kvinder fra Danmark hvert år til Sverige for at få foretaget en sen abort, hvis en scanning viser, at fostret har et "forkert" køn:

"Jeg har kendskab til en række sager, hvor der er begrundet mistanke om, at motivet har været et ønske om fjerne et pigefoster efter den 12. uge", siger Birgit Petersson.

"Tydeligt, det handler om kønnet"

På ti år er der sket en fordobling i antallet af danske kvinder, der søger - og får - tilladelse til abort efter 12. uge. Stigningen sker på grund af de stadig bedre muligheder for at diagnosticere fosterskader. Ansøgningen om abort efter 12. uge rettes til regionale abortråd.

Får man afslag, kan man gå videre til Abortankenævnet, der består af en dommer, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri. Denne speciallæge er Birgit Petersson. Og ifølge hende har nævnet i hendes tid som medlem haft 10 eller flere sager, hvor ønsket om abort skyldtes fosterets køn.

"Man giver selvfølgelig ikke tilladelse til abort på grundlag af køn, men vi kan tydeligt kan se, at det er kønnet, det handler om", siger hun.

"I tidens løb har jeg oplevet, at familier fra udlandet, som for eksempel Indien, søger om tilladelse, fordi de har planlagt at få en dreng og måske allerede har fire piger. Det er man klar over i nævnet. Men kvinderne opfinder et problem, der opfylder kravene", har hun blandt andet udtalt.

Ifølge Birgit Petersson er det dog især den veluddannede del af befolkningen, der kan finde ud af at tage til udlandet for at få den abort, de ikke kan opnå efter danske regler.

Hun understreger, at Abortankenævnet ikke giver - og ikke kan give - tilladelse til abort efter 12. uge på grund af fostrets køn. Til gengæld kan tilladelsen gives på f.eks. social indikation eller med henvisning til psykisk sygdom hos moderen.

- Har du nogle tal for problemets omfang?

"Det er ikke voldsomt stort. Men på verdensplan er det et kolossalt stort problem. Og derfor skal man også reagere, når det viser sig i Danmark", siger Birgit Petersson.

"Udokumenterede udsagn"

Birgit Peterssons udtalelser har provokeret både Kresten Rubeck Petersen, formand for Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) og Olav Bjørn Petersen, formand for Dansk Føtalmedicinsk Selskab.

Kresten Petersen har i et debatindlæg på Ugeskriftet.dk taget stærkt afstand fra Birgit Peterssons "udokumenterede udsagn", som han mener "er med til at gøre situationen endnu vanskeligere for en gruppe kvinder, der står overfor den tunge beslutning, det er at søge abort efter udgangen af 12. graviditetsuge", skriver Kresten Petersen.

Han sekunderes af overlæge Bjørn Olav Pedersen, som er formand for Føtalmedicinsk Selskab, der repræsenterer de læger, som har ansvar for scanninger:

"Vi undrer os over den aktuelle debat i pressen, da vi ikke kan genkende at der i Danmark er et stort eller stigende problem", siger han. Og lige som Kresten Petersen efterlyser han tal, der kan dokumentere Birgit Peterssons udsagn.

"Vi har medlemmer på alle de afdelinger, der foretager scanningerne i offentligt regi, og på flere af de private. Og vi har ikke fået tilbagemeldinger om andet end noget rent anekdotisk. På min egen afdeling havde vi en let mistanke for år tilbage, og andre har samme erfaring", siger Olav Bjørn Petersen, som er overlæge på Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Skejby:

"Det er rigtigt, at vi ikke har tal på, hvor mange det kunne dreje sig om. Derfor har vi kontaktet vores svenske kolleger, og i Lund og Malmø har de svaret, at der kommer ganske få kvinder fra Danmark, som ønsker aborter, og at tallet heller ikke er steget i de senere år".

Ingen mistanke

- Men uanset, om problemet er stort eller lille, kan man vel komme ud over det ved at indføre et forbud mod 'køns-scanning'. Kan man ikke bare gøre det, lige som i Norge?

"Dansk Føtalmedicinsk Selskab har ikke taget stilling til spørgsmålet. Men på min egen afdeling har vi besluttet, at vi ikke oplyser køn i forbindelse med 12-ugers scanningen. Dels er det usikkert, og dels vil vi gerne bruge den begrænsede tid i forbindelse med nakkefoldsscanningen til at lave nogle undersøgelser, som er væsentlige og angår fostrets sundhedstilstand", siger Olav Bjørn Petersen.

Olav Bjørn Petersen understreger at han - helt personligt - ikke mener, at man bør bruge ekstra tid på at undersøge fostrets køn.

"Vi gør det i forbindelse med 19-ugers scanningen, og hvis folk udtrykkeligt efterspørger det, og hvis det kan nås inden for den tid, der er afsat til undersøgelsen", fortæller Olav Bjørn Petersen og tilføjer, at tre af fire par gerne vil vide, om de skal vente en dreng eller en pige.

- Har I nogen fornemmelse af, om folk vil bruge oplysningen til andet end valg af farve i børneværelset?

"Vi har absolut ingen mistanke om, at folk har til hensigt at bruge oplysningerne til beslutninger om abort", siger Olav Bjørn Petersen.

Birgit Petersson oplyser, at der på hendes arbejdsplads, Institut for Folkesundhedsvidenskab i København arbejdes på at fremskaffe mere konkrete tal for sene aborter.

"Sammen med en forskningsassistent arbejder en gynækolog på at afklare, hvor mange, der egentlig tager til udlandet. Men af forskellige praktiske årsager er det ingen let opgave", siger hun.

-Men du har ikke tallene nu?

"Det er der ingen, der har. Jeg siger, at fænomenet eksisterer i Danmark. Og så vidt jeg kan se, eksisterer mere, end vi har lyst til at vide. Og når deres reaktion er så kraftig, tror jeg, det er fordi, de betragter det som noget rutinemæssigt at opløse fostrets køn, men også godt ved, at der er noget, der ikke er helt godt".

FAKTA:

Pigefostre aborteres i flere lande

I Indien har kønsforholdet i aldergruppen 0-6år forskudt sig fra 104 drenge per 100 piger i 1981 til 109,4 i 2011. I enkelte delstater tegner drengebørn sig for helt op til 126 drenge for hver 100 piger.

I Kina, hvor drengebørn traditionelt har været mest ønskede, er den samme tendens blevet forstærket af étbarns-politikken i en grad, så forholdet piger/drenge i nogle provinser er 100/130.

Det har fået nogle forskere til at frygte, at prænatal kønsselektion vil føre til et fald i antallet af familier i kommende generationer.

Demografer har anslået, at der i 2020 vil være 35 millioner 'overskydende' mænd i Kina og 25 millioner i Indien.

I Indien viste en folketælling i 2011 et dramatisk fald i antallet af piger under syv år, og nogle skøn lyder på, at der fra 2001 til 2011 blev aborteret omkring otte millioner pigef ostre.

Både i Indien og Kina har prænatal kønsdiagnostik været forbudt siden midten af 1990'erne.

Kilder: Wikipedia, CIA World Factbook.