Skip to main content

Født i smerte

1. nov. 2005
3 min.

Informationschef Tommy Østerlund, toe@dadl.dk

The World Medical Association er født ud af det massive etiske svigt hos adskillige landes læger under den anden verdenskrig. WMA blev dannet samtidig med, at krigsforbrydertribunalet i Nürnberg gennemførte en særlig lægeproces, og det var især chokket over omfanget af tyske lægers videnskabelige blåstempling af nazismens raceteorier og medicinske forsøg på kz-fanger, der førte til dannelsen af WMA som lægernes internationale etiske vagthund. Det er symptomatisk for, hvor langt verden trods alt er nået, at WMA netop har udpeget en tysk generalsekretær.

WMA er ikke lægernes første internationale organisation. Der var i mellemkrigstiden en organisation, l'Association Professionelle Internationale des Médecins, med 23 medlemslande. Som det var tilfældet med Folkeforbundet, gik også lægernes organisation i opløsning, da krigen skyllede hen over verden. Der er altså mange analogier mellem dannelsen af WMA og de andre internationale organisationer efter den anden verdenskrig. Der er også mange ligheder i de problemer, organisationerne i dag har med meget store medlemskredse, meget store politiske og økonomiske forskelle, besværlig økonomi, manglende sanktionsmuligheder etc. WMA har i dag 84 medlemslande.

Startet som interesseorganisation

World Medical Association var heller ikke fra starten defineret som en etisk frontorganisation. Det var briterne, der tog initiativet ved i september 1946 at samle 100 delegerede fra 32 lande til et stiftende møde i London. Formålet var her mere defineret som interessevaretagelse og kontaktforum for verdens læger, og længere nede på listen kom det ædle formål at »hjælpe verdens folk med at opnå det højest mulige sundhedsniveau og at fremme verdensfreden«.

Interessevaretagelsen var stadig øverst på listen ved den formelle start ved den første generalforsamling i WMA i Paris i september 1947, men på dette tidspunkt var omfanget af barbariet blevet fuldstændigt afdækket, og det etiske aspekt af det internationale arbejde og ønsket om at formulere internationale lægeetiske regler kommet meget mere i forgrunden.

De etiske deklarationer

Det førte til vedtagelse af Genève Deklarationen i 1948 i forbindelse med verdenslægeforeningens anden generalforsamling i Genève. Den bygger på den oprindelige hippokratiske ed og kan også beskrives som det internationale lægeløfte. I Genève blev forsamlingen også præsenteret for en rapport om »War Crimes and Medicine«, der året efter førte til formuleringen af The International Code of Medical Ethics og i 1952 til oprettelse af en Medical Ethics Committee i WMA. Da verden igen var i krig, direkte i Korea og indirekte i den kolde krig, var rammerne og retningen for WMA som lægernes fremmeste etiske institution etableret.

Det førte i de kommende år til vedtagelsen af en række nye konventioner, der i dag danner den naturlige baggrund for megen international og national lovgivning og metode. To af de vigtigste er Helsinki-deklarationen om videnskabelig forskning fra 1964, der gentagne gange er blevet revideret og opdateret, seneste med en forklarende note ved den netop overståede generalforsamling i Tokyo, og så netop Tokyo-deklarationen om tortur, der blev vedtaget i 1975 og siden i 1997 suppleret med Hamborg-deklarationen. De har begge arvegods tilfælles med retsopgøret efter den anden verdenskrig. De er begge højaktuelle ved starten af det nye årtusinde, selv om indfaldsvinklerne er nye.

Udfordringen for WMA

For forskningen er det åbningen af helt nye områder inden for genetik og kloning, og det er truslen mod forskningens uafhængighed fra massive erhvervsinteresser.

For kampen mod anvendelsen af tortur er det krigen mod terror, der er den nye udfordring. Tokyo-deklarationen har ikke undtagelser for, at der er bestemte konflikter, hvor de grundlæggende etiske principper kan gradbøjes, så læger kan medvirke til eller undlade at rapportere om anvendelse af tortur. Heller ikke, at kolleger og organisationer skal undlade at støtte læger, der bliver udsat for pression. Det gælder i alle tilfælde og for alle WMA's medlemslande.