Først gælder det psykiatrien

Et kort interview, har den nye sundhedsministers pressemand lovet Ugeskriftet. »Om de store linjer«, siger han. Det er dagen efter Astrid Krags (SF) udnævnelse, og Helle Thorning (S) har netop holdt sin første åbningstale for Folketinget. Den første dag på kontoret er i fuld gang - der er meget, der skal nås, og programmet er stramt. Kort før det aftalte interviewtidspunkt er pressemanden igen i røret. »Husk nu, det skal være kort - du har 8-10 minutter«, siger han.
Hvad skal der ske først?

»Det, der haster allermest, er at sørge for, at børn og unge med en psykiatrisk lidelse får et tilbud om behandling, så de ikke skal stå på venteliste i så lang tid, som de gør i dag. Det er meget belastende ikke bare for den syge, men også for familien, når ventetiden på en behandling er lang. Desuden kan tilstanden forværres i ventetiden og det kan blive socialt belastende«, siger Astrid Krag.

Præcis hvad der skal gøres, ligger ikke fast. Der er en kortlægning på vej, lover ministeren.

Kommer der en handlingsplan for psykiatrien?

»Ja. Psykiatrien skal prioriteres i denne regering. Også selvom vi er i en tid, hvor vi ikke har så mange penge at gøre godt med«.

Ministeren har endnu ikke så mange konkrete bud på, hvad hun vil gøre på det psykiatriske område, men hun siger foreløbig:

»Vi vil styrke tilbuddene til mennesker med psykiske lidelser, og så må vi som udgangspunkt se på de eksisterende tilbud, der fungerer. Det er f.eks. de opsøgende team. Vi vil eventuelt styrke dem som en af flere mulige løsninger. Men når det gælder de mindre alvorlige psykiske lidelser, vil vi vurdere, om vi kan udbygge de nære tilbud, så der er hjælp at hente i nærheden af, hvor folk bor.

Det betyder ikke, at vi skal gå på fagligt kompromis, men vi skal se, om vi kan sætte tidligere ind ved at bruge andre værktøjer og finde andre måder at gøre det på«.

Set fra et økonomisk perspektiv bliver oprustningen af psykiatrien en blandet indsats, der er præget af den økonomiske situation, lader ministeren forstå:

»Vi skal selvfølgelig se, om der er ting, vi kan gøre, uden at det koster mange penge. Men det er regeringens beslutning at prioritere psykiatrien, så mennesker med psykiske lidelser ligestilles med fysisk syge«.

Mere lover Astrid Krag ikke om økonomien. Men helt gratis bliver det næppe. På arbejdsprogrammet står også - og det meget højt, siger Astrid Krag - at udarbejde et lovforslag, der indfører en udrednings- og behandlingsgaranti for psykisk syge.

»Det er et helt afgørende element i regeringens ønske om at ligestille psykisk og fysisk syge«, siger hun.

Læger skal prioritere

Mennesker med fysisk sygdom skal ikke gå rundt med symptomer i lange tider, de bør garanteres hurtigere udredning. Sådan lød løfterne i de glade valgdage. Nu bagefter lyder det fra regeringen, at det kun bliver i tilfælde, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, at der indføres en garanti - på 30 dage. Hvorfor nu det? Ministerens svar falder prompte:

»Der er ikke penge til mere. Det er det mest ærlige at sige, for vi har en alvorlig økonomisk situation«.

Hun tilføjer: »Men jeg hører fra fagfolk i sundhedsvæsenet, at man ikke i dag kan foretage de nødvendige prioriteringer. Det er derfor, vi indfører en differentieret behandlingsgaranti, så vi kan behandle de sygdomme, der haster mest, først og så udsætte behandlingen lidt på nogle sygdomme, om det så er hængende øjenlåg, eller hvad det bliver. Her vil vi inddrage lægefagligheden. Hvordan den differentierede behandlingsgaranti skal udmøntes lægger jeg ud til Sundhedsstyrelsen at komme med et oplæg til«.

Der er ikke fastlagt nogen tidsramme for det arbejde, oplyser Astrid Krag.

Lighed i sundhed

Overordnet står der også lighed i sundhed på den nye regerings program.

»Vi har ulighed i sundhed i dag, også når det gælder adgangen til sundhedsvæsenet. Vi vil rette op på skævhederne. Det vil vi bl.a. gøre ved at bruge pengene rigtigt, og det synes vi ikke, vi gør, når vi giver skattefradrag til private sundhedsforsikringer. Jeg vil godt understrege, at vi ikke har noget imod, at folk har private sundhedsforsikringer, vi vil bare ikke give det en skattefordel«.

De 8-10 minutter er mere end gået, og ministeren er ved at besvare spørgsmålet om, hvem hun skal have som minister-barselsvikar, når hun i starten af det nye år skal føde sit barn nummer to. »Nu får jeg onde øjne«, siger hun pludselig - det er næste punkt i dagens program, der er på, og vi siger farvel og tak.

Og for resten: Astrid Krag regner med, at en ministerkollega fra et andet ministerium dækker ind i perioden - ligesom dengang Lene Espersen var i samme situation som økonomiminister.

Astrid Krag (SF) Yngste sundhedsminister nogensinde

Astrid Krag blev valgt ind i Folketinget for SF i Roskildekredsen i 2007. Hun har ikke hidtil haft poster på sundhedsområdet, men hun har foruden næstformandskabet i folketingsgruppen varetaget ordførerskaberne på ældre- og integrationsområdet.

Da hun i 2007 kom i Folketinget var hun i gang med at studere statskundskab på Københavns Universitet - en uddannelse, som hun indtil videre ikke har afsluttet.

Til gengæld har hun - ud over altså at sidde i Folketinget - fået et barn, der nu er to et halvt år. Endnu et barn er på vej til januar.

Astrid Krag er gift med musikeren Andreas Seebach med kunstnernavnet AndyOp. Han var manden bag SF's valgsang fra 2007, »To mod Fogh«.

Astrid Krag kommer oprindeligt fra Tørring ved Vejle. Hendes far er tekstforfatter og moren gymnasielærer. Ifølge hende selv var det læsningen af Martin Andersen Nexøs roman »Pelle Erobreren«, der fik hende til at interessere sig for politik og siden melde sig ind i SF Ungdom.

Hun ser sig selv som lige så meget praktiker som idealist:

»For mig er der ikke en modsætning mellem at være idealist og praktisk politiker, for det mest idealistiske og humanistiske er da at få nogle forandringer igennem«, lyder en af hendes tidligere udtalelser.