Førstegangsfødsler bliver dyrere

Ugeskrift for Læger omtalte for nylig, hvorledes kulturforskelle mellem fødeafdelingerne i Region Hovedstaden har givet hul i budgettet på Herlev Hospitals fødeafdeling. Afdelingerne registrerer tilsyneladende graviditeter og fødsler forskelligt, og det betyder, at Herlev får færre penge for de fødsler, de har overtaget fra den nu lukkede fødeafdeling i Gentofte. Generelt ligger prisen pr. gravid og pr. fødende langt højere i Gentofte end den gør i Herlev - ifølge beregninger fra Herlev Hospital. Konsekvensen er, at Herlevs fødeafdeling skal spare et tocifret millionbeløb og har måttet afskedige et antal medarbejdere.

Fremover skal der skelnes mellem førstegangsfødende og flergangsfødende, når læger og jordemødre skal taksere en fødsel. Kvinder, der er gravide første gang, trækker nemlig erfaringsmæssigt langt flere af sundhedsvæsenets resurser end kvinder, der allerede én gang har været igennem et graviditetsforløb og en naturlig fødsel.

Fødselslæger og jordemødre lægger i et forslag til nye DRG-grupper på det obstetriske område op til en grundlæggende ændring i den måde, graviditets- og fødselsforløb bliver afregnet på.

I dag er afregningen for graviditetsundersøgelser og fødsler reelt baseret på kun en håndfuld DRG-grupper. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu i fællesskab udarbejdet en ny model med i alt 34 obstetriske DRG-grupper. Forslaget er netop sendt i høring hos Danske Regioner og på udvalgte sygehuse rundt om i landet. Bliver forslaget vedtaget, vil de nye DRG-grupper være i brug på sygehusene fra januar 2012.

Overlæge på Rigshospitalets obstetriske klinik, Jens Langhoff-Roos, der er tovholder på det nye DRG-udspil, fortæller, at de nuværende DRG-grupper langt ra afspejler det aktuelle resurseforbrug.

»I øjeblikket har vi nogle meget brede grupper, der ikke skelner tilstrækkeligt mellem lette og mere komplicerede forløb. F.eks. hører komplikationer under svangerskab og barselsperiode til en og samme gruppe. Her vil en blærebetændelse og en svangerskabsforgiftning altså udløse samme takst, selvom de ikke kræver de samme personalemæssige resurser. Det betyder, at universitetsklinikkerne, som yder den mest specialiserede behandling, i øjeblikket ikke får dækket alle deres udgifter«, fortæller Jens Langhoff-Roos.

Den røde tråd i udspillet er, at den enkelte fødeafdeling skal tage sig betalt pr. ydelse. Som noget helt nyt vil f.eks. et BMI over 35 kg/m2, udløse en særlig DRG-takst.

»Vores nuværende DRG-koder er i nogen grad åbne for fortolkning og benyttes i vidt omfang ret forskelligt fra sygehus til sygehus. I stedet ønsker vi os et robust, gennemskueligt system, hvor det er let at kode for netop den ydelse, der er leveret. Og hvor det ikke er muligt at spekulere i, hvilke koder der giver mest på afdelingens budget«, siger Jens Langhoff-Roos.

Forskel på fødsler

Ifølge chefkonsulent i Sundhedsministeriet, Jens Lind Knudsen, afspejler de nuværende obstetriske DRG-takster ofte ikke de faktiske omkostninger ved en given behandling. »Den nuværende inddeling i DRG-grupper i obstetrikken er relativt grovkornet og tager ikke hensyn til, at de gravide og fødende kan have forskellige behandlingsbehov, selvom de takstmæssigt er placeret i samme DRG-gruppe. Som en konsekvens heraf har vi sammen med Obstetrisk Selskab og Jordemoderforeningen revideret DRG-grupperne i obstetrikken fra 2012.

Når der kan være store forskelle i omkostninger og DRG-afregninger fra sygehus til sygehus, kan det hænge sammen med den måde, det enkelte sygehus er organiseret på. På nogle sygehuse vil de gravide, der kommer ind til kontrol pga. komplikationer, blive indlagt i en stationær seng på et heldøgnsafsnit. I de tilfælde vil det ofte udløse en DRG-takst, som er højere end den takst, sygehuset får, hvis patienten behandles ambulant til DAGS-takst«, fortæller Jens Lind Knudsen og fortsætter: »Man kan ikke udelukke, at der kan være forskellig kodepraksis fra sted til sted, som kan have betydning for grupperingen til DRG-grupperne. Men det vil få mindre betydning fra 2012, idet DRG-grupperne for obstetrikken i højere grad bliver baseret på procedurerne, der bliver udført«.

Fakta

Herunder ses, hvor stor en andel af fødslerne på Region Hovedstadens fødesteder, der i 2010 blev kodet som ukompliceret vaginal fødsel/normal graviditet (DRG-gruppe 1407):

Gentofte Hospital: 2.375 fødsler, heraf 735 ukomplicerede

Herlev Hospital: 4.235 fødsler, heraf 1.560 ukomplicerede

Hillerød Hospital: 3.138 fødsler, heraf 436 ukomplicerede

Hvidovre Hospital: 6.247 fødsler, heraf 865 ukomplicerede

Rigshospitalet: 5.428 fødsler, heraf 1.032 ukomplicerede.

Opgørelse over antallet af fødsler på Region Hovedstadens nuværende fire fødesteder i første kvartal 2011:

Herlev Hospital: 1.138, hvoraf de 217 er kejsersnit

Rigshospitalet:1.416, hvoraf de 330 er kejsersnit

Hvidovre Hospital:1.646, hvoraf de 349 er kejsersnit

Hillerød Hospital: 749, hvoraf de 177 er kejsersnit.

Kilde: Region Hovedstaden

Fakta

En helt ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid for fødende er faldet fra 3 døgn i 2007 til knap tre døgn i 2010. Opgørelsen viser også, at ud af de ca. 64.000 nyfødte, der så dagens lys i 2010, blev ca. 2.500 nyfødte indlagt på sygehuset igen inden for 30 dage efter, at de var kommet hjem. Det svarer til 3,9 pct. Denne andel er steget fra 3,2 pct. i 2007. Langt de fleste (63 pct.) kommer dog hjem igen efter en enkelt dags observation.

Fakta

DRG benyttes til de indlagte patienter (stationære) og inddeles i mange hundrede grupper på baggrund af følgende kriterier:

Aktionsdiagnose

Bidiagnose

Operationskoder

Undersøgelses- og behandlingskoder

Køn, alder og udskrivningsstatus.

DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) benyttes til alle ambulante patienter.

Inddelingen i DAGS er primært baseret på de procedurer, der udføres ved det ambulante besøg. Til hver gruppe beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en takst, som svarer til den gennemsnitlige omkostning på landsplan pr. indlæggelse eller besøg i gruppen.

DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. Da DRG-taksten afspejler de gennemsnitlige omkostninger på landsplan, kan de afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Denne difference kan blandt andet skyldes forskelle i produktiviteten, sammensætningen af patienter inden for DRG-gruppen eller metodemæssige forskelle i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på sygehusene.

Kilde: Sundhedsministeriet