Fakta og vurdering
Forfatteren har det skidt. Han har fået en slem hjernerystelse og ligger ude af stand til at foretage sig noget konstruktivt i moderens lejlighed for nedrullede gardiner. Fra at være en succesfuld journalist med en travl hverdag og far til tre er han helt bogstaveligt blevet slået hjem til start. Sygdommen går hårdt ud over forfatteren og ikke mindst hans kæreste, som må prøve at få hverdagen til at hænge sammen uden ham. Desværre er historien ikke enestående. Som neurologer ser vi ofte patienter, som tidligere har haft et højt funktionsniveau og pludselig bliver gjort helt ukampdygtige efter en hjernerystelse.
Forfatterens møde med sundhedsvæsenet er ikke beskrevet i rosende vendinger. Først den kontante skadestuelæge, siden den sympatiske, men lidt uforstående familielæge og sidst neurologen, som antyder, at forfatterens primære problem er en udfordret personlighed. En overordnet demotiverende oplevelse, hvor undertitlen er manglende anerkendelse. Kritikken preller ikke af. Her må vi gribe i egen barm og indse, at vi nok godt kan blive bedre til at motivere og præsentere de sundhedstilbud, som trods alt findes. Forfatterens symptomer på hjernerystelse bliver kun langsomt bedre, som månederne går.
Egentlig har jeg sympati for forfatterens ærinde, som i begyndelsen af bogen er at beskrive, hvordan det føles at have en hjernerystelse. Det er sundt og givende for mig som læge og læser at få en velformuleret og ærlig førstehåndsberetning af sygdommen og dens konsekvenser.
»Samlet set giver »Rystet« et nærgående og personligt indblik i en persons kamp mod en hjernerystelse (…) Desværre betvivles bogens troværdighed grundet den noget ukritiske præsentation af behandlingen i USA«Frederik Winsløw, afdelingslæge, neurolog
Min hovedanke med bogen skal findes i den sidste del, hvor forfatteren beskriver den behandling, som angiveligt fører til helbredelse. Her får han nemlig kontakt til en klinik i USA, som i bogen omtales med navns nævnelse, og ikke mindst en amerikansk læge og specialist i hjernerystelse (også navngivet). Forfatteren får et behandlingstilbud til en pris, som nævnes. Der er ikke angivet nogle interessekonflikter i bogen, men dette lugter desværre af slet skjult reklame.
Beskrivelsen af behandlingen i USA er overdrevet positiv. Forfatteren bliver mødt af en motiverende læge, som insisterer på, at helbredelse ikke alene er mulig, men oplagt sandsynlig. Efter at have gennemgået nogle i anmelderens øjne lidt tvivlsomme test, får forfatteren et træningsprogram og et råd om at opføre sig, som om han ikke har hjernerystelse. Behandlingen virker nærmest mirakuløst, og forfatteren er to uger senere på vej hjem fra USA i markant bedring.
Samlet set giver »Rystet« et nærgående og personligt indblik i en persons kamp mod en hjernerystelse. Den giver stof til eftertanke i forhold til, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at motivere og præsentere de behandlingsmuligheder, som findes. Desværre betvivles bogens troværdighed grundet den noget ukritiske præsentation af behandlingen i USA.
