RESISTENS: Davos-topmødet, EU, en række europæiske regeringer og Obama-administrationen – alle indser nu, at der ikke er mere tid at spilde for at afværge den globale sundhedstrussel, som antibiotika-resistens udgør.
Antibiotikaresistens er blevet en alvorlig trussel mod verdens sundhed. Senest er der dukket en colibakterie op, som ikke alene er resistent over for det sidste skud i antibiotika-bøssen – colistin; den er samtidig bærer af et gen, der kan overføre resistensen til bakterier af andre racer.
Antibiotika-resistens er nu rykket så højt op på den internationale dagsorden, at den i januar blev genstand for en fælleserklæring fra det økonomiske verdenstopmøde i Davos.
Erklæringen opfordrer til samarbejde mellem regeringer og lægemiddelindustri om at skabe et bæredygtigt marked for antibiotika, og at puste liv i den fornødne forskning og udvikling for at skabe en ny generation af de vigtige lægemidler.
I maj offentliggjorde en engelsk kommission sine anbefalinger til bekæmpelse af antibiotikaresistens. Kommissionen var nedsat af den britiske regering og den uafhængige Wellcome Trust og blev ledet af den tidligere cheføkonom hos Goldman Sachs, Lord Jim O’Neill.
Ifølge O’Neill-gruppen dør 700.000 mennesker hvert år af infektioner med antibiotikaresistente bakterier og parasitter. Fortsætter udviklingen, vil antallet af dødsfald i 2050 være 10 millioner om året, og globalt vil det høvle 2-3,5 pct. af BNP.
Faktaboks
Medicinalindustrien udvikler ikke nye antibiotika i samme hastighed, hvormed bakterier bliver resistente over for de eksisterende. O’Neill og hans kolleger foreslår derfor en overnational myndighed, som kan belønne virksomheder for at udvikle nye antibiotika.
Hvis man bruger 16-37 milliarder dollars (106-246 milliarder kroner) på forskning, vil det over 10 år resultere i 15 nye antibiotika – herunder typer, som vil dræbe bakterier, der i dag kan modstå alle kendte lægemidler. Det er mange penge, men skal ses i lyset af, at resistente infektioner allerede nu koster det amerikanske sundhedsvæsen 20 milliarder dollars (137 milliarder kroner) om året.
En anden mulighed, som O’Neills rapport peger på, er dusører på op til 1,3 mia. dollars (8,7 milliarder kroner) til virksomheder, der udvikler et nyt antibiotikum med specifikke egenskaber. Dusøren skal udbetales oven i virksomhedens profit.
85 medicinalvirksomheder og ni industrisammenslutninger fra 18 lande, som deltog i Davos-topmødet, erklærede, at et sådant tilbud ville få dem til at yde deres bedste for at gøre sig fortjent til belønningen.
Erklæringen fastslår for første gang, at industri og regeringer nødvendigvis må samarbejde om massive investeringer i at udvikle de nye lægemidler. En falanks af CEO’er fra bl.a. Pfizer, Merck, Sanofi, GlaxoSmithKline, AstraZeneca med flere lovede at sætte alle kræfter ind i forskning og udvikling.
Regeringerne opfordres desuden til at skabe markedsmekanismer, som sikrer, at prisen på antibiotika ”i tilstrækkeligt omfang afspejler deres fordele” samt nye afregningsformer, der ”reducerer sammenkædningen af et antibiotikums profitabilitet og den solgte mængde”.
Problemet er, at antibiotika ikke er særlig profitabelt.
Dels indebærer en antibiotikakur relativt få doser i modsætning til lægemidler som f.eks. insulin eller andet, der tages livsvarigt og dermed sikrer et langsigtet afkast. Og dels skal man begrænse brugen mest muligt – netop for at mindske risikoen for at udvikle resistens.
Især et nyt præparat skal måske holdes under lås og slå længst muligt som et sidste våben mod en multiresistent infektion. Når det så endelig kommer i brug, er patentet tæt på udløb, og der vil ikke være tid nok til at tjene udviklingsomkostningerne ind. Og så længe, økonomien ligefrem presser lægemiddelindustrien til at sælge mest muligt, vil det være umuligt at hindre, at lægemidlet bliver ”oversolgt” – især i ulande, hvor kontrollen ofte er ikke-eksisterende.
Det vil så vise sig, om både industrien og regeringerne kan føre de gode hensigter ud i livet. O’Neill-rapporten kan måske blive en strømpil, for den foreslår, at der foreløbig afsættes to milliarder dollars (13,3 milliarder kroner) til grundforskning i antibiotika og andre antibakterielle tiltag som bedre diagnostik og vacciner.
Penge, som O’Neill og hans hold håber, at industrien vil splejse til.
