Skip to main content

Følg sukkersporet

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

27. apr. 2007
7 min.

En røst fra salen fandt de vises sten, da det første af en række informationsmøder i Hovedstadsregionen om den nye forløbsydelse fandt sted på Herlev Hospital i midten af april. »Man skal bare skille alt det ud, som handler om sukker - resten er som det plejer«, sagde stemmen fra dybet.

Det er nemt nok, altså, at finde ud af den nye forløbsydelse for diabetespatienter, som går i gang i maj. Man skal bare lægge - og følge - et særligt sukkerspor for sine diabetespatienter og i øvrigt betragte al mulig anden behandling som sædvanligt, når det drejer sig om honorering (se boks).

Umiddelbart kan det synes ulogisk sådan at adskille diabetes fra alt muligt andet - tingene hænger jo ofte netop sammen - men PLO's formand, Michael Dupont, understreger, at det kun drejer sig om enkelte nye koderutiner: »Vi har hele tiden set hele patienten, og det vil vi også fortsætte med at gøre. Men man kan måske sige, at man med lidt mere struktur får lidt mere fokus, hvor man ellers risikerer at blande det hele sammen«, siger han.

Fokus er hovedformålet med forløbsydelsen og skal groft sagt hjælpes på gled af tre elementer:

  1. For det første en risikostratificering. Lægerne skal for hver enkelt patient vurdere, hvor vedkommende hører hjemme: Skal det være egenomsorg, hvor patienten kun kommer til kontrol hos lægen en gang om året - skal patienten gå til regelmæssig kontrol i praksis - eller skal vedkommende visiteres videre til f.eks. speciallæge eller ambulatorium?

  2. Så er der datafangsten. En virkelig nyskabelse i ikke bare dansk sammenhæng men internationalt. Begrebet dækker over den automatiske indberetning af diverse indikatorer - f.eks. blodtryk, HbA1c og lipidstatus - til en fælles database, som bagefter med jævne mellemrum laver lister over, hvordan det går med de forskellige patienter, så lægen kan følge med i håndteringen af deres sygdom og justere, hvis det er nødvendigt. Man kan også f.eks. se, hvis patienter er udeblevet fra kontrol, og minde dem om det. Risikostratificeringen registrerer - og beregner - systemet også. På længere sigt er det meningen, at også patienterne selv skal have adgang til disse data - typisk via en digital signatur på Sundhed.dk Men for nuværende er det mere tilbagemeldingen til den praktiserende læge, som er pointen.

  3. Og endelig er der det honorarmæssige, hvor landets praktiserende læger for første gang bevæger sig væk fra princippet om, at man får betaling for hver enkelt ydelse. Forløbsydelsen udløser, som navnet mere end antyder, en ydelse for et helt forløb - altså en række konsultationer.

Tjek din kvalitet

Datafangsten - som suppleres af enkelte indberetninger, som lægen selv skal foretage en gang årligt - er det mest nytænkende i forløbsydelsen. Den skal ikke bare hjælpe lægen med at holde fokus på de enkelte diabetespatienter. Den skal også udstyre ham/hende med et overblik over patienterne og et sammenligningsgrundlag - man kan umiddelbart sammenligne sine egne patienters resultater med f.eks. andre klinikker i samme region eller med landsgennemsnittet.

»Vi får et redskab til at vurdere egen adfærd. Man har f.eks. nogle patienter, som ikke kan tabe sig. Hvis det så viser sig, at andre åbenbart lykkes bedre med at motivere patienterne til vægttab, kan man jo spørge, hvad det er, de gør anderledes«, siger Henrik Dibbern, næstformand i PLO.

På informationsmødet på Herlev Hospital var det klart dette kvalitetsaspekt, som lægerne anså for at være det mest tiltrækkende ved forløbsydelsen. Derimod var der større tvivl om det økonomiske aspekt. Ganske vist udløser forløbsydelsen et højere honorar end f.eks. en almindelig konsultation, men den skal jo også netop dække over et helt forløb på måske adskillige kontroller i løbet af et år.

Godt nok kan disse kontroller i vid udstrækning udføres af klinikpersonale, og f.eks. blodtryksmålinger samt diverse laboratorieprøver udløser almindelige honorarer. Ifølge nogle af de regneeksempler, der blev vist på Herlev Hospital, hænger det fornuftigt sammen, hvis diabetespatienten kommer til kontrol f.eks. 2-3 gange om året, og hvor de hver gang forinden skal have foretaget diverse prøver.

Det vil sige, at patienten skal møde i klinikken måske 7-8 gange. Men hvad nu, hvis man er solopraktiserende uden nogen ansatte til at tage prøverne? Eller hvis ens patienter ikke har mulighed for at komme til lægen hele tiden?

Sanne Ohland-Andersen har været med i et pilotprojekt med registrering af diabetespatienter og er positiv over for selve tanken men usikker på de mange kontroller, som eksemplerne opererede med.

»Jeg har ikke tid til 7-8 kontroller årligt af diabetespatienter - og patienterne har ikke tid til at komme her - ikke så mange gange. Hovedparten af mine patienter bliver udstyret med ,klippekort` til laboratoriet og kommer efterfølgende til blodtrykskontrol, hvis det er aftalt - i modsat fald ringer de for svaret. En del andre, der benytter sig af e-mail-konsultation, tager selv blodtryk hjemme og mailer mig svaret.

Efterfølgende mailer jeg så planer for fortsat samarbejde«, siger hun, som også påpeger risikoen for, at patienterne skal føle sig sygeliggjorte med mange klinikbesøg.

»Patienterne skal jo netop helst være ,fri` af lægen«, siger hun.

Praksis behøver dog ikke ændre rutiner på grund af forløbsydelsen. »Hvis lægen har været vant til at se sine patienter samme dag, som der bliver taget blodprøver, kan man fortsætte med det. Hvis man er vant til, at patienterne får taget prøver en uge i forvejen, så resultatet foreligger ved konsultationen, kan man også fortsætte med det. Den reelle økonomi i forløbsydelsen handler om, hvor mange kontakter med patienten, praksis har, ud over årskontrollen. Hvis patienten kræver mange kontroller, er der en meget beskeden økonomi i forløbsydelsen. Hvis patienten kræver få kontakter, er der god økonomi i den«, siger Henrik Dibbern.

»Dette her handler ført og fremmest om kvalitet og ikke noget kæmpe økonomisk tilskud til almen praksis«, siger han.

Generel tilslutning

Andre deltagere hæftede sig ved, at de måske skal opgradere deres computersystemer - f.eks. skal man køre på XP-styresystemet, for at datafangsten kan virke. De forskellige overvejelser til trods var der dog et stort flertal af deltagerne, der ved håndsoprækning tilkendegav, at de havde til hensigt at tage den nye ydelse i brug. Så hvis de er karakteristiske for landet som helhed, bliver det ikke noget problem at få størstedelen af lægerne med - om end der nok senere kan komme en del debat om økonomien i ydelsen.

Fra PLO's side vil der løbende blive holdt øje med, hvordan ydelsen fungerer i praksis med henblik på at få input til at beslutte, hvilket synspunkt man skal indtage ved de næste overenskomstforhandlinger.

Er erfaringerne positive, er det også meningen, at ideen om at tænke i forløb mere end i enkeltstående konsultationer skal udbredes til at omfatte andre patienter end dem, der lider af diabetes.

Sådan gør du

  • Tilmeld dig forløbsydels en på www.dak-e.dk, DAK-E står for Den Almenmedicinske Kvalitets Enhed. Det får du 7.500 kroner for fra regionen, som dog skal betales tilbage, hvis du afhænder din praksis eller framelder dig systemet igen.

  • Registrer alle dine diabetespatienter. Men tilmeld kun de patienter, der går til kontrol hos dig selv. Ikke de patienter, der primært går i et ambulatorium. Hvem, der skal hvorhen, bestemmer du efter en risikostratificering.

  • Næste gang du ser patienten, så aftal en årskontrol. Eventuelle konsultationer inden da afregnes helt almindeligt.

  • Ved første årskontrol aftales den næste og det nødvendige antal mellemliggende kontroller. Disse skal kodes men udløser ikke særskilt honorar. Det gør kun årskontrollen, hvor du får p.t. 1.099,17 kroner for hele forløbet. Det omfatter således en årskontrol og det antal - mindst en - kontroller i årets løb, som patienten kommer til.

  • Årskontrollen og mindst en af de mellemliggende i løbet af året skal du selv foretage, men resten kan godt foretages af dit personale eller via telefon og e-mail.

  • Skal der laves f.eks. blodprøver eller andre undersøgelser i forbindelse med såvel årskontrollen som de mellemliggende, skal de honoreres almindeligt.

  • Alle andre konsultationer - eller ekstra henvendelser fra patienten mht. diabetes ud over de aftalte kontroller - udløser almindelige honorarer.

  • Når du er kommet i gang, vil du løbende modtage oversigter over, hvordan det går med dine diabetespatienter målt på forskellige indikatorer. Der er også mulighed for at sammenligne med andre praksis og gennemsnit.

  • De fleste af disse oplysninger hentes automatisk fra dit it-system, men en gang om året - ved årskontrollen - skal du for hver patient taste enkelte oplysninger ind selv.

  • Det er ikke nødvendigt at indhente tilsagn fra patienterne for denne indberetning - hverken den automatiske eller den manuelle. Det skyldes, at der er tale om en database, der bruges til kvalitetsforbedring. Der finder ikke nogen offentliggørelse af persondata sted.