Folk blæser på rygeloven

Den 15. august 2007 fik Danmark sin nye rygelov. Den hedder »Lov om røgfrie miljøer«, og den forbyder eller begrænser indendørs rygning på de fleste offentlige steder samt på en lang række arbejdspladser, værtshuse og restauranter.

Problemet er bare, at loven ikke rigtig bliver taget alvorligt. Mange steder agerer man faktisk, som om den slet ikke var vedtaget.

For eksempel på Johns arbejdsplads. Han er lagerarbejder, og John og en kollega er de eneste to, der ikke ryger. Så John havde glædet sig rigtig meget til at komme til at arbejde i et røgfrit miljø. Både fordi han ikke bryder sig om at gå rundt i tøj, der stinker af røg. Og fordi røgen generer hans luftveje en hel del. Da loven trådte i kraft, blev han derfor først forbavset over, at alle rygerne bare røg videre, der hvor de plejede at ryge. Han påtalte det både over for kollegerne, og da det ikke havde nogen effekt over for ledelsen.

Men det var som at slå i en dyne, fortæller han.

»Når jeg bad dem om at lade være med at ryge, grinede de bare - og røg videre,« siger John, der ønsker at være anonym. Han har nemlig erfaret, at når man som ikkeryger påberåber sig retten til et røgfrit miljø på arbejdspladsen ... så bliver man straffet.

»I starten lod jeg mig ikke skræmme. Jeg satte sedler op, der bad folk om at respektere rygeforbudet. Men så blev jeg chikaneret, og folk begyndte at se skævt til mig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg ringede til Arbejdstilsynet. Men de sagde bare, at de ikke kunne hjælpe mig - i hvert fald ikke før engang efter jul. Og de ville kun komme herud og se på det, hvis de alligevel skulle ud til et sted her i nærheden. Ellers havde de ikke ressourcer til det, var meldingen.

Nu har jeg nærmest opgivet at gøre noget ved det,« tilføjer John. »Jeg føler mig lidt til grin. Det er, som om alle bare lader som om, at loven ikke er trådt i kraft.«

Chikane

»Det er håbløst,« siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. »Og Johns historie er desværre slet ikke enestående,« tilføjer hun. »Jeg har faktisk stakkevis af sager på mit bord, der fortæller lignende historier. Folk bliver grinet af og derpå chikaneret, hvis de beder kollegerne om at overholde rygeloven.«

»Selv i store firmaer som PostDanmark er den gal. For eksempel har jeg her en, der fortæller om, at der godt må ryges i de biler, chaufførerne bruger på skift 24 timer i døgnet. De betragtes nemlig som 'enmands-kontorer`, hvor man ifølge loven godt må ryge. Også selvom der er tre forskellige medarbejdere, der bruger bilen i løbet af et døgn. Det betyder, at der efterlades masser af røgpartikler, som den næste chauffør kommer til at indånde.

Den nyeste forskning viser nemlig, at de partikler, cigaretrøgen udvikler, bliver i en bil eller i møbler og vægge i et rum, der ryges i, og de indåndes af de næste, der kommer ind i bilen eller rummet. Med andre ord: Hver gang du trækker vejret i et rum, hvor der har været røget, får du en dosis kræftfremkaldende stoffer,« forklarer Clemmensen.

Det er den samme forskning, der derfor også er en bombe under dagplejen. For det betyder jo, at det netop ikke er godt nok, at der stadig må ryges i de hjem, børnene passes i uden for pasningstiden.

»Der bør aldrig ryges indendørs, heller ikke i andre rum eller på andre etager, for de skadelige stoffer følger de fysiske love og spreder sig i hele huset. Så er der partikler, og de kan skade. Den viden er ny, men den er vigtig,« tilføjer hun.

En »menneskeret«

»Mange af dem, jeg har talt med, efter at den nye rygelov er vedtaget, fortæller om, at de er gået til deres fagforeninger, når der fortsat er blevet røget der, hvor de arbejder. Men det hjælper desværre meget sjældent. Den generelle holdning i de fleste fagforeninger er, at 'man da har lov til at ryge`. Det er, som om de slet ikke forholder sig til, at hvis der ryges indendørs, så er der kræftfremkaldende stoffer i den luft, deres medlemmer er tvunget til at indånde i arbejdstiden.«

Desværre har problematikken også social slagside, forklarer Inge Haunstrup Clemmensen. Jo højere uddannelsesniveauet er, desto mere almindeligt er det at fravælge rygning. Så det er for eksempel yderst sjældent, at der ryges på direktionsgangen, mens der er mange ufaglærte, der ryger.

»Det urovækkende er, at så mange bare nægter at stå ved loven. Også i fagforeningerne. De lukker simpelthen øjnene for, at det er et problem, og at loven skal håndhæves. Hvis det havde været en maskine, der stod og sendte disse stoffer ud i arbejdsmiljøet, havde vi haft et effektivt forbud imod den for længe siden,« siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Men loven er heller ikke god nok, påpeger hun.

»Faktisk kan jeg godt forstå, at rygerne har svært ved at tage den alvorligt, så længe det kan være tilladt at ryge i enkeltmandskontorer og have et rygerum med en dør, der går op og i hele dagen. Røgen siver jo ud og breder sig i hele bygningen, så det er slet ikke godt nok.«

Irland som forbillede

Røgen skal helt ud af de bygninger, der arbejdes i. Det har man erkendt i for eksempel Irland og Skotland.

»Deres love er mere konsekvente og klare, og de bliver respekteret. Hvis vi fik strammet den danske lov, så den blev ligeså enkel og effektiv som for eksempel den irske, ville vi snart kunne se det i sundhedsstatistikkerne. En væsentlig grund til, at den irske lov overholdes er også, at der er gjort et stort forarbejde med at oplyse om konsekvenserne af rygning. Derfor forstår folk der, at der faktisk er god grund til at overholde loven. Men som den danske lov er i dag, virker den slet ikke godt nok,« mener Inge Haunstrup Clemmensen.

Da Irland fik sin rygelov, blev der foretaget over 40.000 inspektioner på forskellige typer af arbejdspladser. Overholdelsen var højest på restauranter, nemlig 99 procent, og lavest inden for transport-, lager- og kommunikationsindustrien, hvor den var på 89 procent, skriver Office of Tobacco Control.

»En stramning af loven, så den ligner den irske ville være ønskelig,« siger Inge Haunstrup Clemmensen. Der har man afsat ressourcer til at implementere og forklare, hvorfor beskyttelse ved lovgivning er nødvendig, og man har også oprettet en speciel kontrolinstans. Målinger af luftkvaliteten har vist, at indåndingsluften er blevet væsentligt bedre på pubber og barer i Irland. I Skotland og Italien har man afsat ressourcer til at holde øje med, hvordan beskyttelse mod passiv rygning påvirker sygeligheden, og her har man fundet et hurtigt og dramatisk fald i antallet af blodpropper i hjertet.«

Spørgsmål til ministeren

I dagens Danmark er eksemplerne knapt så strålende: For eksempel betyder den nye rygelov lige her og nu, at det eneste diskotek i Skjern, der overholder loven og håndhæver rygeforbudet, mister indtægter på omkring 25.000 kroner om ugen, fortæller et indslag fra TV Midt/Vest. Kunderne smutter nemlig over på de andre værtshuse og diskoteker, der ser gennem fingre med, at der bliver røget. Det kontrolleres alligevel ikke - og skulle der komme en kontrol, er bøden på nogle få tusinde kroner.

På mange værtshuse og bankohaller er der oven i købet stillet sparebøsser op, så folk kan give et tilskud til de kommende bøder, fortæller Jens Christian Lund, der er medlem af Folketinget og socialdemokrat. Den 22. oktober stillede han derfor følgende spørgsmål til daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

»TV Midt/Vest har i et antal udsendelser afdækket flere restaurationer og bankocentre, der helt åbenlyst erkender, at de ikke agter at overholde rygeloven. En generel bemærkning fra disse lovovertrædere er, at bøden er så lille og kontrollen så sjælden, at det kan betale sig at overtræde loven. De konkurrerende restaurationer og bankocentre er naturligvis forargede over, at man kan stå frem og erkende, at man vil overtræde landets love, at sanktionerne er for milde og kontrollen alt for lidt effektivt.

Hvad mener ministeren om den i begrundelsen nævnte situation, og hvad agter ministeren at gøre for at få rygeloven overholdt?«

Den 2. november 2007 svarede den daværende minister kort, at »Da der er udskrevet valg til Folketinget, finder jeg, at det er rigtigst at være tilbageholdende med som minister at besvare folketingsspørgsmål om min politiske holdning. Jeg finder i overensstemmelse hermed, at det er rigtigst ikke at besvare spørgsmålet.«

Tilsyn og bøder

Hos Arbejdstilsynet indrømmer man blankt, at der ses gennem fingre med, om loven overholdes frem til nytår.

»Det er et led i en ganske almindelig implementeringsfase, at vi de første måneder efter en lov er trådt i kraft, lige klapper hesten og lader folk finde sig til rette,« forklarer projektleder Tanja Krabbe, der er presseansvarlig på området i Arbejdstilsynet.

»De første måneder nøjes vi derfor med at vejlede. Efter nytår bliver det en del af vores rutinemæssige tilsyn på arbejdspladserne at tjekke, at der er en rygepolitik, og at den overholdes. Hvis vi opdager, at det ikke er tilfældet, får virksomheden et påbud om at få det bragt i orden. Og hvis det ikke sker, får de en bøde. Den første bøde vil typisk være på 2.000 kroner, den næste på 5.000 og den næste igen på 10.000 kroner. Det er domstolene, der afgør beløbene.«

Men heller ikke efter nytår kan Arbejdstilsynet love, at de vil komme ud på enhver virksomhed, de får en henvendelse fra. Det kommer an på alvorligheden i hver enkelt henvendelse.

»De første erfaringer, vi har fra vejledningsfasen, er, at de fleste arbejdspladser gør sig umage for at overholde loven,« tilføjer hun. »Undtagen i restaurationsbranchen. Her er der mange historier om, hvordan man bevidst omgår loven.«

Upopulært

»Her i landet er det, som om politikerne ikke vil stå ved den lov, de har vedtaget,« siger Inge Haunstrup Clemmensen. »Måske er det upopulært her og nu i visse kredse. Men eftertiden vil nok se anderledes på det. Vores viden om, hvor skadelig og sygdomsfremkaldende røgen er, bliver jo ikke mindre - tværtimod. Men der skal helt klart en holdningsændring til.

Hvis man vil have folk til at respektere rygeloven, er det vigtigt at melde ud, at man ikke er efter rygerne,« mener Clemmensen. »Jeg tror, at det er vigtigt at signalere, at formålet med loven ikke er at få rygerne til at holde op med at ryge. Det ville selvfølgelig være vældig godt for deres helbred - og derfor også for samfundsøkonomien. Men indtil videre er det stadig en privat sag, om man ryger. Det, staten blander sig i, er hvor man ryger, så man sikrer, at ingen af os i arbejdstiden - hverken rygere eller ikkerygere - indånder noget, vi ved er så skadeligt.«

»Det ville være oplagt, hvis vi selv gik forrest og viste et godt eksempel,« tilføjer politikeren Jens Christian Lund. På Christiansborg er der etableret rygerum, og det er stadig tilladt at ryge på enkeltmandskontorer.

»Her efter valget har jeg fået nyt kontor, og ham på kontoret overfor ryger, så jeg kan lugte røgen ind på mit kontor. Det er altså ikke i orden,« siger Lund, der agter at bide sig fast og forlange et officielt svar på sit spørgsmål til ministeren.

Ugeskriftet har sendt spørgsmålet videre til den nye indenrigs- og sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), og han svarer:

»Der mangler hverken kontrolmyndighed eller sanktionsmuligheder, hvis loven om røgfrit miljø overtrædes. Arbejdsgivere og indehavere af restauranter, cafeer, beværtninger osv. kan straffes med bøde, og der kan derfor - som ved andre strafbare lovovertrædelser - indgives anmeldelse til politiet, hvis rygereglerne overtrædes. Det er Arbejdstilsynets opgave at føre tilsyn med, at loven overholdes. Siden lovens ikrafttræden har Arbejdstilsynet valgt at vejlede om reglerne for at give virksomhederne mulighed for at indrette sig efter de nye regler. Om mindre end en måned er denne indkøringsperiode slut, og så bliver der udskrevet bøder til dem, der ikke overholder reglerne om røgfrit miljø.«

Lov om røgfri miljøer, L 191, blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2007. Den kan læses på www.folketinget.dk

Passiv rygning

Den fyldestgørende dokumentation for, at passiv rygning er årsag til kræft, hjertesygdom og lungesygdom hos ikkerygere har været tilgængelig i flere år.

Selv ganske få cigaretter giver en meget høj koncentration af partikler i indendørsluften. Hvis der ryges i lokaler, som mennesker skal opholde sig eller arbejde i, indåndes dagligt i timevis sundhedsskadelige partikler, som markant øger risikoen for sygdom.

Samfundet har et ansvar for at sikre borgerne mod en sundhedsfare, som ikke er et individuelt valg. Den overvægtige, rygeren, den inaktive kan tage en personlig beslutning om at leve med en risiko, men den passive ryger har ikke muligheden for at vælge røgen fra. Samfundet har ansvaret for at sikre den enkelte ret til ren luft på arbejde og i det offentlige rum.

Fra Hvidbog om passiv rygning. Se yderligere dokumentation heri. Hvidbogen kan hentes på www.nejtilpassivrygning.dk

Arbejdstilsynet slår nu til

Fra nytår (og efter artiklen blev skrevet) har Arbejdstilsynet uddelt de første påbud til virksomheder, der ikke overholder loven om røgfrie miljøer.

Ifølge Dagbladet Politiken er der i den første uge af januar givet 10 påbud om at overholde rygelovens bestemmelser og 33 anvisninger om at få indført en rygepolitik.

Arbejdstilsynet vil senere følge op, og hvis anvisningerne og påbudene ikke er blevet fulgt vanker der bøder, siger Arbejdstilsynets projektleder på rygeloven Tanja Krabbe.