»Forandring af tilsynet med læger bliver min vigtigste opgave«

Hvorfor vil du gerne fortsætte som formand?

»Vi har i Lægeforeningen fat om vigtige politiske emner, som jeg gerne vil følge til dørs, eksempelvis hvordan vi får vi et bedre tilsyn. Vi arbejder på højtryk for at få en psykiatriplan, og så er der forebyggelse, som vi kæmper for at holde på den politiske dagsorden trods politikernes protest mod at gøre noget ved eksempelvis rygning«.

Da du blev valgt for tre år siden, sagde du, at du ville arbejde for, at sundhedsvæsenet skulle hænge mere sammen og være mere gennemsigtigt – hvordan er det gået?

»Det er hele sundhedsvæsenets store problem, og det går alt for langsomt med at få det ændret. Men det var efter pres fra Lægeforeningen, at regeringens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev sat i gang. Det arbejde er ikke færdigt endnu, men det kan få helt afgørende betydning for sundhedsvæsenet. Der dukker gode eksempler op over hele landet, hvor det lykkes at gøre det bedre, eksempelvis i Psykiatriens Hus i Silkeborg, hvor kommunen og regionen sammen tager sig af patienter, som de har til fælles. Det er helt åbenlyst en gevinst for alle parter. Men det er på projektplan, og det er på trods, for lovgivningen er en barriere. Lægeforeningen spillede også en aktiv rolle i at få afskaffet to-procents-produktivitetskravet på sygehuset. At komme af med det ser jeg også som et bidrag til et mere fornuftigt styret sundhedsvæsen – på tværs af sektorer«.

Hvordan kan lægerne se, at du har været formand i tre år?

»Lægeforeningens politik kommer til verden i en demokratisk proces med politiske udvalg og med repræsentantskabet, så det er ikke mig alene, der definerer det konkrete politiske indhold. Men det er selvfølgelig mig, der kan sætte ting på dagsordenen og lægge en linje i det politiske arbejde«.

Men hvordan kommer det konkret til udtryk?

»Min tilgang er at repræsentere lægerne på professionel og kompetent vis, og jeg vil gerne være lyttende, skarp og markant på de områder, hvor det er nødvendigt. Jeg lægger vægt på at engagere mig i sager, som er tæt på medlemmerne. Jeg er en meget aktiv lobbyist og er i tæt kontakt med sundhedsordførere, ministre og andre politiske aktører, så jeg kan være med til at påvirke politiske tiltag. Enten ved at fraråde dem eller styrke dem ved at hjælpe politikerne med at underbygge politiske initiativer, som går vores vej«.

Hvad har fyldt mest de første tre år?

»Det er helt klart af komme af med produktivitetskravet og den ensidige fokus på aktivitet i måden at styre sundhedsvæsenet på. Derfor var det en kæmpesejr, da vi fik det suspenderet sidste år i samarbejde med andre faggrupper og Danske Regioner. Og det har nok været den største sejr i min tid som formand. Det er stadig et fuldstændigt afgørende tema, og nu afventer vi styringsgennemgangen fra Sundhedsministeriet. Derfor er den kamp ikke slut. Desuden har vi haft et intensivt fokus på Styrelsen for Patientsikkerhed og hele tilsynsopgaven. Svendborgsagen har fyldt kolossalt meget det seneste halve år«.

Hvad har Svendborgsagen lært dig som formand?

»Lægeforeningen advarede på et tidligt tidspunkt imod strammerpakken, som lå bag Styrelsen for Patientsikkerheds mere aggressive kurs. Vi er kommet med en række forslag f.eks. om ankeinstans, klarere regler for journalføring, klare regler for instrukser, større fokus på organisatoriske fejl frem for individuelle, og dem har sundhedsministeren taget alvorligt i et udspil fra januar. I den proces er det en enorm styrke, når fællesskabet viser sig, og det ikke blot er Lægeforeningen, der argumenterer med styrelsen og ministerium, men at de kan se, at vi er bakket op af tusindvis af læger. At have engagerede medlemmer, der råber op, er faktisk noget, vi har sukket efter i mange år i Lægeforeningen, og protesten fik sat skub i tingene, og det har været ualmindeligt godt for vores politiske arbejde«.

Har den sag så ændret din rolle som formand?

»Både ja og nej. Ingen havde oplevet noget lignende. Det var en massiv bevægelse, som opstod på baggrund af den sag, og protesten kom jo direkte fra deltagernes hjerter. Det var noget helt nyt, men bevægelsen har vist sig at være en styrke for mig som formand i bestræbelserne på at forbedre lægers retssikkerhed. Der er en styrke i at kombinere de forskellige måder at arbejde på. Det er ikke enten eller, men både og. Lægeforeningen er modsat en protestbevægelse en demokratisk forening med repræsentativt demokrati, og vi laver politik på anden måde. Omvendt har bevægelsen en direkte tilgang, som er engagerende. For vi er kommet styrket ud i forholdet til bl.a. politikerne, som kan se, hvilken bevægelse der ligger bag vores ord«.

Gør du ting anderledes som formand som følge af sagen?

»Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at inddrage medlemmerne og bruge de muligheder, der ligger i sociale medier. Konkret er jeg langt oftere på Facebook for at fortælle om Lægeforeningens mellemregninger, så medlemmerne kan se, hvad vi har gang i af politiske tiltag og komme med input og holdninger til arbejdet i deres egen forening«.

Hvad vil du arbejde på de kommende tre år?

»Højesterets frifindelse af lægen i Svendborgsagen var slutningen i de retslige instanser, men starten på en forandring af tilsynet. Og det er klart min vigtigste opgave i den kommende tid, hvis jeg bliver genvalgt. Der er behov for gennemgribende forandringer af tilsynet, og det vil jeg helt sikkert komme til at bruge meget tid på, for det kommer så tæt på hverdagen for alle læger. Sagen har skabt en usikkerhed og utryghed ved det at være læge, og det kommer til at tage tid at ændre det. Men også det psykiatriske område vil have mit fokus. Stigningen i efterspørgslen på behandling har langt oversteget de ekstra midler, der er sat af, så vi er på trods af en handlingsplan endt med at have færre penge pr. patient end tidligere. Det er en kæmpeudfordring, som jeg gerne vil kæmpe for at ændre.«