Forargelse over Pfizer-etik

I lægehuset i Vejby i Nordsjælland har alment praktiserende læge Birgitte Alling Møller og hendes fire kolleger frabedt sig enhver kontakt med Pfizer.

De ønsker ingen besøg af Pfizers lægekonsulenter. Og der er også et stort nej tak til post, telefonopkald eller e-mail fra medicinalgiganten.

De fem lægers reaktion er en protest imod, at Pfizer har truet alment praktiserende læge Preben Holme Jørgensen med injuriesag og erstatningsansvar, fordi han i en artikel i Politiken den 4. januar havde ytret sig kritisk i forhold til virkningen af COX-2-hæmmere og generelt om medicinalvirksomheders etik i forbindelse med offentliggørelse af forskning.

At Pfizer siden har droppet enhver sag mod Preben Holme Jørgensen, har ikke mildnet lægerne.

»Jeg har mødt utroligt mange læger, som har kontaktet Pfizer og frabedt sig enhver kontakt med virksomheden. Enten har de valgt at lægge Pfizer på is i et år eller på ubestemt tid på grund af sagen mod Preben Holme Jørgensen. Det er utroligt ubehageligt, at en medicinalvirksomhed truer enkeltpersoner med retssager«, udtaler Birgitte Alling Møller, som også er formand for praksisudvalget i Frederiksborg Amt.

Birgitte Alling Møller er efter protestaktionen blevet ringet op af en lægekonsulent fra Pfizer, som meddelte, at Preben Holme Jørgensen var blevet fejlciteret i Politiken, og at Pfizer derfor ikke længere havde et retsligt mellemværende med ham.

Men tilliden til Pfizer er stadig så alvorlig skrammet hos Birgitte Alling Møller og hendes kolleger, at Pfizers telefonopkald var forgæves.

»Jeg har ikke lyst til at samarbejde med en medicinalvirksomhed, som truer læger med retssager, fordi de udtaler sig til en avis. Jeg håber, at vores protest bliver en lærestreg for Pfizer. For sådan opfører man sig bare ikke«, siger hun. »Sagen har fået mig til at overveje om ikke vi som læger igen skal til at drøfte vores forhold til medicinalindustrien, ikke mindst lægemiddelsponsoreret efteruddannelse, så vi selv får større indflydelse på, hvad efteruddannelse skal indeholde«, mener Birgitte Alling Møller.

Pfizer-præparater fravælges

Henrik Suppli, alment praktiserende læge på Frederiksberg, er også en af de forargede, meget forargede, læger, og han går et skridt videre i sin protest mod Pfizer.

Som Birgitte Alling Møller og de andre læger, som for en kortere eller længere periode har valgt at boykotte Pfizer, er Henrik Suppli ikke på nogen måde interesseret i kontakt med Pfizer.

Hans forargelse over medicinalvirksomhedens overgreb mod Preben Holme Jørgensen har oven i købet fået ham til i videst mulige omfang at neddrosle udskrivningen af Pfizers præparater.

»Jeg fravælger klart deres præparater nu«, siger han.

I denne uge skulle han havde deltaget i et efteruddannelseskursus hos Pfizer, men har meldt fra. Pfizer-sagen har generelt fået ham til at nære mistillid til ikke kun Pfizers, men hele medicinalindustriens markedsføring, nævner han.

»Forleden var jeg til møde i tolvmandsforeningen, og alle skreg op om sagen. Der var generel forargelse og enighed om, at Pfizer ikke skal slippe så let ud af denne sag. Det er ikke nok bare at droppe retssagen mod Preben Holme Jørgensen, som jeg både fagligt og personligt har stor respekt for. Det her burde få konsekvenser i Pfizers ledelse«, udtaler Henrik Suppli, som tilføjer, at man for sjov drøftede, om ikke man skulle skrive »Ej Pfizer« på recepterne fremover.

»Det er en utrolig fremgangsmåde, at et så stort firma skal true en lille mand med retssag på grund af nogle udtalelser til en avis. Jeg ser det som en hidtil uset optrapning af medicinalindustriens markedsføring«, udtaler Henrik Suppli.

Ytringsfrihed truet

Lægeforeningen tager også afstand fra Pfizers fremgangsmåde over for Preben Holme Jørgensen.

Ole Eckhardt Poulsen, foreningens næstformand, beskriver Pfizers metode som »udansk« og »overkill«.

»Normalt løfter man røret og kommunikerer med vedkommende, når der opstår den slags tvivl. Kommunikationen plejer ikke at ske via trusselsbreve fra advokater«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

Ole Eckhardt Poulsen er især bekymret for de videre perspektiver med hensyn til lægers ytringsfrihed.

»Det er i anledning af, at Preben Holme Jørgensen som lægelig tillidsmand blev anbefalet til posten som formand for Tilskudsnævnet, at Pfizer gik hårdt til ham. Det forstærker problemstillingen, hvis Lægeforeningens tillidsfolk og andre politisk udpegede repræsentanter, der bruger deres tid, kræfter og helbred på politiske og faglige opgaver i nævn og udvalg, skal kommunikere med dem, de eventuelt kritiserer, via et advokatfirma. Det kan for det første komme til at betyde problemer med at rekruttere tillidsmænd, og for det andet vil lægerne opleve det som et ubehageligt forsøg på mundkurv. Ytrings-friheden kan være truet«, udtaler Ole Eckhardt Poulsen.

Gorissen Federspiel Kierkegaard

Pfizers anslag mod alment praktiserende læge Preben Holme Jørgensen begyndte torsdag den 12. februar, hvor han fik et brev fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, som på vegne af Pfizer truede ham med en injuriesag og et erstatningsansvar.

Preben Holme Jørgensen havde i en artikel i Politiken den 4. januar udtalt sig om de omdiskuterede COX-2-hæmmere.

Om deres sikkerhed i forhold til prisen (de er fire gange så dyre som de normale gigtmidler, NSAID-præparaterne) og generelt om etikken i forhold til at offentliggøre data fra lægemiddelforskning.

Pfizer mente, at Preben Holme Jørgensen havde ytret sig negativt og usandt om virksomhedens forretnings-etik og COX-2-præparatet Celebras sikkerhed, og det gjorde ikke hans udtalelser mindre vægtige, at han er tidligere formand for Medicintilskudsnævnet.

Længere tids frustrationer over unfair behandling i pressen førte til, at Pfizer tog det usædvanlige skridt og gik til advokatfirmaet.

Kommunikationsdirektør i Pfizer, Kim Røjgaard, forklarer:

»For os er det en alvorlig sag at blive kaldt en løgner i offentligheden. Det kan have meget store konsekvenser at blive hængt ud i pressen. I medicinalindustrien er vi desværre alt for vant til at blive hængt ud. Det er nærmest blevet helt legitimt og uden omkostninger at hænge industrien ud. Vi ønsker i Pfizer at gøre noget ved det billede, for som bekendt tier den, der samtykker«.

Preben Holme Jørgensen har - forståeligt - reageret på skrivelsen fra advokatfirmaet og forklaret sine udtalelser til artiklen i Politiken. Det har umiddelbart været tilfredsstillende for Pfizer, for Pfizer har ikke indstillet retssagen mod Preben Holme Jørgensen.

Han er ikke just lykkelig efter mellemværendet med Pfizer og Gorrissen Federspiel Kierkegaard.

»Jeg har en teori om, at de går efter personer, som udtaler sig eller som lader sig udpege til at rådgive en styrelse. Det er ret nyt for mig, at de går efter enkeltpersoner. At de så oven i købet går efter personer, som ma n skulle tro de gerne ville have brugte deres midler, overrasker mig. Det gør jo ikke, at min holdning til deres lægemidler bliver mere positiv«, siger Preben Holme Jørgensen.

»Vi hylder og værner om ytringsfriheden, men med ytringsfriheden hører imidlertid også pligten til at stå inde for sine udsagn og kunne dokumentere dem. Uden dem kunne alle svine alle til offentligt, og værdien af ytringsfriheden ville forsvinde«, forsikrer Kim Røjgaard.

Kamp for tilskud

Pfizer og andre medicinalfirmaer, som har præparater med de såkaldte selektive COX-2-hæmmere, kæmper for tiden en hård kamp for at holde produkterne inden for området med generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet har således anbefalet Lægemiddelstyrelsen, at COX-2-hæmmerne Vioxx, Celebra og Arcoxia ekskluderes fra gruppen med generelt tilskud.

Den 19. marts sidste år anbefalede Medicintilskudsnævnet, at det generelle tilskud kun gives til patienter med osteoartrose eller rheumatoid arthritis, som har behov for smertebehandling og med tidligere erkendt ulcus.

Medicintilskudsnævnet giver følgende begrundelse:

»Prisen for Vioxx, Arcoxia og Celebra står ikke i et rimeligt forhold til deres behandlingsmæssige værdi, som er det overordnede kritierium for generelt sygesikringstilskud i henhold til bekendtgørelse om medicintilskud - vurderet på såvel effekt som bivirkninger på baggrund af dels den viden der i dag findes om COX-2-hæmmerne, dels kortlægningen af det voldsomt store og stigende forbrug af COX-2-hæmmerne«. Sagen er dog midlertidigt lagt på hylden, fordi medicinalindustrien har klaget over afgørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorved det generelle tilskud stadig gælder.

Sektionsleder i Lægemiddeløkono-misk Afdeling, Lægemiddelstyrelsen, Karen Kolenda, oplyser, at ministeriet venter på en rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, som er ved at lægge sidste hånd på en rapport om COX-2-hæmmerne, og de foreløbige udmeldinger fra agenturet er mildt sagt ikke fornøjelig læsning for lægemiddelindustrien.

Karen Kolenda nævner, at Det Europæiske Lægemiddelagentur i en pressemeddelelse advarede mod at bruge COX-2 til patienter med mavesår.

»Det harmonerer slet ikke med, at vi har anbefalet kun at give medicinen til patienter, som før har haft mavesår. Derfor har vi indstillet til ministeriet, at man sætter sagen i bero, indtil vi får den endelige rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. Først derefter vil vi komme med en fornyet indstilling om COX-2-hæmmerne«, udtaler Karen Kolenda, som forventer, at rapporten om COX-2-hæmmerne kommer meget snart.