Forbedring af patientovergange

I dette nummer af Ugeskriftet viser Siemsen et al [1], hvordan patientovergange hører til de mest risikofyldte situationer i sundhedssektoren. Udfordringen med overlevering af patientansvar mellem sundhedspersoner, f.eks. ved vagtskifte eller overflytninger mellem afdelinger, må tilmed antages at være voksende, idet komorbiditet, sammenlægninger af enheder på tværs af matrikler og indførelse af mere avancerede behandlinger betyder mere komplekse patientforløb.

Patientovergange har da også allerede stor opmærksomhed på flere niveauer. F.eks. har man i 2011-udgaven af regionernes og kommunernes sundhedsaftaler fokus på informationsudveksling ved indlæggelse og udskrivelse. En overordnet indsats er nødvendig, men langtfra tilstrækkelig. Forskelle i lokale forhold, f.eks. vagtskiftesituationer eller samarbejdskultur, gør lokale tiltag nødvendige. Derfor kan mange af de løsninger på problemet, der foreslås nationalt og internationalt, heller ikke bare kan implementeres uden tilpasning til den lokale sammenhæng. Et eksempel på en intervention, der har til formål at forbedre patientovergange præ- og postoperativt, er en kombination af en perioperativ tjekliste, et undervisningsprogram, der introducerer tjeklisten til personalet og en strukturel ændring af f.eks. organisationens operationsbookingsystem, så det understøtter patientsikre operationsforløb. De mange interagerende dele gør det svært at udpege præcis, hvordan og hvorfor interventionen virker, og der kan være langt fra intervention til et målbart resultat som f.eks. lavere mortalitet blandt operationspatienterne. Når man dertil lægger, at det er svært at finde passende enheder at sammenligne med samt at randomisere og »blinde« populationen, bliver det klart, at de klassiske kvantitative metoder må komme til kort. Siemsen et al [1] påpeger da også, at der stort set ikke findes studier, som entydigt viser, at en given intervention har forbedret sikkerheden ved patientovergange.

Der er til gengæld allerede opfundet mange tiltag, som kan styrke overlevering af ansvaret for patienterne, men som ikke er implementeret særlig pålideligt: Hvor mange sygehusafdelinger kan f.eks. dokumentere, at de opfylder deres procesmål for afsendelse af epikriser? I stedet for at vente på en national elektronisk patientjournal som det tiltag, der skal løse alle patientovergangsproblemer, er der allerede nu meget at hente ved at øge anvendelsen af allerede kendte metoder [2].

Derfor skal vi bruge nye metoder, der kan understøtte implementeringen af komplekse forbedringer: Forbedringsmodellen (FM) (også kendt som plan, do, study, act (PDSA)-cirklen) [3] er en anerkendt og teoretisk velfunderet metode til at forbedre organisationer på gennem øget pålidelighed og innovation. FM angiver, hvordan interventioner kan udvikles og afprøves hurtigt og effektivt i det små, inden de indføres bredt, f.eks. på en hel afdeling eller på et helt sygehus. Metoden gør enkelte medarbejdere i stand til at se et problem og en løsning og efter ensartede overordnede retningslinjer at afprøve, om det virker og fortjener en bredere introduktion i organisationen. Metoden er indført i hele det skotske sundhedsvæsen og afprøves i øjeblikket på fem danske hospitaler i projekt Patientsikkert Sygehus [4].

Et sådant paradigmeskift fra biomedicinsk forskning til forbedringsforskning kommer ikke af sig selv. Det kræver ledelsesopbakning, oplæring og incitamenter til at gå i gang. Der er brug for en multidisciplinær indsats med involvering af sundhedstjenesteforskere, organisationsforskere, psykologer og klinikere. Gerne med etablering af professorater eller centre, hvor man kan forene kræfterne og etablere en teoretisk ramme, vejlede og undervise. Samtidig skal sundhedsvæsenet anerkende den viden og belønne det engagement, som sundhedspersonalet lægger i innovation og forbedring. Det kan bl.a. ske ved i langt højere grad at give merit for at medvirke ved forbedringsprojekter - ligesom man allerede har det med forsknings- og undervisningserfaring [5]. Målet er innovative organisationer, der i et helt andet tempo end i dag kan reagere på sikkerhedsproblemer og forbedre arbejdsgangene.

KORRESPONDANCE: Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Afsnit 610, Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre. E-mail: louiseraboel@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk