Forbud mod instruks i selvmordsmetoder

I dette nummer af Ugeskriftet rapporterer Barnung & Feddersen om en ung mand, der har begået selvmord ved hjælp af en metode, som han tilsyneladende har læst instruktioner i på en hjemmeside på internettet [1]. Der er internationalt beskrevet flere sådanne tilfælde, og International Association for Suicide Prevention er blevet gjort opmærksom på, at der formentligt bag nogle af disse hjemmesider er personer, der har en bizar interesse i at gøre også børn opmærksomme på mulige selvmordsmetoder. Således havde webmasteren for en af hjemmesiderne lagt flere links på chatrummet på Harry Potters hjemmeside. Der har endnu ikke været ført retssager mod personer bag sådanne initiativer, men specielt hvad angår selvmord blandt mindreårige er der i lovgivningen i flere lande mulighed for at sagsøge de ansvarlige. Brug af selv-mordsinstruktioner på hjemmesider har i Danmark været brugt af flere mindreårige [2], og dette har fået to partier i Folketinget til at stille lovforslag om at gøre det ulovligt at propagandere for og give opskrift på selvmord i massemedierne. Forslaget blev positivt modtaget af Folketingets partier og er under behandling. Der kan være praktiske, men ikke uoverstigelige, vanskeligheder forbundet med at håndhæve et forbud, hvis det endeligt vedtages.

Der var i 2000 (det seneste år Dødsårsagsregisteret er op- dateret med) 728 selvmord i Danmark [3]. Det er et højt tal, næsten dobbelt så stort som for eksempel antallet af trafikdræbte, men tallet repræsenterer en meget positiv udvikling i forhold til situationen i Danmark i 1980, hvor der var 1.571 selvmord. Der er siden sket en halvering af antallet af selvmord blandt mænd, og antallet af selvmord blandt kvinder er reduceret til en tredjedel. Denne positive udvikling kan have mange forklaringer. I bilagsmaterialet til Sundhedsstyrelsens »Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark« [4] listes flere mulige forklaringer bag den gunstige udvikling: introduktion af de nye antidepressive midler, selvmordsforebyggende initiativer, mindre toksisk virkning af de stoffer, der anvendes til selvforgiftning samt større samfundsmæssig integration. Der foreligger ikke undersøgelser, der belyser, om disse hypotetiske forklaringer er gyldige, men der ingen tvivl om, at afregistreringen af barbiturater som sovemedicin og fjernelsen af carbonmonooxid fra husholdningsgassen har sparet mange menneskeliv i Danmark. For at anskueliggøre dette skal det nævnes, at der i pe-rioden 1970-1980 hvert år døde lige så mange kvinder i Danmark ved selvmord alene på grund af barbituratforgiftning (ca. 200 kvinder årligt) som det samlede antal selvmord for kvinder i år 2000 (195 kvinder). Nedgang i antallet af selvmord med en metode førte ikke til stigning i antal selvmord med en anden metode. Der er således ikke tvivl om, at reduceret tilgængelighed af selvmordsfarlige metoder kan have en afgørende og meget positiv betydning for selvmordshyppigheden.

Om en selvmordsmetode tegner sig for mange selvmord afhænger af en lang række faktorer. En faktor er, hvor besværligt det er at komme til at bruge metoden, hvilken fysisk farlighed, der er forbundet med en given metode, af mulighederne for behandling af de fysiske skader, af muligheder for og holdning til at søge behandling efter brug af metoden, hvor udbredt kendskabet og den kulturelle accept af metoden er. Mange selvmordshandlinger er kendetegnet af en betydelig grad af impulsivitet, og det er derfor oplagt, at foranstaltninger, der gør en selvmordsmetode vanskeligere tilgængelig, kan have stor betydning for selvmordsdødeligheden med den pågældende metode [5]. Opfølgningundersøgelser efter selvmordsforsøg viser en klar overdødelighed ved selvmord, og ca. 10% ender med at dø ved selvmord. Omvendt kan man udtrykke det som, at ni ud af ti ender med at dø af noget andet. Mange tabte leveår spares ved lav letalitet af selvmordsmetoder.

Vi omgiver os med en række remedier, der kan være farlige, hvis de bruges som selvmordsmetoder. Ikke alle kan fjernes, uden at det vil få absurde og helt uoverskuelige konsekvenser for vores daglige livsførelse, men en del kan uden større besvær og med positive sidegevinster gøres mindre tilgængelige, og kendskabet til deres anvendelse som selvmordsmetoder begrænses i videst muligt omfang. At selvmordsmetoder ligefrem markedsføres er fuldstændig uacceptabelt.

Korrespondance: Merete Nordentoft , Psykiatrisk Afdeling E, H:S Bispebjerg Ho-spital, DK-2400 København NV.
E-mail: merete.nordentoft@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet