Fordele ved at strukturere mundtlig kommunikation

Læger er oplært og vænnet til en relativt standardiseret og genkendelig sproglig struktur, når det gælder journalskrivning. Det samme gælder ikke for mundtlig kommunikation. Generelt er der større risiko for informationstab ved mundtlig kommunikation end ved skriftlig. Mundtlig kommunikationsbrist er en hyppig årsag til utilsigtede hændelser [1]. Derfor er det i mange situationer hensigtsmæssigt også at strukturere mundtlig overlevering af information, især hvis det tilmed kan spare tid. Der findes en række værktøjer til dette formål. Et af dem er ISBAR (på engelsk ofte SBAR), som er et akronym for »identifikation, situation, baggrund, analyse, råd«. ISBAR angiver rækkefølgen og indholdet af informationer, der overleveres ved f.eks. vagtskifte, overflytninger eller anmodning om råd eller tilsyn.

Hvilken effekt er der af at strukturere informationerne? I en række mindre studier med præ- og postgraduate læger og sygeplejersker har man påvist positiv effekt af ISBAR-undervisning på klinisk vigtigt indhold ved mundtlig kommunikation. Til disse føjer sig Mogens Ydemanns artikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Efter at lægerne på tre kliniske afdelingers var blevet undervist, forbedredes deres anvendelse af ISBAR ved telefoniske anmodninger til anæstesiafdelingen om tilsyn eller overflytning til intensivafdelingen. Studiet er lille og uden ekstern kontrolgruppe, men resultaterne er signifikante, klinisk relevante og kan næppe tilskrives andet end interventionen. Tidsforbruget til undervisningen - 15 minutter ved de sædvanlige morgenmøder - var væsentligt mindre end i andre undersøgelser.

I et nyligt publiceret review fandt man kun få valide studier og kunne ikke konkludere noget sikkert. Studierne var oftest udført med ikkestandardiserede evalueringsmetoder og små studiepopulationer [2]. I et studie fra USA har man påvist reduktion i antal hændelser med risiko for patientskade efter implementering af ISBAR [3]. Modsat fandt man i en dansk undersøgelse ikke færre utilsigtede hændelser med patientskade, efter at personalet var blevet undervist i kommunikation, herunder ISBAR [4].

Strukturering af information giver et mere præcist og fyldestgørende budskab. Herudover forbedrer brugen af ISBAR patientsikkerhedskulturen i bredere forstand. Det tilskrives, at der opnås større grad af forventelighed i den mundtlige kommunikation mellem medlemmerne af et team. De får på den måde et fælles mentalt billede af situationen og oplever at være »på samme hold« [5]. Effektiv indførelse af ISBAR kræver, at ledelsen går forrest gerne som led i en vedvarende indsats for at styrke patientsikkerhedskulturen generelt.

Vi ved ikke meget om effekten af brugen af ISBAR i sektorovergange, f.eks. mellem sygehus, hjemmepleje og praktiserende læge. Men i princippet er redskabet generisk og kan anvendes overalt, idet indholdet kan justeres alt efter sammenhængen. Som eksempel har Region Midtjylland og kommunerne i regionen i deres sundhedsaftale integreret ISBAR i samarbejdet i sektorovergange. Et andet perspektiv er den skriftlige ISBAR, f.eks. i epikriser.

Blandt andet på grund af behovet for opfølgning over tid og den store kompleksitet i sundhedsvæsenet er det en stor udfordring at påvise effekt på patientskader af lignende interventioner. Det kræver anvendelse af målrettede statistiske metoder, hvor der fokuseres på de enkelte delprocesser, både på interventions- og effektsiden. Kvalitative forskningsmetoder kan med fordel inddrages.

De fleste med en travl hverdag vil nok være enige i, at strukturerede informationer alt andet lige er bedre end ustrukturerede. Så selv om man kunne ønske sig flere hårde data om harm reduction, er der gode grunde til at »give en ISBAR« i den daglige klinik.

KORRESPONDANCE: Hans Trier, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Hvidovre Hospital, Kettegaard Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: hans.trier@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen