Forebyggelige dødsfald på hospital

Som patient ønsker jeg ikke at blive behandlet på et hospital, hvor der forekommer forebyggelige dødsfald. Så enkelt er det!

Det bør i morgendagens hospitalsvæsen være et vigtigt fokusområde og en væsentlig konkurrenceparameter at eliminere forebyggelige dødsfald. Patienterne vil efterspørge resultaterne fra den sidste journalaudit på den afdeling, hvor de står for at skulle indlægges. De vil undersøge alternative muligheder. Dernæst vil de foretage deres valg af behandlingssted. Derfor er det et alvorligt og vigtigt budskab, som Engel et al bringer [1]. De har gennemgået en konsekutiv serie af journaler på 48 afdøde patienter og fundet, at ti ud af de 48 dødsfald var potentielt forebyggelige. I to tilfælde blev potentialet beskrevet som betydende. Hovedårsagerne til forebyggeligheden var utilsigtede forsinkelser, ineffektive behandlingsplaner og manglende reaktion på ny og vigtig diagnostisk information. Jeg gentager: forsinkelser, ineffektivitet og manglende reaktion. Intet udsagn om mangel på medicinsk viden. Fokus er direkte rettet mod, hvor ringe vi organiserer den kliniske opgaveløsning kombineret med mangel på personligt ansvar. Uden for en videnskabelig kontekst ville man ikke tøve med at tænke: »slendrian«? Vi har hørt det før. Bruger vi den rigtige viden rigtigt?

Mange »institutioner« - Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Patientforsikringsforeningen, Det Nationale Indikatorprojekt, Den Gode Medicinske Afdeling, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, en mangfoldighed af kliniske kvalitetsdatabaser, en lang række patientforeninger, Dansk Patient Sikkerhedsdatabase - indsamler, perspektiverer og distribuerer på hver sin måde, og med hver sine styrker og svagheder, viden om sundhedsfaglige kvalitetsproblemer på danske hospitaler. Den lægevidenskabelige forskning og faglitteratur skaber og udbreder ny viden [2]. »Institutioner« og lægevidenskab fortæller os enslydende, at vi ikke bruger den rigtige viden rigtigt.

Vi ved meget om, hvad der går galt og under hvilke omstændigheder. Vi har gode forslag til, hvad der skal gøres for at forbedre de utilfredsstillende forhold. Der er ikke grund til at antage, at det ene hospital eller speciale adskiller sig væsentligt fra andre hospitaler eller specialer i den henseende. Viden skal følges af handling.

Engel et al giver deres bud på forebyggelse af dødsfald: 1) tidlig identifikation og aggressiv behandling af begyndende sepsis, 2) implementering af rutiner, der sikrer, at ny diagnostisk information ses og bliver handlet på og 3) systematisk opdatering af sundhedspersoners kompetencer.

Ad 1. Den netop igangsatte danske kampagne Operation Life [3] er en handlingsorienteret organisering af den bedste medicinske viden med henblik på at forebygge dødsfald på danske hospitaler efter inspiration fra USA, 100,000 Lives Campaign. Målet er 3.000 sparede danske liv i løbet af 18 måneder. Der iværksættes seks forskellige kliniske tiltag, hvoraf to [4] vil få afgørende betydning for tidlig identifikation og aggressiv behandling af begyndende sepsis.

Ad 2. Her er den strategiske løsning fortsat etablering af kvalitetsmodeller, f.eks. efter The Joint Commission eller The Health Quality Service. Den Danske Kvalitetsmodel (= Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS)) forberedes til implementering i 2007.

Ad 3. Det er nødvendigt, jf. recertificering af piloter, at kvalitetssikre sundhedspersoners efteruddannelse. Alle sundhedspersoner med patientrettede arbejdsopgaver skal recertificeres, både hvad angår den teoretiske viden og de praktiske færdigheder.

I henhold til lægeløftet er lægen forpligtet til at holde sig fagligt ajour - »at søge mine kundskaber fremdeles udvidede«. Efteruddannelsen af læger har traditionelt været rettet mod vedligeholdelse og udvikling af den medicinske ekspertise. Lægers efteruddannelse bør imidlertid ses i en bredere kontekst - Continuing Professional Development - som alle de kompetencer, en læge skal mestre, herunder ledelse, administration, kommunikation mv.

Også forskning og ledelse skal kvalitetssikres. Det er vigtigt, at sundhedsforskning vedvarende skaber ny viden, og at ledelse skaber gode rammer for implementering af ny viden, for godt samarbejde og derved god opgaveløsning bl.a. gennem kontinuerlig organisationsudvikling.

Det kan således gennem en differentieret indsats lade sig gøre at reducere antallet af forebyggelige dødsfald på hospital [5].

Korrespondance: Bent Chræmmer , Anæstesi- og intensivafdeling, Herlev Hospital, DK-2730 Herlev. E-mail: benchr02@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet