Skip to main content

Da Glostrup-undersøgelsen som den første danske befolkningsundersøgelse af voksne blev gennemført første gang, mødte den stor skepsis fra lægelige kolleger. I dag, 40 år senere, står Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed som en internationalt anerkendt forskningsinstitution med mere end 1.500 publikationer udgået fra institutionen gennem årene.

Det var afdøde overlæge Per From Hansen, der fik idéen til at gennemføre den første danske befolkningsundersøgelse. Den gik under navnet 50-års-undersøgelsen og blev gennemført af den nu pensionerede overlæge Leif Hagerup. 50-års-undersøgelsen dannede grundlaget for den institution, der senere blev til Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, senere igen til Center for Sygdomsforebyggelse, og igen, efter adskillelsen fra Medicinsk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, til Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Udviklingen inden for epidemiologien tog fart i løbet af 1950'erne, hvor der blev etableret en række forskellige store befolkningsundersøgelser. Den første undersøgelse var i Framingham, USA, i 1950-1952. Nogle år senere gennemførtes multicenterundersøgelsen, Seven Countries Study. Det var en fælles amerikansk, europæisk og japansk undersøgelse, der blev gennemført under standardiserede forhold. Per From Hansen besøgte Seven Contries Study i eks-Jugoslavien og fulgte bl.a. dataindsamling i en landsby i Makedonien. Han blev så begejstret over de muligheder, der lå i befolkningsundersøgelser, at han besluttede sig for, at sådan et projekt også burde foregå i Danmark. Per From Hansen fik kontakt med overlæge Henrik Hoffmeyer, Psykiatrisk Afdeling på det daværende Nordvang, der foreslog, at befolkningsundersøgelsen også burde have fokus på borgernes personlighed, intelligens og de psykiske belastningsfaktorers eventuelle betydning for helbredet.

»Dette samarbejde betød, at alle vores tre første befolkningsundersøgelser belyser risikofaktorer for hjertekarsygdomme samt psykosociale faktorer og psykisk stress' betydning. Siden hen er der verden over kommet en række forskellige kohorter til«, siger centerchef Torben Jørgensen, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Glasklart vanvid

I de første mange år blev grundlaget for etableringen af befolkningsundersøgelser mødt med megen skepsis fra lægelige kolleger. Nogle udtrykte, at det var unødigt og »glasklart vanvid« at indkalde og undersøge raske mennesker. Historien har siden hen fejet al kritik væk, for i dag er det dokumenteret, at befolkningsundersøgelserne har givet en uvurderlig information og forståelse af en række forskellige livsstilssygdomme.

»Vi har oparbejdet en stor viden om risikofaktorer for f.eks. udvikling af hjertekarsygdom og ikke mindst en erfaring, der gør os i stand til hurtigere at nå frem til dokumenteret viden om andre nye folkesygdomme, som f.eks. allergi. Erfaringen viser, at der i fremtiden vil dukke andre sygdomme op, som er ukendte for os i dag, men som er en konsekvens af den måde, vil lever vores liv på«, siger Torben Jørgensen.

I slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne var der en gryende interesse for, om faktorer som forhøjet blodtryk, rygning og kolesterol kunne have en indflydelse på det stigende antal mennesker, der blev ramt af hjertekarsygdomme. Men der herskede en stor usikkerhed om de mulige sammenhæng.

»Det eneste man kunne observere var, at der var opstået nogle nye sygdomme. De havde afløst de ,gamle` sygdomme som f.eks. tuberkulose og en række infektionssygdomme, der var forsvundet i takt med øget velstand og forbedrede levevilkår. Det er spændende at læse beretningerne fra dengang og konstatere, at der var kvalificerede gæt på kolesterol, rygning og hypertensions betydning for udvikling af hjertekarsygdomme«, siger Torben Jørgensen.

Dokumenteret sammenhæng

Befolkningsundersøgelserne førte med tiden frem til en afgrænsning af væsentlige risikofaktorer til hjertekarsygdom, der kunne danne grundlag for relevant information til befolkningen.

Omkring 1980 begynder antallet af hjertekarsygdomme at falde. Spørgsmålet var dog, om dette fald skyldtes et fald i antallet af risikofaktorer, eller om der var en anden årsag? Svaret kom gennem det store MONICA-studie, der foregik i WHO-regi med deltagelse af 35 centre i 26 lande. Studiet sammenligner mennesker med en bestemt alder, men født med ti års mellemrum.

»MONICA-studiet dokumenterer, at i takt med at risikofaktorernes antal falder, reduceres forekomsten af hjertekarsygdomme. Det er yderligere dokumentation for, at sammenhængen mellem de klassiske risikofaktorer, rygning, højt kolesterol og højt blodtryk, for hjertekarsygdom og forekomsten af hjertekarsygdom er korrekt«, siger Torben Jørgensen.

Forebyggelse kan være farlig

»Epidemiologer er fremragende til at undersøge mulige risikofaktorer, prioritere mellem vægtningen af risikofaktorernes betydning og forstå kausale sammenhænge, men de når ikke frem til en forståelse af adfærdsændring hos befolkningen, hvis de alene taler om oddsratio og livstidsrisiko«, understreger Torben Jørgensen.

»Hvis forebyggelse skal nå befolkningen, skal det ske via sundhedstjenesteforskning. Det vil bl.a. sige udarbejdelse af pædagogiske værktøjer, der ikke alene kan give folk viden, men også få dem til at ændre adfærd. Men derved bevæger vi os over i et farligt område. Som den canadiske professor Hawe udtrykte det ved vores jubilæum. Hvis en kirurg opererer forkert, så kan patienten dø, men hvis forebyggelse sker på et forkert grundlag, så kan en stor gruppe mennesker dø eller blive syge. Det er nødvendigt at vide, hvordan en forebyggelsesindsats virker over for målgruppen, og at der er dokumentation for budskabet«, siger Torben Jørgensen.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har gennem de senere år deltaget i flere projekter inden for sundhedstjenesteforskning, blandt andet i et tæt samarbejde med kliniske afdelinger og almen praksis.

»Et af projekterne er Inter99, der omfatter 61.000 borgere. De 13.000 borgere er blevet inviteret til et tre timers langt helbredstjek med information om, hvilken betydning en ændring af deres livsstil betyder for deres samlede risiko. De resterende 48.000 fungerer som referencegruppe. Gennem en femårs periode får personerne i alt tre helbredsundersøgelser og vejledning i bl.a. kostændring, rygeafvænning og motionsvaner.

I 2004-2005 bliver alle personer, som kom til den første undersøgelse, indkaldt til fornyet helbredstjek for at vurdere effekten af interventionen efter fem år. Den intensive intervention sker ud fra en erkendelse af, at én vurdering og samtale ikke er nok. Folk har gennem 30-40 år skabt nogle levevaner, som det er svært at ændre på kort tid«, siger Torben Jørgensen.

FremtidsvisionenN>

Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed er udpeget som et af de tre nationale centre for kliniske databaser og er dermed hjemsted for et forskningspotentiale af store dimensioner.

»Takket være vores cpr-system, vores centrale registre og den politiske velvilje, som forskere møder for at bruge disse data, har vi samlet et meget stort potentiale for at undersøge relevante risikofaktorer. Epidemiologiens studier af befolkningsgrupper er vores grundvidenskab; den kliniske epidemiologiske forskning i patientgrupper tager udgangspunkt i de kliniske databaser, og gennem sundhedstjenesteforskningen sættes fokus på sundhedsvæsenets organisation, processerne, der udspiller sig, og hvilke forhold der påvirker aktiviteterne. Det er visionen, at de tre forskningsområder kombineres og bruges i den kliniske hverdag til gavn for den fremtidige forebyggelse«, siger Torben Jørgensen.

Fakta

Studiet af fremtiden

Et af forskningscentrets nye fokusområder er allergi. Hvorfor er forekomsten af allergi stigende, og hvilke faktorer i vores opvækstbetingelser kan have betydning for udviklingen af allergi?

»På en måde er vores viden om allergi på niveau med den viden, vi havde om hjertekarsygdomme for 40 år siden, men med den viden, vi har oparbejdet gennem årene, bør vi hurtigere kunne nå frem til en dybere forståelse af allergi, end tilfældet var med hjertekarsygdomme. Det er også den erhvervede viden gennem årene, der gør, at vi i fremtiden vil være bedre klædt på til at takle de nye sygdomme, der vil dukke op i fremtiden som følge af vores levemåde. Den datamængde, vi har, er en gave til en forståelse af fremtidens nye og i dag ukendte sygdomme. Når man studerer risikofaktorer, ,studerer` man fremtiden og det arbejde, har vi beskæftiget os med i 40 år«, siger Torben Jørgensen.

Fakta

Amtslig Institution for 5 millioner kroner

Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed modtager årligt ca. 5 millioner kr. fra Københavns Amt og skaffer de resterende 15 millioner kr. fra fonde samt de kliniske databaser. Ved udgangen af 2003 havde centret 45 ansatte.

I forbindelse med det 40-årige jubilæum har Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed udgivet bogen »I forebyggelsens navn. 40 år med befolkningsundersøgelser i Glostrup« (kan rekvireres på centret for 100 kr.).