Forebyggelsens mangfoldige ansigt

I 2006 åbnede Sundhedscenter Vollsmose i Odense. I 2007 åbnede Sundhedscenter Nørrebro. Og i 2009 åbner SundhedsCenter Århus Vest, hvor man allerede er i gang med en målrettet indsats over for de etniske minoriteter. Men hvordan arbejdes der i områder med mange sproggrupper, hvor særlige forhold spiller ind og er med til at påvirke sundhed, sygdomme og trivsel?

Veteranen er Sundhedscenter Vollsmose. Leder Ellen Breddam forklarer, at det ikke ligefrem ligger i nogen formålsparagraf, at man henvender sig til andre etniske minoriteter. Men da 70 procent af borgerne i området har en anden baggrund end dansk, kommer det helt af sig selv:

»Vi beskæftiger syv sundhedsformidlere med indvandrerbaggrund. Det er personer, der er vellidte i området, og som tilsammen dækker mere end 80 procent af sproggrupperne i Vollsmose. Det har vi særdeles gode erfaringer med«, fortæller Ellen Breddam.

Når det gælder forebyggelse, er paletten bred. Der har kørt kurser i rygestop afviklet på tyrkisk og arabisk, og kurser på somalisk er på vej. Der kører kostrådgivning for børnefamilier, og der tilbydes kurser i fysisk aktivitet for kvinder. Her får kvinderne både viden og træning, og de bliver præsenteret for nogle af de tilbud, der er i området. Der er knyttet fagpersoner til centret, blandt andet er der ansat en diætist, der kan hjælpe med formidling af sunde kostvaner.

Lægerne samarbejder

»I det hele taget samarbejder vi med lokalområdets andre aktører som apoteket, institutioner, foreninger og andre kommunale instanser, så der bliver sammenhæng i tilbuddene«, siger Ellen Breddam.

»Samarbejdet med de praktiserende læger bliver hele tiden bedre, og de henviser til os på områder som diabetes, rygestop, overvægt, kostvejledning osv. Der har tidligere været en praksis her i området, men den lukkede, da lægen ikke kunne få den solgt. Det er derfor mange forskellige læger spredt over et stort område, beboerne benytter, men lægerne bruger os mere og mere, efterhånden som de bliver klar over, hvad vi kan tilbyde«.

I Sundhedscenter Vollsmose er erfaringen, at der kan være særlige forhold, der gør det svært for eksempel at holde op med at ryge. Mange har voldsomme oplevelser fra tidligere perioder i deres liv med i bagagen, og det kan spille ind på deres livsstil i dag. Det skal med ind over, når der skal gøres op med vaner og ændres livsstil.

Centeret har som en del af aktiviteterne fokus på misbrug, både i form af kontakt til misbrugere og forebyggelse af misbrug. Og så findes der en diabetesskole, hvor der sættes fokus på livsstil, og som deltagerne henvises til fra praktiserende læge eller sygehus.

Sundhedscenter med kondicykler

Også i Århus Vest kører der diabetesskole. Den er startet af Region Midtjylland, men overtaget af Århus Kommune og hører nu ind under SundhedsCenter Århus. Der var sidste år hold på arabisk og tyrkisk, og erfaringerne er positive.

»Ambitionen er, at vi hvert forår og hvert efterår fremover vil tilbyde kurser for henholdsvis arabisk-, tyrkisk- og somalisktalende borgere, og vi er i tæt kontakt med de praktiserende læger om opgaven. De henviser til os, og via det interne system på internettet sender vi efter endt kursusforløb status på den enkelte kursist tilbage til lægerne. Ud over diabetesskolen er der flere initiativer på vej for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Folkesundhedschef Bjørn Hvidt-Pedersen skal således stå for en koordineret indsats målrettet de unge i området. Her vil events, skuespil mv. indgå, og emnerne vil være kost, motion, alkohol og rygning«, fortæller Karen Bjerre, SundhedsCenter Århus.

Hun forventer, at der i løbet af dette forår vil blive indrettet permanente lokaler til sundhedscenteret i Lokalcenter Gjellerup i Århus Vest, hvor koncentrationen af etniske minoriteter er høj. Her afvikles i forvejen kurser for diabetespatienter.

»Det skal være et sted, hvor vi kan afvikle kurser, tilbyde rådgivning, blandt andet med en diætist, og hvor der bliver mulighed for at træne med diverse udstyr, kondicykler osv. Vi får lokaler i den nederste del af lokalcenteret i sammenhæng med biblioteket og tæt på Jobcentret, hvor der kommer mange nationaliteter. Det giver os nogle muligheder for at binde tilbud og aktiviteter sammen«, siger Karen Bjerre.

Opsøgende i klubber og moske

Sundhedscenter Nørrebro i København åbnede den 1. september 2007 og dækker områderne Nørrebro og Bispebjerg, hvor hver femte af beboerne er af ikke-vestlig oprindelse. Det startede med rehabilitering for beboere med kronisk sygdom, hvilket stadig udgør en væsentlig del af sundhedscentrets virksomhed, selv om flere opgaver er kommet til. På livsstilskurser arbejdes der med emner som kostvejledning, fysisk aktivitet, rygestop mv., og omkring halvdelen af deltagerne er af anden etnisk oprindelse end dansk.

»Men derudover tilbyder vi forebyggelse for beboere, der er i risiko for at få livsstilssygdomme«, fortæller leder af sundhedscentret, Birgitte Gade Koefoed.

»Vi har to etniske sundhedsformidlere blandt personalet, og vi har gode erfaringer med opsøgende virksomhed i klubber, moskeen, jobcentre og andre steder, hvor målgruppen kommer. Vi tilbyder en møderække om sund kost, madlavning, aktivitet, rygestop osv., og her har foreløbig 600-800 af anden etnisk oprindelse end dansk været med. Fra temamøderne kan man gå videre i egentlige aktiviteter, og vi prøver så vidt muligt at tilpasse vore tilbud, blandt andet med træningshold kun for kvinder, tolkning m.v.«

Sundhedscenter Nørrebro har således en vifte af forebyggende tilbud til beboere, der er inaktive, har for højt blodtryk, for højt kolesteroltal, type 2-diabetes, KOL eller iskæmisk hjertesygdom. Der samarbejdes godt med de praktiserende læger og Bispebjerg Hospital, og erfaringerne fra den målrettede og opsøgende virksomhed over for beboere af anden etnisk oprindelse end dansk er så gode, at Sundhedscenteret nu ønsker at følge op med lignende opsøgende aktiviteter over for socialt udsatte danskere.