Skip to main content

Forebyggelsens permanente klemme

Jesper Poulsen & Charlotte Tulinius, formand for Sundhedskomiteen

2. nov. 2005
3 min.

Når forebyggelse lykkes, slår det alt andet i sundhedsvæsenet. Så enkelt kan det siges, men ofte afspejler dette stærke enkle budskab sig ikke i de prioriteringer, som politikerne foretager. Konsekvensen af god forebyggelse er, at noget ikke sker; symptomerne kommer ikke. Sygdommene udebliver. Befolkningen dør senere. Perspektivet for forebyggelse er hele eller halve generationer ude i fremtiden. Den enkelte politikers indsats for folkesundheden er umulig at spore inden for en enkelt valgperiode. Derfor kan politikere pludselig finde på af kortsigtede økonomiske grunde at nedlægge forebyggelseskraftcentre, der har gode resultater. Desværre har vi fået et nyt aktuelt eksempel på dette med lukningen af Center for Rygeafvænning i Københavns Kommune.

Sundhedskomiteen i Lægeforeningen har i 66 år arbejdet med forebyggelse. De sidste to år har temaet været lægens rolle i primær forebyggelse og sundhedsfremme. Dette tema afsluttes nu, og det er bl.a. synligt i dette nummer af Ugeskriftet ved en række artikler om emnet. Samtidig udgiver vi bogen »Klar, Parat, Start. Forslag til sundhedsformidling for læger«.

Hvis forebyggelsesarbejdet fortsat skal kvalitetsudvikles og implementeres i befolkningen, har sundhedsvæsenet og forebyggelsens øvrige medspillere brug for kontinuert politisk og økonomisk støtte - også ud over regeringsperioder og skiftende politiske tendenser. Ud over selve forebyggelsesarbejdet er der åbenbart stadig behov for, at vi som læger fastholder nødvendigheden af faglighed - tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde i dagens og fremtidens forebyggelsesarbejde og -strategier.

Læger har altid arbejdet for udryddelse af sygdomme - enten ved at behandle eller forebygge. Store og små forskningsprojekter har gennem årene afdækket stadig flere behov og muligheder for forebyggelse. Noget af det har været enkelt at implementere. Spædbarnsdødeligheden er gennem de sidste 100 år faldet markant med de systematiske forebyggende undersøgelsestilbud til alle gravide og spædbørn. Selv om der stadig ikke er fuld vaccinationsdækning blandt danske børn, er langt størstedelen sufficient vaccineret.

Nogle gange har simpel rådgivning og information kunnet ændre befolkningens adfærd. Da sundhedsplejerskerne i midten af 90'erne begyndte at råde nybagte forældre til at lade deres børn sove på ryggen i stedet for at lægge dem på maven, reduceredes vuggedøden til næsten 0 i løbet af et par år. Nogle gange skal der ikke så meget til.

Men andre områder af forebyggelsen har vist sig langt sværere at implementere i befolkningens dagligdag, fordi forandringerne griber ind i en integreret del af den enkeltes liv. Forebyggelsen af livsstilssygdommene, med rygeophøret som en af de vigtigste hjørnesten, er et af disse eksempler. Forskning og uddannelse har efterhånden givet mulighed for at eksperter på området kan knække smøgen for danske rygere. Gennem individualiserede og fagligt funderede tilbud til rygere, kan eksperter i sundhedsvæsenet hjælpe, så 38% af dem, der modtager tilbud, er røgfri efter seks måneder.

Det er Lægeforeningens håb, at forebyggelse og sundhedsfremme vil blive en fast del af menuen i sundhedsvæsenet - og ikke til stadighed være udsat for økonomisk eller politisk korttidstankegang. Lægeforeningen kan i hvert fald garantere, at Sundhedskomiteen også fremover vil være en seriøs og aktiv medspiller på forebyggelsesområdet - både fagligt og politisk.