Forebyggende sygehuse - en ny vinkel på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

Hvornår og hvordan er netværket af Forebyggende Sygehuse opstået?

»Netværket af Forebyggende Sygehuse blev etableret i 1999 med H:S Bispebjerg Hospital som initiativtager. Initiativet blev tilskyndet af WHO, der ønskede Danmark med i netværket af Health Promoting Hospitals i Europa. Fra starten indgik 34 sygehuse i netværket, som nu er vokset til 50 sygehuse. Det seneste er Amtssygehuset i Herlev, som er medlem fra 2006,« siger Anna Birthe Bach og fortsætter: »Health Promoting Hospitals består af godt 35 nationale og regionale netværk, som til sammen tæller mere end 700 sygehuse i Europa.«

Hvad er netværkets formål?

»Det skal være et fagligt forum for udvikling og erfaringsudveksling af overordnede anbefalinger, retningslinjer og metoder til at kvalitetsforbedre initiativer inden for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering,« siger Anna Birthe Bach. »Netværket arbejder både med generel forebyggelse og specifik forebyggelse, og i den forbindelse er kvalitetsudvikling og dokumentation meget væsentlige elementer. Vi lægger vægt på, at sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering indgår som en naturlig del af alle patientforløb på tværs af de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Og denne strategi på nationalt plan sker i samklang med de internationale tiltag.«

De store folkesygdomme og behandling af kroniske sygdomme kræver nu så stor en del af sygehusvæsenets indsats, at vi økonomisk og organisatorisk må stille spørgsmålstegn ved, om sygehusvæsenet kan magte opgaven.

Anna Birthe Bach fortsætter: »Hvis man ønsker at bevare den frie og lige adgang til sundhedsydelser, bliver man helt sikkert nødt til at regulere efterspørgslen på sundhedsydelser. Kan man undgå de forebyggelige sygdomme, vil meget være vundet.«

Skader som følge af KRAM-faktorerne: Forkert Kost, Rygning, Alkohol og manglende Motion giver hvert år anledning til i alt ca. 335.000 indlæggelser [1]:

• 150.000 hospitalsindlæggelser pga. tobaksskader

• 30.000 hospitalsindlæggelser pga. alkoholskader

• 100.000 hospitalsindlæggelser som følge af fysisk inaktivitet

• 55.000 hospitalsindlæggelser pga. overvægt

Er og/eller skal sygehusene være forebyggende institutioner?

»Ændring i livsstil er særdeles vanskelig og kræver en høj grad af motivation. Informationskampagner har en vis effekt og taler til visse befolkningsgrupper. Men de svageste grupper i samfundet lader sig kun i beskeden grad påvirke, og selv i forhold til veluddannede patienter taler man om lave succesrater. På sygehusene har vi i hvert fald mindst 335.000 anledninger årligt til at tale med det enkelte menneske om ændring i livsstil på et tidspunkt, hvor patienten er maksimalt motiveret. Har man netop har fået konstateret et myokardieinfarkt, eller er man i det sidste døgn blev indlagt, fordi man ikke kunne få luft pga. dårlig lungefunktion, så er man glad for at få en anvisning på, hvad man selv kan gøre for at undgå at komme i samme situation igen,« siger Anna Birthe Bach og tilføjer: »Ikke mindst med samfundets svageste har vi hyppige kontakter - en befolkningsgruppe, der ikke nås med kampagner. På sygehusene har vi kun patienterne i ganske kort tid. Derfor kan vi kun gøre lidt alene, men vi skal være med i de tværgående initiativer. Vi skal benytte os af, at vi har patienterne, når de er mest motiverede, at vi har en ,internateffekt` under indlæggelsen og af den meget store effekt af, at flere sundhedsfaglige personer giver samme information. Vi er en del af den samlede og koordinerede indsats, der på sigt skal ændre sundhedstilstanden i befolkningen med hensyn til forebyggelige lidelser.«

Hvad gøres der, virker det, og kan det betale sig?

»Vi kan ændre ventetid til forberedelsestid - og gør det allerede visse steder. Det er vist, at rygestop i 6-8 uger reducerer komplikationsfrekvensen ved knæ- og hoftealloplastikker fra 52% til 18%. Det betaler sig også økonomisk,« [1, 2]. Hjerterehabilitering er netop gennemgået i en MTV-rapport i år [5]. Der er signifikant effekt på blodtryk, lipidprofil og rygning, og det reducerer den akutte genindlæggelsesfrekvens og sengedagsforbruget. Hjerterehabilitering er billigere end sædvanlig efterbehandling. Der kan ikke konstateres signifikant effekt på totaldødelighed og hjertedødelighed. KOL-rehabiliteringen har vist sig at have mindst lige så gunstige effekter - her er der dokumenteret, at rehabiliteringsforløb reducerer antallet af akutte indlæggelser og behovet for intensiv behandling« [3, 4].

Forebyggelse er ikke en systematisk del af alle sygehuses behandling. Der er flere grunde hertil, men en af dem er, at den incitamentstruktur, der driver sygehusene, ikke belønner forebyggelsesindsatser. Netværk af forebyggende sygehuse har stået for udvikling af 16 SKS- (Sygehusenes Klassifikations-System)-koder vedrørende forebyggelse. I netværket håbede man på, at disse koder blev forbundet med DRG-/DAGS-takster fra 1. januar 2007. Det bliver ikke tilfældet. I netværket ærgrer man sig over den manglende kobling, som betyder, at danske sygehuse ikke anspores til at satse mere på forebyggelse.

Anna Birthe Bach henviser også til Sune Rubaks ph.d.-afhandling [6], som beskriver, at 15 minutters motiverende samtale kan være nok, og at der i øvrigt er størst effekt, hvis der er flere korte samtaler. Det paradoksale er, at hvis vi fx bruger 15 minutter på en tredjedel af patienterne en dag i et ambulatorium, så koster det 75 minutter. Sådan som incitamentstrukturen er bygget op i dag, betyder det tabt indtjening. Der er brug for det signal, at forebyggelse også takseres.

»Alene kan vi på sygehusene ikke flytte noget, men flere ting taler for, at et øget samarbejde er på vej - med praksislæger og med kommuner. PLO's nye overenskomst inkluderer en takst for en forebyggende samtale, og den nye sundhedslov foreskriver sundhedsaftaler vedr. forebyggelse og sundhedsfremme mellem kommuner og regioner. Det vil være indlysende rigtigt at konkretisere opgavefordelingen mellem praksis, sygehuse og kommuner fx ved at omdanne ventetid til forberedelsestid og ved at satse mere på hjerte- og KOL-rehabilitering,« siger Anna Birthe Bach og slutter: »Netværk af forebyggende sygehuse udarbejder netop nu med udgangspunkt i hjerterehabilitering en model for opgavefordeling og ansvarsplacering, der kunne danne udgangspunkt for en sundhedsaftale. Denne anbefaling vedrørende den faglige indsats udarbejder vi i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Almen Medicin, Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Vi forventer, at anbefalingen foreligger primo 2007. Netværk af forebyg gende sygehuse ser det som sin opgave at videreføre det arbejde vedr. forebyggelse, der foregår på sygehusene og fastholde den evidensbaserede tilgang til forebyggelse, der er tradition for i sygehusvæsenet og vil arbejde på, at forebyggelse så snart som muligt overgår fra projekt til drift.«

Fakta

Oplysninger om Forebyggende Sygehuse og bl.a. netværkets publikationer kan ses på www.forebyggendesygehuse.dk