Skip to main content

Førende forskere stærkt kritiske mod fælles MRSA-front

Lægeforeningen og et fagligt selskab er sammen med bl.a. dyrlægerne og landbruget gået med i en fælles front mod svinebakterien MRSA, men to førende forskere er stærkt kritiske.

"Konsekvensen er, at landbruget ikke behøver at gøre noget som helst", siger professor Hans Jørn Kolmos, SDU. Foto: Colourbox
"Konsekvensen er, at landbruget ikke behøver at gøre noget som helst", siger professor Hans Jørn Kolmos, SDU. Foto: Colourbox

Anders Heissel, ah@dadl.dk

20. nov. 2014
4 min.

Mens en ny resolution om bekæmpelse af MRSA-epidemien er blevet udråbt til ”historisk enighed”, går to af de førende MRSA-forskere nu direkte i mod resolutionen og kalder den for både en syltekrukke og manipulerende.

Fakta

Fakta

For nylig skrev Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse, at der opnået ”historisk enighed” om bekæmpelse af MRSA-epidemien efter, at en række dialogmøder med myndigheder og fagfolk var endt med en såkaldt resolution.

Det er en stor syltekrukke, for vi ved en masse i forvejen. Konsekvensen er, at landbruget ikke behøver at gøre noget som helst, og Lægeforeningen har betalt en dyr pris for at sætte sit navn på. (Professor Hans Jørn Kolmos, Institut for Klinisk Mikrobiologi ved SDU)

Men selv om både professor og overlæge, Henrik Westh fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital og professor og forskningsleder, Hans Jørn Kolmos fra Institut for Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet har været med til dialogmøderne, kan de på ingen måde skrive under på slutdokumentet.

”Dialogmøderne var en mulighed for at diskutere uenighederne, og at der pludselig kom en resolution ud af det, kom som en overraskelse. I resolutionen vedgår landbruget ikke sit ansvar for svine-MRSA og skubber ansvaret over til at være en samfundsopgave. Men problemet er skabt af landbruget og kan ikke løses uden deres fulde aktive medvirken. Resolutionen mangler handling og anbefaler blot en lang række ufinansierede undersøgelser,” siger Henrik Westh.

Dyr pris for Lægeforeningen

Også Hans Jørn Kolmos er kritisk.

”Det gennemsyrer hele resolutionen, at vi skal have mere viden, og at vi skal undersøge mere. Men det er en stor syltekrukke, for vi ved en masse i forvejen. Konsekvensen er, at landbruget ikke behøver at gøre noget som helst, og Lægeforeningen har betalt en dyr pris for at sætte sit navn på,” siger Hans Jørn Kolmos.

Ugeskriftet.dk: "Fælles indsats mod svinebaktereien MRSA" (link)

Og netop Lægeforeningen er blandt de seks, der har skrevet under på resolutionen ud af de i alt 17 institutioner og foreninger, der har deltaget i dialogmøderne om MRSA-udfordringerne.

Begge forskere kan ikke genkende det billede, der bliver skabt i resolutionen om, at truslen fra svine-bakterien skulle være lav.

”Jeg mener ikke, det er lav risiko, når 30-40 pct. af nytilkomne MRSA -tilfælde er forårsaget af denne bakterie. Det er heller ikke lav risiko for spredning, når 30 pct. af alle patienter, der dukker op i en lægepraksis med infektion forårsaget af denne bakterie ikke har haft kontakt med svin. At skrive at truslen er lav er manipulation, og det vil jeg ikke finde mig i,” siger Hans Jørn Kolmos, der mener, at problemet skal løses ved at stoppe handelen med levende smittede dyr.

”Det er den væsentligste faktor for smittespredningen, men svineproducenterne vil ikke være med til at ændre det,” siger han.

Dialog er første skridt

Mads Koch Hansen har som formand for Lægeforeningen skrevet under på resolutionen, som han ser som et udtryk for en dialog mellem de parter, der har med området at gøre.

”Emnet har været diskuteret på dialogmøderne, hvor alle har haft mulighed for at komme til orde. herunder også Hans Jørn Kolmos og Henrik Westh, men de har ikke givet udtryk for denne kritik. Og så er det selvfølgelig en vurdering om, hvorvidt resolutionen er god nok, men jeg tænker politisk som lægeformand, og derfor ser jeg det som et skridt på vejen i en proces mod at løse problemet,” siger Mads Koch Hansen og fortsætter:

”Der er ingen, der har løsningen på problemet med den stigende antibiotikaresistens eller MRSA-smitten. Derfor er dialog første skridt på vejen,” siger han.

Også formanden for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen, har skrevet under på dokumentet.

”Der har selvfølgelig været flere forskellige holdninger til emnet, og derfor må man også give og tage i den slags processer. Men det var et absolut krav fra vores side, at der skulle indskrives en reduktion af brugen af antibiotika i landbruget, og det fik vi igennem. Dialog og erkendelse af, at der skal handling til på flere niveauer, er helt afgørende for, at der kommer til at ske noget i den praktiske og politiske verden. Generelt er resolutionen så gennemsyret af en positiv holdning til at gøre noget ved MRSA-problemet, at jeg på vegne af selskabet godt kunne skrive under,” siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han understreger, at grunden til, at så mange ikke har skrevet under, selv om de har deltaget i dialogmøderne ikke primært skyldes uenighed, men det faktum, at embedsmænd fra eksempelvis et ministerium, ikke umiddelbart kan skrive under for en politisk ledet myndighed.