Forgiftning efter omhældning

Giftinformationen bliver jævnligt involveret i forgiftningsulykker, der sker, efter at kemiske produkter er blevet omhældt fra den oprindelige beholder til en beholder, som ikke er beregnet til at opbevare giftstoffer i, fx en sodavandsflaske. Giften kan herved forveksles med almindelige fødemidler eller drikkevarer. Der er ofte tale om kemiske produkter, som man normalt ikke har i hjemmet. Problemet er, at man omhælder giften fra den oprindelige beholder med advarselstegn, brugsanvisning og børnesikret kapsel til en sodavandsflaske, som alle forbinder med noget drikkeligt. Selv helt små børn er oftest i stand til at skelne mellem husholdnings-/industrielle produkter i de oprindelige beholdere som noget, der ikke umiddelbart er drikkeligt, og sodavandsflasker som noget, der indeholder sød og velsmagende væske.

I det følgende beskrives nogle typiske situationer, hvor der er forekommet ulykker efter omhældning.

Sygehistorier

Det er giftinformationens erfaring, at den hyppigste form for omhældningsulykke involverer ethylenglycol, en lugtfri, sødtsmagende væske som blandt andet anvendes som frysepunktsnedsættende middel i kølervæske, i væsker til afisning og i hydraulik (bremsevæske).

I. En mand havde købt en specialblandet kølervæske med ca. 90% ufarvet ethylenglycol hos en forhandler, som solgte blandingen i »løs vægt«. Kunderne skulle således selv medbringe en beholder. Manden medbragte en tom 1 l colaflaske til formålet. Efter at have hældt kølervæske på havetraktoren, anbragte han colaflasken med resten af indholdet på en hylde i haveskuret. En sommerdag var hans 16 mdr. gamle datter med ham i haven. Efter at hun kortvarigt havde været ude af syne, fandt han hende i skuret i færd med at drikke af colaflasken. Det kunne ikke vurderes, hvor meget barnet havde indtaget. Familien havde hørt om vinskandalen i Tyskland, hvor man havde anvendt ethylenglycol i vinfremstilling. De mente derfor ikke, at det kunne være særlig farligt, hvorfor de ikke umiddelbart kontaktede en læge. Næste morgen kunne barnet ikke vækkes. Hun blev indlagt på det nærmeste sygehus. Hun var ved indlæggelsen fortsat ukontaktbar med manglende hovedkontrol og ukoordinerede bevægelser af arme og ben. Der blev konstateret en svær metabolisk acidose som tegn på ethylenglycolforgiftning, og hun blev samme dag overflyttet til et universitetshospital. Efter et langvarigt forløb, som bl.a. inkluderede ethanolbehandling, hæmodialyse og respiratorbehandling, blev pigen udskrevet i sin habitualtilstand. Hun følges fortsat ambulant med kontrol af nyrefunktionen.

Ethylenglycols metabolitter er toksiske. Toksisk dosis for væsker med 90% ethylenglycol er 0,5 ml per kg legemsvægt. Der er set dødsfald efter indtagelse af så lidt som 30 ml, mens personer, som har indtaget 1-2 liter har overlevet, hvis de er blevet sat i behandling højst en time efter indtagelsen. Ventrikelaspiration og aktivt kul kan have effekt inden for den første time efter indtagelsen. Antidotbehandling med Antizol (formepizol), som er en specifik alkoholdehydrogenasehæmmer iværksættes hurtigst muligt, når der er mistanke om indtagelse af mere end ubetydelige mængder ethylenglycol; alternativt hæmmer ethanol metabolismen af ethylenglycol til dets toksiske metabolitter. Afhængig af graden af metabolisk acidose kan det være nødvendigt at behandle med natriumbikarbonat og hæmodialyse (www.smi.dk).

Som illustreret i det følgende eksempel forekommer omhældningsulykker hos voksne ofte i forbindelse med alkoholindtagelse, hvor reaktionsevnen og dømmekraften kan være svækket.

II. En 22-årig mand havde indtaget en del alkohol ved en privat fest. Hen på morgenstunden tog han en slurk af en colaflaske med en klar væske, som stod fremme på bordet. Han havde herefter idelige opkastninger iblandet frisk blod samt smerter i svælget og esophagus. Han blev efter fem timer indbragt til sygehus, hvor man øsofagoskoperede ham og fandt overfladiske ætsningsskader i munden, svælget og esophagus. Patienten blev udskrevet efter to dages indlæggelse. Værten ved festen oplyste, at flasken indeholdt algerens. Det aktive stof i algerens er hyppigst benzalkoniumchlorid, som er korrosivt i koncentrationer over 7,5%; letal dosis er mellem et og tre gram ( www.smi.dk)

En særlig alvorlig omhældningsulykke, der tidligere har været omtalt i Ugeskriftet (1), er værd at nævne i denne sammenhæng. Det følgende er uddrag af historien:

III. En mand fik ca. liter ukrudtsmiddel af naboen, ophældt i en 1-liters sodavandsflaske. Han opblandede lidt med vand og var i færd med at sprøjte, da han blev opmærksom på, at hans seksårige søn var vaklet ind i huset og faldet om. Han konkluderede, at drengen havde drukket af sodavandsflasken, idet den ikke stod midt på bordet som før, men ved kanten. Da manden nåede ind til drengen efter at have tilkaldt naboen, trak drengen ikke vejret, og der kunne ikke konstateres puls. På trods af genoplivningsforsøg døde drengen.

En seksårig dreng forklarede senere, at han var gået med nu afdøde ind i en garage, hvor afdøde have drukket af en sodavandsflaske. Han havde kun drukket en lille mundfuld og havde spyttet næsten alt ud igen. De var herefter gået ind i baggangen, hvor afdøde havde drukket vand og udtalt, at han havde ondt og ikke kunne se. Han kastede herefter op, faldt om på gulvet og var bevidstløs. Der var usikkerhed om, hvilket ukrudtsmiddel der var tale om. Efter diverse analyser blev det konkluderet, at dødsårsagen måtte antages at være forgiftning med Touchdown® (glyphosat-trimesium).

Af andre typer omhældningsulykker, som ikke omfatter væsker, skal specielt nævnes følgende:

IV. En mand blev til et forretningsmøde budt på kaffe. Han spurgte efter mælk og fik fra køkkenet serveret et hvidt pulver i en kop. Efter at have indtaget en slurk af denne kaffeblanding fik han kraftige smerter i halsen og fik senere konstateret svære esophagusætsninger, som gav anledning til kroniske følgetilstande. Pulveret i koppen blev senere identificeret som et industrielt, stærkt basisk opvaskemiddel, der var blevet omhældt til en kop uden etikette.

Kommentar

Fælles for gruppen af omhældningsulykker er, at advarselssignalerne er fjernet. Man drikker derfor typisk af tørst og ikke af nysgerrighed. Eksponeringen bliver derfor ofte betydelig større, når det giftige stof opbevares i en sodavandsflaske, giftvirkningen bliver derved tilsvarende større. Det er Giftinformationens erfaring, at et lille barn, som i nysgerrighed undersøger et giftstof i den oprindelige beholder, vil kunne identificere produktet som værende mindre indbydende og dermed ikke forbinde det med almindelige mad- eller drikkevarer. Hvis det lykkes for barnet at åbne børnesikringsmekanismen, vil det normalt kun forsøge sig med en lille slurk, som oftest spyttes ud igen. Barnet indtager på denne måde mindre, ofte ubetydelige mængder af giftstoffet. I modsætning hertil indbyder en sodavandsflaske til at drikke væsken. Et typisk eksempel er en rest kølervæske, som omhældes til en flaske fra den oprindelige dunk med en børnesikret kapsel. Kølervæske har ofte en indbydende blå farve og kan let forveksles med en læskedrik, når den opbevares i en sodavandsflaske (Fig. 1). Da det samtidig smager sødt, kan der let indtages så meget, at kroppen udsættes for en toksisk dosis.

En anden uheldig bivirkning ved omhældning af giftstoffer på almindelige sodavandsflasker er, at selv om de bliver tømt, vil der være giftrester tilbage i flasken, som kan give anledning til problemer, hvis den forurenede flaske recirkuleres.

Regler om opbevaring

I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse (2) vedr. opbevaring af giftstoffer må »... giftige stoffer og produkter ikke opbevares i sådanne emballager, der kan give anledning til forveksling af indholdet«. »Produkterne skal opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller produktets navn, farebetegnelser, faresymboler samt R- og S-sætninger«. Produkterne »skal opbevares forsvarligt under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o.l.« Specielt gælder for bekæmpelsesmidler, at: »Brugere må kun opbevare bekæmpelsesmidler i den oprindelige emballage« (3).

Konklusion

Der er et stort potentiale for alvorlige ulykker ved omhældning af giftstoffer, fordi man herved fjerner advarselssignaler og gør giften lettere tilgængelig. Om end oplysninger om omhældning af gift ikke systematisk registreres, er det giftinformationens erfaring, at opbevaring af giftstoffer i drikkevarelignende beholdere kan afstedkomme alvorlige giftulykker. Problemet er let at forebygge:

• Begræns mængden af giftstoffer, der opbevares i hjemmet, til det allermest nødvendige.

• Undlad at opbevare giftige produkter, der ikke skal anvendes i hjemmet.

• Kasser rester af giftstoffer i stedet for at gemme dem.

• Opbevar altid giftige stoffer i deres originale emballage under lås og uden for børnenes rækkevidde.

Reprints: Niels E. Ebbehøj, arbejds- og miljømedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 København NV.

Antaget den 27. februar 2002.

H:S Bispebjerg Hospital, Giftinformationen, arbejds- og miljømedicinsk klinik.