Skip to main content

Forkert eller ingen stemmeseddel til Yngre Lægers repræsentantskabsvalg?

11. sep. 2009
1 min.

Yngre Læger

Den 15. september 2009 modtager du en stemmeseddel til Yngre Lægers repræsentantskabsvalg. Har vi din mailadresse, får du stemmesedlen elektronisk. Er du registreret med flere mailadresser, sender vi til din foretrukne adresse. Har vi ikke din mailadresse, får du sendt stemmesedlen med post.

Forkert stemmeseddel?

Du skal stemme i den region, hvor du arbejder (bor i, hvis du er ledig). Ansatte ved statens institutioner mv. i København stemmer i valgkreds staten.

Har du fået en stemmeseddel til en forkert valgkreds, skal du reagere hurtigst muligt:

Stemmer du elektronisk, skal du besvare mailen med oplysning om dit korrekte arbejdssted. Du vil herefter modtage den korrekte stemmeseddel.

Hvis du stemmer på papir, skal du returnere stemmesedlen. Du kan ikke stemme på denne stemmeseddel. Skriv korrekt arbejdssted, navn og privatadresse på stemmesedlen, anfør dato og underskriv. Send stemmesedlen til Valgsekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø, i en almindelig kuvert med frimærke. Det er vigtigt, at du ikke bruger den svarkuvert, der følger med stemmesedlen, da disse kuverter først bliver åbnet, når valget er slut.

Du vil så få sendt en rigtig stemmeseddel men det kan kun nås, hvis du omgående returnerer den forkerte stemmeseddel!

Ingen stemmeseddel?

Har du ikke fået en stemmeseddel senest den

16. september 2009, skal du kontakte:

valgsekretariatet@dadl.dk eller 35 44 84 18.