Forlænget ferie i udenlandsk hospitalsseng

Det er i mødet med den rejselystne kroniker, at lægens viden om rejsesygesikring fremover skal stå sin prøve.

Den offentlige rejsesygesikring ændres fundamentalt fra den 1. januar 2008. Fra denne dato skal danskerne selv betale for lægebehandling i en lang række lande, hvor det tidligere var gratis. Bl.a. i Tyrkiet, Ægypten, Libanon, Marokko og Kroatien. Samtidig bortfalder den gratis hjemtransport stort set.

»Det vigtigste råd, lægen kan give sin patient, er: 'Tegn en årsrejseforsikring med hjemtransport inkluderet'«, siger Steffen Friis, overlæge på Medicinsk Afdeling på Gentofte Hospital, lægekonsulent i Europæiske Rejseforsikring og via dette mangeårig rådgiver for den offentlige rejsesygesikring.

Det er hans erfaring, at danske læger generelt har meget lidt viden om rejsesygesikringens regler. Og ved overgangen til et helt nyt regelsæt frygter han, at mange patienter vil komme i klemme. Ikke mindst de kroniske, som ikke har sikret sig et forhåndstilsagn om betalt behandling fra rejsesygesikringen.

»Lægerne er typisk ikke klar over, at f.eks. en KOL-patient (KOL = kronisk obstruktiv lungesygdom) i antibiotikabehandling ikke kan få forhåndsgodkendelse, hvis han rejser til udlandet, før hans helbredstilstand er stabil,« fortæller Steffen Friis. Generelt dækker rejsesygesikringen ikke behandlingen af sygdomme, der var til stede, da patienten forlod Danmark, og som man kan forvente, vil blusse op under udlandsopholdet.

I de tilfælde, hvor en kroniker eller alvorligt syg person tager på rejse i udlandet uden en forhåndsgodkendelse, går rejsesygesikringens læger efterfølgende ind og vurderer, om patienten ville have kunnet opfylde kravene til en forhåndsgodkendelse, hvis han havde søgt om en sådan.

Afgørelsen er alene op til rejsesygesikringens læger. Hverken egen læge eller hospitalslæger har mulighed for at gribe ind eller påvirke beslutningen. Lever patienten ikke op til kravene til en forhåndsgodkendelse, klapper kassen i, og han/hun må selv betale alle omkostninger til behandling og hjemtransport.

Mulighederne for at få forhåndstilsagn er i dag vidtgående. F.eks. vil kræftpatienter i kemobehandling typisk få forhåndstilsagn, hvis de har gennemgået et par kemobehandlinger uden komplikationer. »Men jeg er bange for, at de private forsikringsselskaber vil stille anderledes skrappe krav til forsikringstagernes helbred. Kronikere og andre alvorligt syge kan komme i vanskeligheder, når vi efter nytår får en lang række private aktører på markedet for rejseforsikringer,« siger Steffen Friis.

Han opfordrer sine kolleger til at advare kronikerne om, at de risikerer langvarige indlæggelser uden mulighed for hjemtransport, hvis deres lidelse blusser op i udlandet. Samtidig er hospitalsstandarden i mange lande - ikke mindst i mange af de nye EU-lande - langt under den danske.

Og de danske læger kan intet gøre for at hjælpe deres trofaste patienter hjem.

Hidtil har rejsesygesikringen sendt patienter hjem til Danmark med ambulancefly, enten fordi det gavnede patienternes behandling, eller fordi det var billigere at behandle dem hjemme. Men efter den 1. januar er der ingen bortset fra patienten og patientens familie, der vil være interesseret i at få patienten hurtigt hjem.

Rejsesygesikringen vil stadig sikre relevant lægebehanding i EU-lande og EØS-lande og må ikke lade patienter udskrive, hvis de ikke helbredsmæssigt er i stand til at klare sig selv. Rejsesygesikringen må derfor betale behandlingen, indtil patienten er rask nok til at klare sig på egen hånd.

Skrækscenariet er en dansker - som er rejst til f.eks. Nice uden rejseforsikring - og efter et biluheld havner på intensiv med et kranietraume og bliver lagt i respirator. »Du er ikke færdigbehandlet, så hospitalet vil ikke udskrive dig. Familien har ingen penge til hjemtransport i ambulancefly og kan ikke gøre andet end at lade dig ligge i Nice. Efter nogen tid, hvor din tilstand ikke forandres, vil hospitalet ikke længere have dig liggende på intensivafdelingen, og du flyttes - enten til en anden afdeling eller et andet, mindre specialiseret sygehus. Her kan du i teorien blive liggende i månedsvis,« fortæller Steffen Friis.

Ifølge konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen, tyder intet på, at kravene til forhåndstilsagn vil blive skærpet efter nytår. »Men jeg vil opfordre folk til at være helt ærlige og lægge alle kort på bordet, når det gælder helbredsoplysninger. Det er jo altid op til hvert enkelt forsikringsselskab at vurdere, hvilke risici de vil tage. Det vil også altid være en god ide at ringe til sit forsikringsselskab og spørge, om man vil være dækket i en bestemt situation. F.eks. hvis man lige er blevet opereret. Er svaret ikke tilfredsstillende, kan man prøve at finde et andet selskab, der vil forsikre en på rejsen. Det kan tage lidt tid, men man bruger jo også tid på at finde den bedste rejse,« siger Christian Skødt.

Lægelig chef hos SOS International, Lars Toft, anbefaler, at patienter med kroniske lidelser ved rejser i EU anskaffer sig et blåt EU-sygesikringskort. »Med et blåt EU-kort i hånden vil kronikeren altid kunne få behandling på lige fod med landets egne borgere. Man skal dog være opmærksom på, at der i visse EU-lande er egenbetaling for visse behandlinger,« fortæller Lars Toft.

For sin egen del vil overlæge Steffen Friis anbefale sine patienter, at de holder ferie et sted i Alsace eller lignende, hvor man kan være sikker på at få en hospitalsbehandling på niveau med den danske på såvel offentlige som private sygehuse.

»Men først og fremmest vil jeg anbefale dem at tegne en hjemtransportforsikring. En sådan fås for under 100 kr.,« siger Steffen Friis.

Det gule sygesikringskort dækker qua Nordisk Konvention også hjemtransport i de nordiske lande, men man skal være opmærksom på, at det kun kan ske under helt særlige betingelser. Nemlig hvis hjemtransporten bliver dyrere end den oprindeligt planlagte transportform.

»Hvis du f.eks. bliver indlagt og behandlet på et svensk hospital og også udskrevet fra det svenske hospital. Ja, så vil svenskerne betragte dig som en svensker og ikke betale din hjemtransport til Danmark,« fortæller Steffen Friis.

»Falder du og brækker dit ben i Norge og er i stand til at sidde op med dit gipsben i den bus eller det tog, du er kommet derop med, må du bide smerten i dig og rejse hjem på samme måde. Nordmændene vil kun betale din flybillet, hvis du er så alvorligt kvæstet, at du ikke kan tåle andre transportformer, eller hvis du skal overflyttes direkte til et dansk hospital.«

Fakta

Pr. 1. januar 2008 varetages den offentlige rejsesygesikring af SOS international. Det betyder, at alle henvendelser, der er omfattet af den offentlige behandlingsgaranti i udlandet, skal ske via SOS. Det er også hos SOS, at kronikere skal søge om forhåndstilsagn.

Faldgruber

Ved bare en enkelt dags erhvervsarbejde i forbi ndelse med et ferieophold, ophører det gule rejsesygesikringskorts dækning. Det kom til at koste en kvindelige læge dyrt, at hun efter en videnskabelig kongres i Italien mødtes med sin familie for at tage på skiferie med dem i de italienske alper. Da hun brækkede benet, måtte hun selv betale for både behandling og hjemtransport, fordi der var tale om en kombineret erhvervs- og ferierejse.

Det gule kort

Her dækkes udgifter til lægebehandling fra nytår:

Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

I resten af verden dækker den offentlige rejsesygesikring ikke. Det gælder f.eks. også Tyrkiet, Kroatien, Egypten, Israel, Tunesien og Libanon, som tidligere var dækket af rejsesygesikringen.

Det gule sygesikringskort gælder ved ferie- og studierejser af maks. en måneds varighed.

Det blå kort

Det blå EU-sygesikringskort giver EU-borgere ret til behandling på samme vilkår, som gælder for offentligt sikrede i det land, hvor man søger hjælp. Det gælder lægehjælp, tandlægehjælp, medicin etc., der bliver nødvendig under opholdet. Kronikere med behov for kontrol kan have nytte af EU-kortet. Der kan i visse lande være tale om egenbetaling, og denne refunderes ikke ved hjemkomst til Danmark.

Det blå EU-kort gælder ved forretningsrejser, udstationering, studieophold o.lign. i op til et år. EU-kortet er gratis og udstedes af hjemkommunen.

Dyr fødselsdag

Det skulle have været en dejlig rejse til Tyrkiet, hvor hendes runde fødselsdag skulle fejres med hele familien.

I stedet kom hun hjem med en ekstraregning på 87.000 kr.

Lægen havde ellers ønsket hende god tur og sagt, at hun ville få det meget bedre sydpå. Varmen ville være god for hendes KOL.

Desværre kunne den antibiotika, hendes egen læge havde ordineret, ikke holde hendes kroniske infektion nede, og desværre for hende var hendes egen læge på ferie. Lægens vikar ville gerne være flink og ordinerede en høj dosis steroid samt et nyt antibiotikum dagen før afrejsen.

Men medicinen hjalp ikke. Familien måtte spise fødselsdagsmiddag uden fødselaren, som var indlagt på intensiv med høj feber.

Hjemme i Danmark mente rejsesygesikringen, at kvinden var taget af sted trods stor risiko for en genopblussen af hendes kroniske lidelse.

Derfor kom hun selv til at betale for både behandling og hjemtransport.

Hvem skal nu betale?

Danske patienter risikerer at blive taberne, når flere aktører efter nytår skal enes om at få syge danskere transporteret hjem fra udlandet.

Hvis en dansker f.eks. bliver syg og indlagt på et italiensk hospital, vil SOS International efter de nye regler tage sig af udgifterne til behandling. Men da patienten typisk har tegnet en privat hjemtransportforsikring hos et forsikringsselskab, skal dette selskab stå for hjemtransporten. »Hos SOS synes vi måske, at patienten er stabil nok til at blive sendt hjem med ambulancefly, mens patientens eget forsikringsselskab foretrækker at lade patienten ligge, til han er rask nok til at blive transporteret hjem i rutefly,« fortæller lægelig chef hos SOS International, Lars Toft. Lars Toft vurderer, at der fremover vil være mere end én aktør involveret i halvdelen af tilfældene, hvor syge danskere skal transporteres hjem.

Hos Danske Regioner arbejder man på højtryk på at fastlægge helt faste regler for, hvor langt den offentlige rejsesygesikring i udlandet rækker. Konsulent i Danske Regioner, Carina Bock, fortæller, at rejsesygesikringen dækker alle behandlingsudgifter til akut opstået sygdom eller tilskadekomst, indtil patienten kan udskrives. »Men vi vil ikke kunne tage højde for alle situationer. Vi kan ikke gardere os mod, at de private forsikringsselskaber foretrækker at lade danske patienter blive på hospitalet nogle ekstra dage, fordi der er bedre økonomi i at samle en gruppe patienter og sende dem hjem samtidig,« siger Carina Bock. »Det eneste, vi kan gøre, er at sikre, at SOS International behandler alle lige.«