Formandsvalg 2020: Interview med Christina Frøslev-Friis

Hvad er din vigtigste mærkesag?

Der er rigtig mange vigtige dagsordener, men det, der står mit hjerte nærmest, er det, der udspringer af vores faglige identitet som læger. Det handler om det lærende sundhedsvæsen. Vi skal som forening være vedholdende i at styrke alle elementer af det lærende sundhedsvæsen.

På uddannelsesområdet skal vi arbejde for en mere differentieret specialistuddannelse med plads til individuelle elementer. Vi har en stærk stemme her, og det skal fortsætte.

Vi har en stolt tradition for at forske og sikre kvalitetsudvikling, desværre er der mange barrierer, både i lovgivningen og manglende prioritering af tid og ressourcer i organisationen. Vi skal arbejde for at nedbryde disse barrierer og presse på for en prioritering af både tid og økonomi.

Læring af UTH m.m. er væsentligt. Vi skal systematisk sikre vidensdeling på tværs, mellem afdelinger, mellem sygehuse, sektorer og regioner. Men fundamentet skal på plads. Fundamentet er hele tilsynsområdet. Vi skal her sikre en bedre balance mellem læring og tilsyn. Det handler ikke om antallet af anmeldelser, men kvaliteten af tilsynet. Vi skal have et tilsyn med den rette balance.

Hvad er Lægeforeningens største udfordring?

Lægeforeningen har i sin konstruktion indbyggede modsætninger, vi er tre delforeninger, vi har forskellige opgaver, og derfor har vi også legitime forskelle i vores synspunkter.

Men i virkeligheden ser jeg det både som vores største udfordring og som vores største styrke. Samlet har vi jo en viden og et kendskab til sundhedsvæsenet, som ingen andre kan matche. Hvis vi kan lykkes med at finde en fælles vej til gavn for sundhedsvæsenet, kan vores største udfordring blive vores største styrke.

Hvordan vil du samle læger med forskellige holdninger og interesser?

Min erfaring siger, at det gør man gennem dialog og inddragelse og ved at skabe medejerskab til de dagsordener, der rører sig. Det handler om at spille hinanden gode. Det er mindre vigtigt, hvem der starter en dagsorden, og hvem der skyder bolden i mål.

Når en dagsorden er vigtig for en delforening, er den også vigtig for Lægeforeningen – og omvendt.

Det handler om at indgå konstruktivt i et forpligtende samarbejde, stille krav til hinanden, turde være professionelt uenige og holde fast i at finde en vej sammen. Som stand kan vi nå rigtig langt, hvis vi står sammen. Vi har et fælles mål, der er værd at kæmpe for.

Hvad er du særligt stolt af at have præsteret i dit arbejdsliv?

Det, synes jeg, er svært at svare på, for der er ikke en specifik ting. Der er mange små sejre.

Det kan være at hjælpe en kollega, der har haft et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb, at hjælpe en patient, der har det rigtig svært, til at få et godt forløb, at implementere og fastholde forandringer i organisationen. Det kan også være, da vi lykkedes med at lande en aftale om en fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger i Region Syddanmark.

Jeg trives i det rum, hvor der skal knækkes hårde nødder og skabes løsninger.

Hvad har været den sværeste udfordring i dit arbejdsliv?

At skabe en god balance mellem det, jeg gerne vil udføre, og få timerne i døgnet til at slå til. Når man virkelig gerne vil gøre en forskel og skabe resultater – både i arbejdslivet og privatlivet – kan det være svært. Men det er jeg heldigvis blevet bedre til.

Hvordan har du det med at sætte dit lægearbejdsliv på pause?

Jeg mener ikke, at man som formand er nødt til at sætte sit lægeliv på pause. Lægerollen er rigtig mange ting, og jeg har altid været bundet af en stærk faglig identitet og fokus på opgaven. Det gælder både, når jeg arbejder i klinikken, og i mit bestyrelsesarbejde i Lægeforeningen og Yngre Læger.

Hvis jeg bliver valgt som formand, bliver det et andet lægeliv. Det bliver et lægeliv med fortsat fokus på at skabe løsninger, der skal gavne i den kliniske hverdag, for patienterne og for mine kolleger.

Det er jo også sådan, at man som formand fortsat har fast gang i klinikken. Det er vigtigt for mig at fastholde denne forankring, for det er med til at holde fokus og sikre viden om de væsentligste udfordringer i sundhedsvæsenet.

Til sidst vil vi gerne høre dine bud på tre aktuelle politiske spørgsmål for Lægeforeningen:

Patientklager og tilsynssager: Hvordan vil du sikre lægers retsstilling ved tilsynssager og klagesager?

Vi skal arbejde for systematisk at uddrage mest mulig læring af de disse forløb. Det kan vi kun, hvis tilliden til tilsynet kan forbedres. Det er helt uacceptabelt, at evaluering af strammerpakken er udskudt på ubestemt tid.

Læring og tilsyn er i dag samlet i Styrelsen for Patientsikkerhed, og det er ikke hensigtsmæssigt. De to ting skal skilles ad, hvis vi for alvor skal kunne etablere den tillid, der er nødvendig for, at vi kan arbejde med det lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed skal fortsat varetage både det individbaserede og det organisatoriske tilsyn, og så bør læringsdelen skilles ud. Det kunne for eksempel være regionerne, der løfter den opgave.

Sundhedsreformen: Hvad er det vigtigste at bevare eller ændre i fremtidens sundhedsvæsen?

Det er vigtigt, at vi bygger videre på det, vi kender i dag. Vi har ikke brug for en stor strukturændring. Vi skal holde fast i, at alle danskere skal have en praktiserende læge, og sygehusenes rolle som højtspecialiserede enheder skal bestå, men det er klart, at der også er ting, der bør justeres.

De praktiserende speciallæger skal bringes mere i spil, for de kan være med til at skabe høj faglig kvalitet i sundhedstilbud, som er tæt på patienterne. Kommunernes sundhedstilbud skal styrkes, og der skal sikres en langt større ensartethed gennem bindende kvalitetsmål.

Som forening bør vi fortsat presse på for at få skabt en langt bedre balance mellem hænder, opgaver og økonomi i sundhedsvæsenet. For det er ingen hemmelighed, at der er meget travlt, det var der før krisen, og den udfordring er der stadig. Det handler om at sikre tilstrækkeligt med både hænder og ressourcer, men vi kommer ikke uden om også at prioritere. Den prioritering skal ske gennemsigtigt og ud fra ensartede kriterier.

Endelig er det vigtigt at skabe langt bedre rammer og vilkår for at udøve lægelig ledelse i sundhedsvæsenet. Meget af den omstilling, der lykkedes under coronakrisen, skete, fordi der blev et reelt ledelsesrum at agere i.

Ulighed i sundhed: Hvad skal Lægeforeningen gøre for at øge ligheden i sundhed?

Der er flere elementer, og det er meget vigtigt at huske, at meget af den ulighed, vi i dag ser i sundhed, skal løses via forebyggende indsatser uden for sundhedsområdet.

Men vi skal arbejde for markante forbedringer af psykiatrien. Nu skal der leveres på den dagsorden, det skylder vi de patienter, der kæmper med psykisk sygdom.

Som formand for it- og digitaliseringsudvalget er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har en bekymring i forhold til nogle af de teknologiske løsninger, vi ser i disse år. Det er vigtigt, at vi implementerer teknologiske løsninger, hvor de giver mening fagligt, men vi skal også være opmærksomme på, at de kan være med til at øge uligheden i sundhed, fordi nogle af vores patienter simpelthen ikke har kompetencerne til at anvende de digitale løsninger.

LÆS MERE

Christina Frøslev Friis’ kandidatside på Lægemøde.dk