Skip to main content

Formandsvalg 2020: Interview med Henrik Ullum

Henrik Ullum er 54 år og har været formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, siden 2015. Til daglig er han overlæge og professor på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Foto: Lægemøde.dk
Foto: Lægemøde.dk

Af Britt Lindemann bll@dadl.dk

11. jun. 2020
6 min.

Hvad er din vigtigste mærkesag?

»På det helt overordnede niveau er det at styrke Lægeforeningens samlede indflydelse. Det vil jeg gøre ved at styrke den faglige stemme og styrke vores interne koordinering. Det er mig meget magtpåliggende, at det er faglighed, der er styrende i den danske sundhedspolitik og i vores arbejde i Lægeforeningen. Det er det faglige grundlag, der er styrende for, hvad vi gør i Lægeforeningen, fordi det er vores faglighed og sundhedsvidenskabelige uddannelse, der binder os sammen, så det er det grundlag, vi skal stå rigtig solidt på«.

Hvad er Lægeforeningens største udfordring?

»Det har været manglende koordinering både internt og eksternt, og det er noget, jeg vil have rigtig meget fokus på. Jeg har lang tids professionel erfaring fra både mit daglige arbejde og mine i alt ti år i LVS med at koordinere store, komplekse projekter og få mennesker med forskellige interesser til at arbejde godt sammen. Jeg fokuserer på fælles interesser og fælles løsninger og prøver at tale uenighederne ned. Jeg kan sammenligne det med, når man cykler, som er noget, jeg gør meget. Når man cykler og kommer i nærheden af en forhindring, er det vigtigste, man kan gøre, ikke at kigge på forhindringen, men fokusere på vejen forbi forhindringen. Hvis man gør det, fokuserer man på vejen, man skal køre på, og der er mindre sandsynlighed for at ramme forhindringen. Sådan ser jeg også på samarbejde: Hvis vi fokuserer på fælles mål, bliver uenigheder mindre vigtige«.

Hvordan vil du samle læger med forskellige holdninger og interesser?

»Det vil jeg først og fremmest ved at være lyttende og inddragende. Enhver formand vil jo komme med en given baggrund. Jeg har et langt lægeliv bag mig, men har områder, hvor jeg er helt afhængig af gode inputs. Det er jo det gode ved en forening: Vi skal være et kollektiv, hvor vi lytter til hinanden, og alle gode kræfter kommer i spil. Det har jeg rigtig gode erfaringer for både fra mit arbejdsliv og mit formandskab i LVS«.

Hvad er du særligt stolt af at have præsteret i dit arbejdsliv?

»Jeg har været initiativtager til et meget stort studie, hvor vi følger 120.000 danske bloddonorer, og det gør vi uden en formel chef i et samarbejde mellem uafhængige forskere. At få det til at spille, lave fælles mål og skabe noget i fællesskab, der er større end det, man kan hver især, det er jeg stolt over at have været med til at skabe. Og det er noget af det, jeg håber, mit formandskab vil kunne give Lægeforeningen: at vi vil kunne udnytte synergien ved at få mange til at tænke og arbejde sammen, så vi kan opnå helt utrolige ting. Vi skal hylde græsrodsarbejdet og ildsjælene – der ligner forskning og foreningsarbejde hinanden.

Jeg er også stolt over, at vi har været det første land i verden, der har indført systematisk monitorering og forebyggelse af jernmangel hos bloddonorer. Det har været os i København og mig som drivende kraft, der har været med til at få det startet«.

Hvad har været den sværeste udfordring i dit arbejdsliv?

»Det var faktisk dengang jeg skiftede fra infektionsmedicin til klinisk immunologi, hvor jeg havde en større krise i en periode, hvor jeg ikke så patienter. Det var lægesjælen, der bed fra sig, jeg savnede ganske enkelt at se patienter«.

Hvordan har du det med at sætte dit lægearbejdsliv på pause?

»Jeg ser det snarere som at opskalere mit lægeliv at blive formand for Lægeforeningen. Det er klart, at hvis vi fokuserer snævert på klinikerrollen, så vil den blive nedprioriteret. Men hvis man ser på de syv lægeroller, så vil rollerne som samarbejder, kommunikator og sundhedsfremmer få en kæmpe opgradering. Ud fra den brede lægedefinition er der enormt meget lægearbejde i at være formand for Lægeforeningen«.

Til sidst vil vi gerne høre dine bud på tre aktuelle politiske spørgsmål for Lægeforeningen

1. Patientklager og tilsynssager: Hvordan vil du sikre lægers retsstilling ved tilsynssager og klagesager?

»Der har været lagt op til en evaluering af Styrelsen for Patientsikkerhed, og helt overordnet synes jeg, at det har været en skæv konstruktion fra starten. Den har været tænkt som en straffende organisation, og det er jo kun egnet, hvis folk begår fejl med vilje og ikke ønsker at forbedre sig, men det er en total kulturel misforståelse, for langt de fleste i sundhedsvæsenet ønsker jo at gøre deres bedste.

Hvis man skal forbedre et system med højt motiverede, dedikerede og dygtige folk, som Lægeforeningens medlemmer er, så gør man det typisk ikke ved at straffe dem eller true dem med straf; man gør det ved at sætte dygtige læringssystemer op.

Mit bud som lægeformand vil være at sikre en meget grundig evaluering af Styrelsen for Patientsikkerhed samtidig med at gå i dialog med den nye direktør nu med lægebaggrund, om hvordan opgaver kan løses bedre.

Det vigtige er, at Lægeforeningen kommunikerer klart om, hvor urimeligt det er, at lægers retssikkerhed er dårlig, og lige så vigtigt, at vi kommunikerer om, at det også skader patientsikkerheden. Og sidst, men ikke mindst skal vi sikre, at der altid er ankemuligheder, når det kommer til klager, hvor der kan være retslige eller ansættelsesmæssige konsekvenser«.

2. Sundhedsreformen: Hvad er det vigtigste at bevare eller ændre i fremtidens sundhedsvæsen?

»Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, det er et kæmpe problem, at der ikke bliver rykket på den sundhedsreform. Alle planer er ligesom lagt ned i en mølpose, ikke kun affødt af coronakrisen, men også affødt af, at den socialdemokratiske regering også har haft andre prioriteringer. Det er et problem, fordi vi har et stigende pres på sundhedssystemet med flere og flere ældre medborgere, som trækker mere på sundhedssystemet, og vi har flere og flere gode, men også dyre behandlinger, der presser økonomien, og det skal vi løse ved at få tilført nok ressourcer.

Den nylige økonomiske aftale mellem Finansministeriet og Danske Regioner levede ikke op til de to procent, der formodentlig skal til. Men økonomi alene gør det heller ikke, vi er nødt til at løse ting tættere på, hvor borgerne er. Vi har bygget store supersygehuse, der er gode til at løse komplekse behandlinger til svært syge patienter, men de er ikke egnet til, at folk er der længe, eller til at tage sig af de lettere tilfælde. Vi har brug for at rykke mange flere ting ud tæt på borgerne, og det kræver både en god, overordnet samarbejdsstruktur og bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder. Det er vigtigt, at Lægeforeningen er med i den proces, og jeg synes, det er svært frustrerende, at det var svært at se Lægeforeningens aftryk på både den tidligere og nuværende regerings forslag. Og det er rigtig vigtigt, at vi som Lægeforening får opstillet nogle samlede visioner for, hvad vi ønsker, der skal ske i forbindelse med en sundhedsreform på tværs af søjler, og sikre at de væsentligste af de synspunkter bliver ført ind i konkrete politiske handlinger«.

3. Ulighed i sundhed: Hvad skal Lægeforeningen gøre for at øge ligheden i sundhed?

»Jeg vil give en kæmpe cadeau til Andreas, fordi han har været så dygtig til at få italesat, hvor vigtig forebyggelse er i forhold til ulighed i sundhed. Det skal vi fastholde, men når det så er sagt, har ulighed i sundhed flere momenter. Den sociale ulighed gør, at social baggrund har konsekvenser for, hvordan man kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, og når kontakten er sket, er der stadig grupper, der klarer sig dårligere. Vi er nødt til at skabe systemer, der gør vejen igennem systemet lettere for de socialt dårligt stillede og giver den en form for positiv særbehandling«.

LÆS MERE:

Henrik Ullums kandidatside på Lægemøde.dk