Formiddagskaffe i overlægens have

Overlæge Brun går i sin have og trækker ukrudt op. Klokken er halv elleve om formiddagen og om lidt er kaffen klar. Det er tirsdag. I eftermiddag er det bagetid og resten af ugen skal bruges til at male udhuset.

På hospitalets kirurgiske afdeling pisker Bruns kolleger rundt på afdeling og operationsgange og patienterne sidder skulder ved skulder i ambulatoriets venteværelse.

Hvorfor går Brun så rundt i sin have?

Hun afspadserer. Hun har nemlig været på nogle vagter - hvor ukrudtet har fået fred til at gro - og har nu en uges afspadsering.

Ingen ved, hvor meget afspadsering fylder i en overlæges tid. Men ledende overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling O på Odense Universitetshospital, Niels Dieter Röck, regnet ud, at han årligt kunne skabe omkring 7.000 overlægetimer, hvis han i stedet for godtgjorde dem.

Med andre ord afspadserer hans overlæger omkring 7.000 timer om året. Det, siger han, er meget.

Henrik Harling, der er ledende overlæge på Bispebjerg Kirurgisk afdeling K, genkender situationen. Også han har svært ved at acceptere, at læger afspadserer i en tid med speciallægemangel.

»Hvad ligner det, at en kirurgisk overlæge er tvunget til en friuge? Det er et stort problem for kontinuiteten på en afdeling,« siger han.

De afspadserende overlæger benytter sig af reglerne om hviletid og arbejdstid, der blandt andet skal sikre, at en læge ikke arbejder så længe og bliver så træt, at det går ud over kvaliteten i behandlingen.

Det er de ledende overlæger selvfølgelig heller ikke interesserede i, men de lever med et konstant produktionspres og har derfor en interesse i at få så meget tid ud af overlægerne som muligt.

Der er så to måder, afspadseringen kan omdannes til arbejdstid på i det offentlige. Man kan etablere planlagt merarbejde eller man kan godtgøre afspadseringen. Godtgørelsestaksten for overlæger er lige godt 500 kr. i timen. Det er problemet, i hvert fald på de kanter, hvor Niels Dieter Röck er.

»Mine overlæger vil ikke arbejde ekstra for den pris,« siger han.

Advarsel

Formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), Poul Jaszczak, mener, at det kan være i orden at vride mere tid ud af lægerne, men det er hensyn at tage.

»For lægerne er det selvfølgelig afgørende, at betalingen er i orden. At nogle foretrækker at holde fri frem for at få en ringe betaling, viser jo bare, at de tænker over, hvor nytteværdien er størst: Arbejde for 500 kr. i timen eller holde fri - eller måske arbejde for det dobbelte et andet sted?«

Poul Jaszczak påpeger, at hans råd til et medlem, der står med et valg mellem et interessant arbejde med mindre god løn og et mindre interessant arbejde med bedre løn altid vil være at vælge det interessante.

»Men nogle vil være mere tiltrukket af pengene. Sådan er det. Men jeg vil gerne advare mine ledende kolleger, det gælder også i det private: Tænk Jer om, når I vil have mere arbejde ud af lægerne. Føl, hvor grænsen går for, hvad og hvor meget arbejde, de kan klare, før de træder ved siden af og begynder at begå fejl. Det er en individuel grænse, men der er ingen, der samler op bagefter. Det, vi efterspørger, er fleksibilitet. Skal overlæger arbejde over, skal det være con amore.«

Rift om lægers tid

Der er ingen, der aner, hvor meget lægetid, der bruges på afspadsering. Men der er rift om lægers fritid. Offentlige sygehuse kan som nævnt enten prøve at lave aftaler om, at afspadsering efter vagtarbejde bliver godtgjort, så overlæger arbejder i stedet for. Eller de kan etablere såkaldt planlagt meraktivitet, hvor man laver en lokal aftale - uden om overenskomsten - om et timehonorar for merarbejdet.

Der er også andre fristelser for overlægerne: Privathospitaler og klinikker lokker med god timeløn. Arbejde i Norge og Grønland er også alternativer, hvis man har samlet en længere afspadseringsperiode sammen.

Endelig så kan man gå hjemme i haven og trække ukrudt op.

Blandt overlægerne på Kirurgisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital, er det især haven og familien, der har glæde af afspadseringen, fortæller ledende overlæge Henrik Harling. Ingen af dem har nemlig privat bibeskæftigelse. Alligevel kan de være svære at lokke, siger han:

»Taksten er det springende punkt. Jeg tror ikke længere, kirurger vil arbejde til normal overarbejdstakst.«

Planlagt meraktivitet er en mere konkurrencedygtig måde at få mere speciallægetid. Her får overlægerne en bedre takst, for den aftales lokalt. Det kræver to ting. At afdelingen har pengene til det. Og at overlægen siger ja tak til tilbuddet.

»For nogle ganske få udvalgte operationstyper, som har en relativ høj drg-takst, har jeg indgået aftale med overlægerne om at påtage sig planlagt meraktivitet. Det er fire timer efter endt dagarbejde, men kunne jo også være friuger. Taksten er 1.000 kroner i timen.

Jeg tror, min chance for at få det billigere er forpasset, når de private udvider og udvider og når hverdagen i det offentlige bliver mere og mere presset af stadig nye krav, registreringer og dokumentation. Der er ikke længere nogen lyst til at ,være til grin for egne penge,`« siger Henrik Harling.

Henrik Harling hentyder til det store antal private sygehuse og klinikker, der er i hovedstadsområdet. Konkurrencen derfra på honorar er hård. Han har netop bedt Region Hovedstaden om at ændre reglen om, at regionen beholder 50 procent af meraktivitetsgevinsten. I stedet skal Bispebjerg Hospital og Afdeling K have en større del. Formålet er at kunne give højere honorar for merarbejde og eventuelt etablere, hvad Harling kalder en »privat« sektion på afdelingen, bemandet med personale, der ellers ville have haft fri. Han afventer regionens svar, oplyser han.

Prisen for merarbejde stiger

Niels-Dieter Röck har tilsvarende bestræbelser på sin afdeling, men mærker konkurrencen:

»Vi har projekter der skal øge aktiviteten. Men priserne er steget, skulle jeg hilse at sige, for både læger og sygeplejersker,« siger han.

Han er helt sikker på, at det skyldes en voksende konkurrence fra private sygehuse og klinikker. »Samlet regner man godt nok ikke med, at de private står for mere end en til to procent af sygehusproduktionen. Men det er jo forskelligt inden for specialerne. Ortopædkirurgiske behandlinger er der rigtig mange af i det private. Jeg vil tro, at den samlede andel er oppe på ti procent her. Og det kan jeg mærke,« siger Niels-Dieter Röck.

Hvad der i den nærmeste fremtid skal friste overlæger til at merarbejde på hans afdeling er et tilbud om quasi-ydernumre, så de kan arbejde på præmisser, der ligner de praktiserende speciallægers. »Så er det op til lægerne, hvor meget de vil arbejde mere,« siger han, der endnu ikke ved, hvilken betaling han kan tilbyde. Han håber på, at det kan gå i gang snarest muligt.

Norge lokker i Horsens

Jo flere private udbydere i et område, desto større konkurrence, og det sætter sit præg, mener cheflæge på Regionshospitalet Horsens, Steen Friberg Nielsen:

» Ovre i hovedstadsområdet er der mange private, så der er presset større. Her i Horsens vil de fleste godt gå for honoreringen for planlagt meraktivitet, som er 750 kroner på hverdage og 1000 kroner i weekenden. Nogle vil gerne have en godtgørelse for vagtarbejde på 501 krone i timen i stedet for at afspadsere, men vi har også folk, der afspadserer. I det hele taget har vi individuelle aftaler med de enkelte læger«, siger han.

Men han synes, at mange overlæger er blevet fikseret på tiden.

»Overlæger har jo ikke en højeste tjenestetid på 37 timer. Det bliver så et sted mellem måske 37 og 47 timer. Men jeg synes, overlæger er begyndt at være meget fikserede på 37 timer. Hvis de skal arbejde mere, skal det være som planlagt merarbejde.«

Han fortsætter:

»Det har vi meget af her i Horsens og det har inspireret mange overlæger til at give den en skalle, så vi har en høj produktivitet. Men så sker det jo, at nogen begynder at se lidt trætte ud og måske føler at vi skamrider dem. De vil så gerne have noget fri. Havde vi været i en situation, hvor der var masser af læger, havde jeg sagt nej. Men jeg kan ikke røre ved det. Nogle tager så måske til Grønland andre til Norge for at arbejde. Så er der også nogle, der hævder deres ret til at arbejde i det private. Men det gør de ikke på et tidspunkt, hvor de skal stå til rådighed for hovedarbejdsstedet. Det holder jeg øje med.«

Poul Jaszczak er lodret uenig i, at overlæger er fikseret på de 37 timer:

»Det er noget vrøvl og en løs påstand, som der ikke er nogen dokumentation for. Den seneste undersøgelse, vi har lavet af overlægers arbejdstid viser noget andet. Nemlig at trefjerdedele arbejder mere end de 37 timer.« (se boks)

3 til 4 gange så høj løn

Ud fra en overordnet betragtning er lægetid lægetid uanset om den lægges i et privat eller offentligt hospital. Lægerne, der bruger tiden på et privathospital bidrager selvfølgelig til den samlede aktivitet på sundhedsområdet. Det ærgrer imidlertid ledelsen på de offentlige hospitaler, når overlæger vælger at lægge deres »fritidsarbejde« på et privat hospital frem for hjemme på afdelingen. Er lægerne meget væk, går det dels ud over kontinuiteten, lyder meldingen. Dels bliver det svært at skrue aktiviteten op, for det kan man kun gøre, hvis man kan få overlægerne til at merarbejde. Det kræver en konkurrencedygtig honorering. Og det er svært at hamle op med den løn, privathospitalerne kan tilbyde.

Der er hemmelighedskræmmeri om, hvad de private sygehuse og klinikker egentlig betaler. Men rygtet siger, at det er meget.

Sundhedsøkonom og vicedirektør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), Henrik Hauschildt Juhl ser situationen som et naturligt resultat af lægemangelen, hvor markedskræfterne udfolder sig:

»I en situation med lægemangel presses prisen op, og lægers tid bruges der, hvor der sættes højst pris på den. Og hvis man har to arbejdsgivere og den ene betaler en betydeligt bedre pris end den anden, hvem ville så ikke vælge den bedst betalende?«

Men konkurrencen er ikke lige, mener Niels Dieter Röck:

»Jeg har ikke spor imod konkurrence. Problemet er, at den konkurrence, vi udsættes for fra de private er skæv. De har forudsætninger og vilkår, der betyder, at de kan tilbyde de læger, de har tilknyttet som konsulenter tre til fire gange mere i løn end vi kan,« siger han og uddyber:

»De læger, der bijobber på et privathospital, er konsulenter og derfor på marginalydelsen, dvs de har ikke afspadsering, ferie, administration m.m. Dertil kommer, at de private klinikker ikke har samme forpligtelser til forskning, uddannelse og vagter som os. Endelig så er jeg helt sikker på, at der forekommer cream skimming, om end måske ubevidst, også selv om Sundhedsministeriet har trukket den rapport, som dokumenterede det, tilbage. Cream skimming fænomenet hænger ganske simpelt sammen med drg-systemet, så det foregår ganske givet. Alt i alt er det klart, at de kan lønne langt bedre end det offentlige.«

Henrik Juhl mener, at regionerne lige nu ikke har andet valg end at hoste op med flere penge:

»På kort sigt må man erkende, at hvis man vil have varen, må man også betale for den. Men på længere sigt må man selvfølgelig sørge for ikke at komme i en situation med lægemangel igen.«

Syv procent bijobber på privathospital

At overlægerne overhovedet har mulighed for at bijobbe i større udstrækning skyldes en særlig opfattelse af arbejdstid, som de kan takke Lægeforeningens »skrappe fagforeningsfolk« for, mener Henrik Juhl:

»Der er ikke mange andre arbejdssteder, hvor medarbejdere i ledende stillinger opfatter, at de har en fast arbejdstid. Normalt på tilsvarende niveau bliver man på arbejde til det er færdigt - uden nødvendigvis at få ekstra for det.«

Den køber Poul Jaszczak ikke:

»Hvis overlægerne kun arbejdede 37 timer om ugen, ville sundhedsvæsenet have langt større problemer end det har i dag. Desuden glemmer man, at for eksempel jurister ikke har vagter og akutte forpligtelser som overlægerne har - det er en ret afgørende forskel.«

Hvor meget overlæger præcist bijobber vides ikke. Men to nylige undersøgelser kaster lidt lys over det.

Danske Regioner har bedt Danmarks Statistik om at undersøge omfanget af bijobberi generelt blandt visse personalegrupper ved sygehusene. Om overlæger og lægelige chefer viser undersøgelsen, at cirka 58 procent har biindtægter fra andre job end hovedarbejdsstedet. De fleste i det offentlige. Cirka 13 procent - det svarer til godt 600 overlæger og lægelige chefer - har deres bijob i den private sektor. Hvor mange af dem, der er på privatsygehuse og klinikker, viser undersøgelsen ikke.

Overlægeforeningen har foretaget en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 76 procent af sine medlemmer. Svarprocenten var 72 procent, dermed var der svar fra 52 procent af Overlægeforeningens medlemmer. Den viste, at syv procent har bibeskæftigelse på private sygehuse eller klinikker.

Steen Friberg kommenterer:

»Det er måske ikke så meget, som man skulle tro. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil se en fordobling af det antal.«

Kilder:

Notat om udvalgte stillingsgruppers bibeskæftigelse, Danske Regioner 2007.

Foreløbig rapport om overlægers bibeskæftigelse, FAS 2007. www.laeger.dk

Overlæger på overarbejde

Overlæger har ikke en højeste tjenestetid på 37 timer om ugen og har derfor en vis grad af merarbejdsforpligtelse i den løbende drift med vagter m.v. Men det skal være merarbejde af midlertidig karakter. I gennemsnit er overlæger ansat til at arbejde 37 timer om ugen, pointerer FAS.

Overlægers vagtopgaver honoreres med et fast honorar pr. vagt. Det effektive vagtarbejde kan afspadseres eller godtgøres. Godtgørelsestaksten er fastsat i overenskomsten til 501, 88 kroner i timen. Den takst skal følges.

Planlagt merarbejde. Vil en afdeling for eksempel holde åbent nogle lørdage for udvalgte operationer er det uden for overenskomsten. Så skal afdelingen lave en aftale med den enkelte overlæge for eksempel med et konkret time-beløb for merarbejde. Beløbet varierer, men er p.t. fra omkring fra 750 kr. i timen til over 1500 kroner - alt efter tidspunkt for overarbejde og geografi. Der kan også aftales en honorering, som baserer sig på det antal patienter, der behandles.

Overlægers arbejdstid

Overlægers (FAS'ere) ugentlige arbejdstid på hovedbeskæftigelsesstedet (afrundet pct.)

37 timer: 4%

Op til 40 timer: 18%

Op til 44 timer: 24%

Op til 49 timer: 23%

Op til 54 timer: 11%

Over 54 timer: 6%

Under 37 timer: 4% (deltidsansatte)

Opgjort juni 2000 i Lægeforeningens a rbejdsvilkårsundersøgelse.