Begge er enige i, at matchpunkterne umiddelbart var svære at få øje på. Bl.a. fordi de organisatorisk hører hjemme to forskellige steder: geriatri i Klinik Akut og endokrinologi i Klinik Medicin.
Men selv i et fornuftsægteskab kan man lære at holde af og holde ved.
Poul Erik Jakobsen, ledende overlæge for det endokrinologiske speciale:
"Det har ikke været hverken Stigs eller mit ønske, at vi skulle flytte sammen - fusionen var en top down beslutning.
Men endokrinologien kan godt være tjent med at afgive senge, idet mere og mere behandling foregår ambulant. Med fusionen har vi fået frigivet lægeressourcer, således at vi nu kan se flere patienter i ambulatoriet - til gavn for udredningsretten - og ikke skal gå stuegang i tre, men kun i to tværfaglige teams.
Jeg har derfor ingen problemer med at dele senge med geriatrien, omend jeg godt kan se de uheldige konsekvenser af, at man på hele Aalborg Universitetshospital nedlægger medicinske senge uden at det, der skal træde i stedet - kommunale aflastningspladser - er til stede."
Stig Andersen, ledende overlæge for det geriatriske speciale, nikker.
"Vi har længe gerne villet ind på denne matrikel. Ikke nødvendigvis sammen med endokrinologerne. Men vi vil gerne være med til at udrede ældre, akutte, medicinske, multimorbide og skrøbelige patienter og gå stuegang både blandt de endokrinologiske patienter indlagt akut i AMA og blandt de ortopædkirurgiske patienter, hvoraf tre fjerdedele er geriatriske patienter med symptomet 'fraktur'.
Geriatri har aldrig været et sexet speciale med appeal til de unge. Men netop for uddannelsen er fusionen nok den største gevinst, idet vores uddannelseslæger nu ser en bredere patientskare end hidtil."
Poul Erik Jakobsen supplerer: "Vi har jo ikke udelukkende endokrinologiske patienter indlagt. Vi har et bredt sortiment af internmedicinske patienter, hvoraf mange er ældre med en høj grad af komorbiditet, der lige så vel kunne være indlagt på en geriatrisk afdeling. Og i forvejen dækkede vi forvagt med nyremedicinerne, således at forvagten nu dækker hele tre specialer."
Klogere på hinanden
Stig Andersen og Poul Erik Jakobsen er enige i, at fusionens største udfordring er på plejesiden.
Poul Erik Jakobsen: "I sygeplejegruppen har fusionen været sværere. Ikke fordi de er mere på tværs, men der har været stor forskel i både kulturen og den sygeplejefaglige tilgang på de to sengeafdelinger.
På lægesiden har de to specialer fortsat hver deres overlæge og selvstændighed og hver sin specialeledelse, mens sygeplejerskegruppen har skullet arbejde tættere sammen.
Fusionsprocessen i forhold til lægegruppen er gået over al forventning. Når geriaterne går hjem kl. 18, er det de endokrinologiske bagvagter, der tager over. Og det har ikke givet anledning til modstand. De har følt sig klædt på hertil, bl.a. fordi Stig og hans kolleger har undervist i de særlige geriatriske problemstillinger som fx delir.
Og så er vi gået rimeligt evidensbaseret til værks. Det er jo ikke første gang, at to specialer fusionerer, og vi har derfor gjort brug af den forskning, der foreligger."
Derudover har to konsulenter bistået med at tage hånd om og adressere de udfordringer, der har været undervejs."
Stig Andersen: "En af konsulenterne viste til en begyndelse et billede af den store fisk, der spiser den lille fisk. Hermed blev det faktum italesat, at Poul Eriks afdeling er den største og vi den mindste. Derfor er det heller ikke blevet et issue."
Poul Erik Jakobsen og Stig Andersen mener, de er begunstiget af, at de i forvejen kendte hinanden - de har været tillidsmænd på samme tid - og nærer gensidig sympati og tillid.
Poul Erik Jakobsen: "Det er forudsætningen for et godt og meningsfuldt samarbejde. Og vi nærmer os mere og mere hinanden. Jeg er da blevet meget klogere på geriatrien. Vi er i endokrinologien hårdt presset på tid og ressourcer og har nærmest tradition for at planlægge udskrivelsen, inden patienten er kommet ind ad døren. Det kan ikke gå hurtigt nok. I geriatrien er der mere fokus på at mobilisere patienterne. Der kunne vi helt klart lære noget."
Stig Andersen nikker: "Mobilisering og pleje er en del af behandlingen af den skrøbelige ældre patient. Det har de øvrige medicinske afdelinger ikke samme tradition for. Men vi ved, at mobilisering forøger overlevelsen hos ældre patienter."
Trængsel på stuerne
I er kommet til at kende et andet speciale bedre. Er I også blevet klogere på jeres eget speciale?
Poul Erik Jakobsen: "Vi er blevet udfordret på den gode måde. Jeg skal kunne forsvare overfor de geriatriske læger, hvorfor vi gør, som vi gør. De stiller naturligt kritiske spørgsmål til vores håndtering af forskellige problemstillinger, og det har betydet, at vi har måttet grave vores egen evidens frem.
Derudover er vi f.eks. i gang med at ensrette vores procedurer, fordi det giver anledning til frustrationer, hvis de endokrinologiske og geriatriske sygeplejersker oplever, at de to lægegrupper vil give medicin på forskellig vis."
Så fornuftsægteskabet har haft en lykkelig udgang?
Stig Andersen: "Der har i hvert fald fundet en tilnærmelse sted. Og der har ikke været skjulte dagsordener eller knive i ryggen. Har man ikke etableret den tillid til hinanden på forhånd, som vi har haft, må man sørge for at lære hinanden godt at kende. Tage på klatretur, plukke svampe eller holde en fest."
Mens fusionsprocessen i sig selv ikke har givet anledning til de store knaster, så smerter reduktionen af sengetallet.
Stig Andersen: "Sengereduktionen har påvirket fusionen af de to sengeafsnit og opfattelsen af den. Før vi flyttede sammen havde endokrinologerne fire buffersenge. Det er slut nu.
Er der overbelægning, kommer seng nummer tre i dag ind på en tosengsstue, og så er der ikke plads til, at patienterne kan få deres gangstativer med ind og rundt. Det gør ondt, og det er en problematik der fylder hos både personalet og patienterne."
