Forsigtig lettelse i psykiatrien

Behandlingen af psykisk sygdom, herunder distriktspsykiatrien vil, hvis oplægget »Det nye Danmark« bliver vedtaget, komme til at ligge i fem regioner sammen med det somatiske sygehusvæsen samt sygesikring og praktiserende læger. Socialpsykiatrien derimod vil lande i det brogede puslespil af storkommuner eller kommunale samarbejder.

Den strukturelle del af oplægget fra regeringen har vakt umiddelbar lettelse i Lægeforeningen generelt, og Dansk Psykiatrisk Selskab er særdeles tilfreds med psykiatriens skæbne, som ellers har været mere uvis end det øvrige væsens fremtid.

Næstformanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge og forsker ved psykiatrien i Århus Amt, Poul Videbech, er tilfreds med, at beslutningstagerne har lyttet efter de udmeldinger, man fra lægefaglig og lægepolitisk side er kommet med gennem de seneste år:

»Psykiatri er et lægefagligt speciale, der også organiseringsmæssigt hører til sammen med de øvrige behandlingsspecialer. Samarbejdet med de øvrige specialer er den eneste måde, hvorpå man kan sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau og rekruttering af nye læger til området«, siger Poul Videbech, der understreger, at psykiatrien ikke er bange for at samarbejde tværsektorielt.

»Der er netop meget stærke traditioner for at arbejde tværsektorielt i psykiatrien. Der er jo allerede i dag nært samarbejde mellem henholdsvis den amtslige sygehuspsykiatri, den amtslige socialpsykiatri og den kommunale socialpsykiatri. Men det er en hårfin balance, fordi hensyn til nærhedsprincipper og decentralisering ikke må kollidere med patienternes behov for højt kvalificeret behandling,« siger Poul Videbech.

Vi skal være ambitiøse

Poul Videbech mener, man fra lægeside skal fastholde en sondring mellem egentlig behandling og sociale tilbud i tilrettelæggelsen af de kommende strukturændringer.

»Man kan sagtens adskille behandling og socialpsykiatri, selv om man har et tæt samarbejde omkring patientforløbene. Jeg synes, en strukturreform kan være en udmærket anledning til at holde fast i en øget professionalisering af den behandlende psykiatri, og det kan meget vel blive til gavn for psykiatriske patienter i især yderområderne, at sygehusregionerne bliver større, og at behandlingsdelen klarere bliver adskilt fra det sociale område,« siger Poul Videbech. Han finder blandt andet den tydelige opdeling vigtig, fordi størstedelen af alle psykiatriske patienter har brug for grundig udredning og effektiv behandling, mens det absolut ikke er alle, der har brug for et socialpsykiatrisk tilbud Tabel 1 .

»Socialpsykiatrien er til gengæld et uvurderligt tilbud for de patienter med lidelser, der har vist sig ikke at respondere på behandling i tilstrækkelig grad, samt den relativt lille gruppe kronisk psykotiske«, siger Poul Videbech, der mener, at psykiatrien bør være mere ambitiøs i forhold til de ikkepsykotiske patienter. De er i dag ofte i et behandlingsmæssigt tomrum, fordi de specialiserede behandlingstilbud i høj grad er rettet mod enkelte patientgrupper som bl.a. skizofrene.

»Der kan i en ny struktur opstå mulighed for et mere kvalificeret samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien, men det handler i høj grad også om, at vi som læger bliver bedre til at kæmpe lidt for vores patienter og påpege, at der er pinligt dårlige behandlingstilbud for en række psykiske sygdomme«, siger Poul Videbech Tabel 2 .

Stat, region, kommune

De nye storkommuner eller kommunale samarbejder skal ifølge regeringens oplæg tage sig af den samlede socialpsykiatri, af forebyggelse og sundhedsfremme samt af alkoholmisbrugsområdet. Det bliver også kommunerne, der skal have døgninstitutioner, botilbud, særlige dag- og klubtilbud samt lands- og landsdelsdækkende specialrådgivnings-institutioner på handicapområdet.

Enkelte bidder fra amternes nuværende område er dog pillet fra og går til staten, som får »filialkontorer« i hver af de fem storregioner. Det drejer sig om landsdækkende videnscentre på handicapområdet, om sikrede afdelinger samt om institutioner til meget adfærdsvanskelige børn og unge. Specialplan-lægningen bliver hos staten, hvor området hele tiden har hørt til.

Alle de små og store amtslige institutioner og botilbud skal overtages af de kommuner, de ligger i - men staten skal dog gå ind og hjælpe økonomisk, hvis der er tale om meget store eller meget økonomisk tyngende institutioner. De allermest specialiserede institutioner, der i relativ grad har landsdækkende funktion, overtages af staten.

Opstramning af ansvaret

Overlæge ved H:S, Kristen Riis Kistrup, er formand for Psykiatriudvalget under Lægeforeningens sundhedskomité og medlem af bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab. Han ser lægefagligt både store muligheder og udfordringer i en ny struktur.

»Brugernes behov er i høj grad sammenhæng og overskuelighed. Det har man arbejdet på i årevis de fleste steder, og psykiatrien er vidt forskelligt organiseret rundt omkring i landet, fordi man ud fra forskellige modeller har stræbt mod at sikre en sammenhæng i patientforløbene og i den opsø-gende, behandlende og opfølgende indsats. Udfordringen er, hvordan man får ført kompetencerne og de eksisterende samarbejder på tværs af sektorer videre«, siger Kristen Riis Kistrup.

Han finder det vanskeligt at vurdere, om de kommende kommuner vil være i stand til at løfte socialpsykiatrien, før man ved, hvor store de bliver - og i hvor høj grad de indgår i forpligtende fællesskaber.

»Det bliver i vidt omfang et spørgsmål om størrelse, men det kommer også til at handle om, hvordan regeringens tanker omkring en opstramning

af ansvarsplaceringen bliver udmøntet og kommer til at fungere i praksis. Intentionerne om, at kommunen skal have medbetalingsansvar for sygehusbehandlingen, kan ud fra et lægesynspunkt både have fordele og ulemper - alt efter hvordan det konkret bliver tilrettelagt. Der kan være interessante perspektiver i økonomisk at tvinge kommunerne til at sørge for et adækvat tilbud ved udskrivelse og efterbehandling. Det kunne i givet fald afhjælpe nogle af de problemer, vi har i dag, hvor der konstant er en stor gruppe psykisk syge, der primært er langtidsindlagte, fordi der ikke er en passende bolig eller et relevant botilbud til dem, så de kan udskrives,« siger Kristen Riis Kistrup.