Skip to main content

Mens ledigheden er vokset støt inden for de seneste år, kan lægerne i Akademikernes Arbejdsløshedskasse, AAK, glæde sig over, at de er væsentligt bedre stillet end arkitekter, præster, psykologer og andre af a-kassens medlemmer. Med en gennemsnitlig ledighed på under en procent er lægerne blandt de faggrupper, der tegner sig for den laveste arbejdsløshed.

Men den gunstige beskæftigelsessituation for læger sætter samtidig skub i debatten om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at ofre penge på en forsikring, mange næppe får brug for. Samtidig er spørgsmålet, om lægerne via a-kassen betaler en slags overpris, fordi de indirekte er med til at finansiere servicen over for eksempelvis arbejdsløse arkitekter - en faggruppe, hvor over 17 procent sidste år var berørt af ledighed.

I dag er læger som følge af kollegiale regler tvunget til at være medlem af AAK. En rabatordning betyder dog, at de nyuddannede læger først efter fem år betaler fuld pris for medlemskabet af Lægeforeningen, DADL, når de samtidig har forsikret sig i en a-kasse. Men det obligatoriske medlemskab af a-kassen står for skud: 1. reservelæge Jens Winther Jensen, der er de yngre lægers repræsentant i hovedbestyrelsen i DADL, rejste for nylig forslaget om at afskaffe reglen.

»Motivationen for at ændre det nu er, at vi skal væk fra tvangselementer, der gør nogle medlemmer sure. Det er utidssvarende at opretholde tvungent medlemskab af en a-kasse. I stedet bør man argumentere for, hvorfor man skal forsikre sig«, siger han.

Ifølge Jens Winther Jensen føres der ingen kontrol med, om de nyuddannede læger rent faktisk er medlemmer af a-kassen og dermed berettiget til rabatten på kontingentet til DADL.

Rabat på fagligt kontingent

De to første år kan nyudklækkede læger slippe med det årlige kontingent til Foreningen af Yngre Læger (YL) på 3.200 kroner om året. Derefter er der rabat på kontingentet til DADL, og efter fem år skal der betales fuld pris til DADL - 3.186 kroner om året. Selve medlemskabet af a-kassen koster 8.592 kroner om året inklusive efterlønsbidrag.

»Jeg har selv tænkt over, om jeg skulle melde mig ud af a-kassen - men jeg tror de fleste betragter det som en forsikring. Hvis man gør medlemskab frivilligt, må man argumentere kvalitativt for, at folk skal melde sig ind. Men det er klart, at når man lægger mere over på folks eget frie valg, indebærer det også risikoen for, at nogle kan komme til at vælge »forkert«, siger Jens Winther Jensen.

Om nogle år er det ikke utænkeligt, at der kan opstå mangel på uddannelsesstillinger til læger, og er man arbejdsløs og ikke medlem af en a-kasse, risikerer man at stå uden forsørgelsesgrundlag i lang tid. Betingelsen for at få dagpenge er, at man har været medlem af en a-kasse i mindst et år, eller at man meldte sig ind umiddelbart i forlængelse af uddannelsen.

Størrelsen af det samlede kontingent til a-kasse og fagforening er jævnligt til diskussion blandt især yngre læger, forklarer Jens Winther Jensen:

»Der er ingen tvivl om, at især vores yngre kolleger mener, at kontingentet er højt. Specielt hvis de har en akademikerægtefælle, der nogle gange betaler halvdelen af, hvad man betaler for at være med i Lægeforeningen«, siger Jens Winther Jensen, der dog understreger, at rabatten på det faglige kontingent bør opretholdes - selv om lægerne skulle vedtage at afskaffe reglen om obligatorisk medlemskab af en a-kasse.

»Man behøver blot at se til vores naboer i de nordiske lande - her er der faldende indmeldelsesprocenter i lægeforeningerne. Og andre faglige organisationer i Danmark har tilsvarende problemer. Derfor er der grund til at opretholde rabatten for at sikre rekruttering til Lægeforeningen. Det er en solidarisk opgave«, siger han.

Mette Worsøe, formand for YL, støtter forslaget om at opretholde rabatten på kontingentet - selv om det bliver frivilligt at tegne medlemskab af en a-kasse. I lyset af de store årgange af læger, som kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden, vil hun dog opfordre de kommende yngre læger til nøje at overveje, om det ikke er fornuftigt at forsikre sig og dermed gardere sig imod perioder med voksende ledighed.

Nye fordele i a-kassen

Alex Nielsen, der er direktør i AAK, har tidligere hørt enkelte røster blandt læger om, at man som ledig blot skulle »tage en enkelt vagt i Sverige« - og så svarede indtægten til en måneds dagpenge. Men i dag er det muligt at tegne tillægsforsikring, der kan give op til 32.000 kroner om måneden i to år. Ellers er det maksimale dagpengeniveau ca. 14.000 kroner om måneden.

»I den nye tillægsforsikring har vi lavet et specielt lægeprotokollat, der gør det muligt at have forsikringen, selv om man arbejder i turnus«, siger Alex Nielsen.

Indtil videre synes interessen blandt læger dog ikke overvældende for det nye produkt. I december 2003 gennemførte AAK en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer, og blandt lægerne var der godt ti procent, der gav udtryk for, at de gerne ville tegne en tillægsforsikring. Ca. 70 procent af de adspurgte læger i undersøgelsen sagde nej tak. Interessen for forsikringen var langt større hos kiropraktorer, landskabsarkitekter, psykologer og andre faggrupper i AAK, der har væsentlig større risiko for at blive arbejdsløse, end læger i øjeblikket har.

Alex Nielsen fremhæver dog, at både efterlønsordningen og adgangen til feriedagpenge er et væsentligt argument for at stå i en a-kasse.

»Som nyuddannet svarer feriedagpengene i det første år stort set til et helt års kontingent til a-kassen«, forklarer han.

Fordi arbejdsløshedsforsikringen i Danmark bygger på principper om solidaritet, er læger i en vis forstand med til at betale for servicen til andre ledige faggrupper i AAK, der tæller i alt 68.000 medlemmer:

»Men det gælder alle a-kasse-medlemmer. Hvis lægerne lavede deres egen a-kasse, som i øvrigt ville kræve 10.000 medlemmer, ville det ikke blive billigere. Det er muligt, at man kunne gøre administrationsbidraget lidt mindre, men det er jo det mindste af det, og vi bestræber os på at holde det nede. Vi forsøger hele tiden at finde en balance mellem det serviceniveau, vi ønsker, og bidragets størrelse«, siger Alex Nielsen.

Med et bidrag på 77 kroner om måneden er AAK's administrationsbidrag et af de billigste blandt a-kasserne i Danmark. De andre dele af kontingentet har AAK ikke indflydelse på.

»Men fordelen ved, at vi er blevet en stor a-kasse, er, at vi på den måde får mange penge i kassen og kan gøre det billigere end de små kasser«, siger han.

Sine Sunesen, formand for AAK og for Akademikernes Centralorganisation, afviser ligeledes, at læger ville kunne forsikre sig billigere andre steder. Det ville i teorien forudsætte, at de slog sig sammen med andre faggrupper helt uden ledighed:

»Hvis lægerne lavede deres egen a-kasse, ville det ikke blive billigere, fordi der er noget, der hedder en kritisk masse: Jo flere man er, des større er risikospredningen. Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker gør sig nogle almindelige forsikringsmæssige overvejelser om deres egen risiko for at blive ledig. Min personlige holdning er, at dette er et forsikringssystem. Og så må man gøre sig nogle helt kolde betragtninger om, hvorvidt der er så meget i det, at man vi l blive ved med at punge ud til det«, siger Sine Sunesen.

Hun oplyser samtidig, at langtfra alle læger følger reglerne om obligatorisk medlemskab af a-kassen:

»Der er et stort frafald på lægeområdet på grund af den lave ledighed«, siger Sine Sunesen.

AAK-formanden påpeger samtidig, at udgifterne til jobskabelsesaktiviteter for de ledige typisk betales over puljemidler, afsat af regeringen.

Tvivl om efterløn

Flere a-kasser har i de senere år oplevet en stigende tendens til, at yngre medlemmer vælger især efterlønsordningen fra. Og det på trods af, at det - ifølge blandt andre skatterådgiver Preben Bertelsen - er den mest fordelagtige måde, hvorpå man kan spare op til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Er man berettiget til efterløn som 60-årig - hvilket kræver at man meldte sig ind i en a-kasse senest som 35-årig, men udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med et par år - kan man få en skattefri bonus svarende til 120.000 kroner i dag. Derudover giver efterlønsbeviset en sikkerhed for, at man kan forlade arbejdsmarkedet med et statsligt tilskud i ryggen, hvis man som 60-årig ikke orker at arbejde mere.

Bag tendensen blandt yngre mennesker til at fravælge efterlønnen ligger manglende tiltro til, at ordningen overhovedet eksisterer i sin nuværende form, hvis man ser nogle årtier frem. Siden efterlønsordningen blev ændret under voldsom kritik i 1998, har de fleste politikere holdt sig tilbage med forudsigelser om, hvad der skal ske med ordningen i fremtiden. Mens Socialdemokraterne har fredet ordningen ind i næste valgperiode, er både Det Radikale Venstre og Det Konservative Folke-parti indstillet på ændringer, som får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Danmark vil formentlig også komme under pres udefra. Andre europæiske lande forsøger sig med reformer, der skal få mennesker til at arbejde længere, og EU-Kommissionen har netop opfordret Danmark til direkte at afskaffe efterlønsordningen.