Skip to main content

Hvad der er godt for hingsten, er ikke altid godt for hoppen.

Denne fordanskede version af et engelsk mundheld passer på det billede af stadig flere forskelle i de to køns sundhed og sygdom, som tegner sig.

»Det er moderne at tale om, at vi skal have forskellig medicinering afhængigt af vores genotype. Hvad med at give to forskellige typer behandling efter patientens køn til en start«? spørger professor i epidemiologi, Kaare Christensen, Syddansk Universitet.

Det har længe været anset for et paradoks, at kvinder på den ene side gennemsnitligt lever 4-5 år længere end mænd og på den anden side går væsentligt mere til læge og i det hele taget rapporterer, at de føler sig mere syge. En populær forklaring har været, at mændene er opdraget til at knytte hænderne i bukselommen og knokle videre, indtil de pludselig ikke kan mere, mens kvinderne er mere opmærksomme på at lytte til deres egen krop og derfor høster en bonus i form af flere leveår.

Men på det seneste er forskerne begyndt at indse, at en stor del af forklaringen måske ligger i biologien.

»Jeg tror ikke på forklaringen om, at mænd og kvinder er opdraget til at se forskelligt på sygdom. Kvinder får oftere end mænd eksempelvis muskel- og skeletsygdomme, som ganske vist ikke er livstruende, men alligevel forpester deres liv. Kvinder har også overhyppighed af gigt, autoimmune sygdomme og depressioner. Omvendt er der næsten ti gange så stor hyppighed af hjertesygdomme i 50-års-alderen for mænd«, siger psykiater, kvinde- og kønsforsker Birgit Petersson.

Manden er byggesjusk

Kaare Christensen vender spørgsmålet om, hvorfor kvinder og mænd er forskellige med hensyn til sundhed, på hovedet:

»Hvorfor skulle de egentlig være ens? Der er mange grunde til at antage, at man er nødt til at arbejde med to forskellige modeller. Groft sagt er manden et stort men billigt byggeri, mens kvinden er solidt håndværk, som er mindre prangende, men holder bedre i længden«.

Forskellen i arkitekturen kunne hænge sammen med de to køns forskellige strategier, påpeger han:

»Hvis vi går tusind år tilbage, gav det ingen mening for en mand at spare op til pensionen. Det handlede om at få skudt krudtet af her og nu og få spredt sine gener. Om at slås eller stikke af. For kvinderne kunne det bedre betale sig at indordne sig under den herskende feltherre«.

En af de biokemiske forskelle er kromosomfordelingen. Kvinder har to cellelinjer: En, hvor farens X-kromosom er aktivt, og en, hvor morens X-kromosom er aktivt. Når kvinden kommer op i alderen, forekommer det ofte, at den ene cellelinje uddør. En række studier tyder på, at det er den stærkeste, der bliver tilbage. Det vil sige, at kvinder i modsætning til mænd er udstyret med et backupsystem. Det kan være en del af forklaringen på de ekstra leveår.

En anden forskel er den måde, immunforsvaret er indrettet på. Kvinder har et mere aktivt immunforsvar. Det beskytter bedre mod mange sygdomme men har den ulempe, at sklerose og de øvrige autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret løber løbsk, er mere udbredte hos kvinder.

Hormoner som ven og fjende

Endelig er der den oplagte forskel, nemlig hormonsystemet. »Testosteron hjælper manden i mange sammenhænge men er hans fjende i andre. Det samme gælder for kvinderne med østrogen, der tilsyneladende er en fjende i forbindelse med brystkræft, men beskytter mod mange andre sygdomme«, siger Birgit Petersson.

»Alligevel mener jeg ikke, at man kan føre alting tilbage til biologiske årsager. Der er også forhold i samfundet, som påvirker biologien. Tag for eksempel depression. Kvinder er mere tilbøjelige til at tage ting på sig; derfor udvikler de lettere stress. Samtidig er kvinder mere stressede, blandt andet fordi de udfører dobbeltarbejde. Det er altså en blanding af biologi, kønsroller og faktorer i samfundet, som fører til, at kvinder har overhyppighed af depression«.

Ifølge Birgit Petersson er det et stort problem, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i afprøvning af medicin: »Vi burde tage ved lære af de amerikanske forskningsråd, der for nogle år siden vedtog, at kun projekter, som inddrager kønsaspektet, kan få støtte. Herhjemme har det sundhedsvidenskabelige forskningsråd [Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, red.] haft den holdning, at det kan forskerne selv finde ud af. Det er jeg helt uenig i. Der er nødt til at være et pres udefra, hvis tingene skal rettes op«.

Den sag ser Kaare Christensen anderledes på: »Frem til 1968 var der stort set kun mænd med i undersøgelserne. Så kom der med rette krav fra kvinderne om, at nu måtte det være deres tur. Desværre betød det, at pendulet svingede for langt i den modsatte retning. I en række år kunne man udmærket få midler til undersøgelser, der kun omfattede kvinder, mens det ville være næsten utænkeligt at lave et projekt, der kun omfattede mænd«.

Pendulet svinger tilbage

»Heldigvis svinger pendulet lidt tilbage nu. Inden for mit eget forskningsfelt, som er aldring, er der adskillige projekter, hvor det kun er relevant at have mænd med. Det begynder så småt at blive muligt at lave. Vi nærmer os en fornuftig fordeling, hvor man ikke forsker efter, hvis tur det er, men efter, hvor tilstanden er mest relevant. Det må være i begge køns interesse, at ressourcerne bliver dirigeret derhen, hvor der er mest behov for dem«, siger Kaare Christensen.

I dag er problemet snarere at få resultaterne fra forskningen omsat til behandlinger, mener epidemiologen: »Behandlingsverdenen virker ambivalent. Der forskes intensivt i personalized medicine, men samtidig går det temmelig trægt med bare at dele op i to grupper efter køn. Det skulle ellers være ret let at gøre, uden man behøver at lave avancerede test«.

Et ønske, som Birgit Petersson tilslutter sig: »Det er klart, at tingene bliver gjort mere komplekse og dermed også mere besværlige, når man skal inddrage køn, men omvendt mener jeg ikke, at man kan lave ordentlig forskning ellers. Det kan ikke hjælpe, at vi bliver ved med at tro, at vi kan give den samme dosis til begge køn. Mænd og kvinder er forskellige, og hvis vi behandler ens, risikerer vi at lave ulykker«.

Læs mere på WWW

Kvinders sundhed:

Kvinfo.dk

Canadian Women's Health Network

Mænds sundhed:

Sundmad.dk

European Men's Health Forum

Læs også Andersen M: Kvinder med gådefulde hjerter i dette n ummer af Ugeskriftet