Forskere uenige om Penkowa-sags afslutning

58 forskere ved Københavns Universitet krævede i december en uvildig, ekstern undersøgelse af universitetets håndtering af Milena Penkowa-sagen. Kammeradvokatens redegørelse har ikke fået dem til at opgive dette krav - tværtimod har initiativtagerne netop sendt endnu en opfordring af sted til Københavns Universitets bestyrelse, denne gang med 493 forskeres underskrift.

Universitetets bestyrelse har hidtil, ligesom i øvrigt videnskabsministeren, afvist, at der er behov for flere undersøgelser.

»Vi skal stærkt beklage dette«, hedder det i forskernes brev til universitetets bestyrelse, dateret 30. marts. Kammeradvokatens undersøgelse »(kan) på ingen måde opfattes som værende den undersøgelse, som vi insisterede på skulle foretages«, skriver forskerne. De finder ikke kammeradvokaten uvildig, da han er universitetets advokat, og desuden »ikke er fagligt kompetent« i forskningssammenhæng.

Samtidig fyldes debatsiderne i dagspressen af indlæg fra forskere, der vil have sagen afsluttet - uden flere undersøgelser end dem, der allerede er i gang.

Læs på de følgende sider et udpluk af debattørernes argumenter.

For en ny undersøgelse:

Klinisk professor Jens F. Rehfeld, Rigshospitalet: Ingen af udredningerne er tilfredsstillende

Hvorfor har du været med til at tage initiativ til en fornyet underskriftsindsamling?

»Det er meget enkelt. Jeg er en gammel dreng og har oplevet uredelighedssager, bl.a. i starten af 1990'erne ved Københavns Universitet, hvor jeg var bedømmer på en disputats, som vi forkastede. Der blev en stor sag ud af det - med advokater og det hele. Der gik kage i sagen. Og det gjorde mig bevidst om, at man skal have regler for, hvordan man håndterer den slags sager. Danmark er ikke en ø, og Penkowa er ikke enestående, hverken nationalt eller internationalt. Siden slutningen af 1970'erne har der været mange store uredelighedssager i udlandet. Læren er, at et universitet ikke selv kan klare den slags«.

Hvem skal så?

»Svaret er, at man etablerer et udvalg vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU), som ikke er forankret i en bestemt forskningsinstitution. Problemet er, at denne sag ikke med det samme blev ført over i UVVU. I stedet satte man en række andre udredninger i værk, men ingen af dem er tilfredsstillende«.

Hvad er efter din mening problemet i håndteringen af denne sag?

»Der mangler et samlet overblik. Når Penkowa-sagen skader Københavns Universitets ry, skyldes det, at den er håndteret utilstrækkeligt fra et videnskabeligt synspunkt. Det er foregået på en underlig sognerådsagtig måde. Det er kararakteristisk, at når Weekendavisen og til en vis grad Politiken udkommer, dukker der nye ting op, som man så skal forholde sig til. Man nedsætter så et nyt udvalg i stedet for at have et beredskab og nogle instrumenter, der kan tage sig af helheden«.

Kan UVVU ikke klare sagen?

»UVVU blev efter Lomborg-sagen beskåret, og det har ikke sit oprindelige format. UVVU har fået en bid af sagen, men det hele er blevet forplumret, fordi der er sat en række udredninger i gang. Det har ført til utilfredshed fra alle sider, og sagen er blevet uoverskuelig og vil ikke blive lukket. Derfor synes vi, at der skal nedsættes et uvildigt ad hoc-udvalg, der kan tage sagen op samlet«.

Der er beskyldninger om, at der er personlige motiver i sagen - hvad siger du til det?

»Vi får rigtig mange positive tilkendegivelser. Men jeg kan godt blive næsten vred over beskyldninger om personlige motiver. Jeg vil bare sige: Der er intet personligt motiv. Vi er lidt ældre i initiativgruppen. Det er, som om der blandt de yngre er nogle, der ikke tør skrive under - der har været trusler om fyringer osv., så derfor prøver vi ældre at forholde os som ordentlige akademikere til spørgsmålet«.

For en ny undersøgelse:

Professor og seniorforsker Niels Erik Skakkebæk, Rigshospitalet: Ny undersøgelse af hensyn til den akademiske standard

»Det vigtigste for mig er ikke Penkowa-sagen som sådan, men måden, man har håndteret sagen på - den akademiske standard, simpelthen«.

Vil du uddybe?

»Man skal anstrenge sig for, at tingene er så rigtige som muligt. Og derfor har man systemer for, hvordan videnskabeligt arbejde bliver bedømt, også på Københavns Universitet. Penkowas disputats blev bedømt af et fagkyndigt udvalg, men den enstemmige bedømmelse blev ikke taget til følge. Det er det, der er problemet. Det er uforståeligt, at der forelå en klar forkastelse og en skriftlig meddelelse fra udvalget til dekanatet om, at der muligvis var tale om uredelighed. Hvorfor var der ikke et system, der fangede problemet på dette tidspunkt? Det er vigtigt at få klarhed over, så det kan forebygges til en anden gang. Enten er der noget galt med systemet, eller også er der noget galt med den måde, ledelsen har handlet på«.

Hvorfor kræver I nu en undersøgelse?

»Det går ud over universitetets ry. Det er en alvorlig affære for et universitet, der jo har det sigte at afdække ny viden og komme i nærheden af en sandhed. Og det er vi langt fra her. Og som sagt, det er betænkeligt, at en så uredelig person kan komme så langt - det ser ikke godt ud. Og historien går verden rundt, jeg har modtaget mail fra Sverige og fra USA.

Verden har selvfølgelig set tilsvarende affærer, og de er søgt afdækket efter bedste evne. Problemet med Københavns Universitet er, at ledelse og bestyrelse siger, at der ikke er noget at komme efter. Det er bekymrende«.

Hvad vil en happy end være i sagen?

»At det viser sig, at universitetet har håndteret sagen rigtigt, når man har gået det hele igennem i en uvildig undersøgelse, at det, der er sket, blot var et hændelige uheld«.

Der er blevet stillet spørgsmål ved dine og andres motiver for underskriftsindsamlingen - er de personlige eller saglige?

»Sagen er, at jeg ikke har nogen aktier i sagen, og jeg har ikke skrevet noget sammen med Penkowa. Men vi har alle et ansvar for Københavns Universitets renomme«.

Imod en ny undersøgelse. Klinisk professor, Rigshospitalet, formand for Det Frie Forskningsråd/Sundhed og Sygdom, Niels Borregaard: »Korrekt handlet i en svær situation«

Professor Niels Borregaard, som siden februar har været formand for Det Frie Forskningsråd/Sundhed og Sygdom, mener ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser.

»Jeg forholder mig primært til rektors håndtering af Penkowas disputats. Jeg har haft mulighed for at læse i de centrale dokumenter, og for mig at se, har Ralf Hemmingsen håndteret den situation, som vitterligt var meget vanskelig, på en ret elegant og efter min mening helt rigtig måde, som sagen forelå dengang - både under hensyntagen til de videnskabelige og de menneskelige aspekter«, siger Niels Borregaard.

»Ralf Hemmingsen, som dengang var dekan, kunne have handlet anderledes«.

Niels Borregaard peger på, at Penkowa i et omfattende svar afviste bedømmelsesudvalgets kritik af he ndes disputats, som byggede på arbejde, som var blevet peer review'et af internationalt anerkendte eksperter og publiceret i »absolut hæderlige internationale tidsskrifter«.

»Da bedømmelsesudvalget reelt ikke besvarede hendes respons, besluttede Hemmingsen i samråd med bedømmelsesudvalget at nedsætte et eksternt bedømmelsesudvalg. Det, synes jeg, var en fair måde at gøre det på. Og det nye bedømmelsesudvalg gav jo ikke det første ret - tværtimod: De rejste en enorm kritik af det første bedømmelsesudvalg, som de faktisk mente, burde fratages retten til at bedømme disputatser fremover«.

»Hvis jeg havde været dekan på det tidspunkt, ville jeg selv have tænkt: 'Hold op, hvor var det godt, at jeg sendte det ud til en ekstern bedømmelse'. Det havde jo været forfærdeligt at afvise en disputats på grundlag af vurderingen i det første bedømmelsesudvalg«.

Så kort sagt ...?

»... synes jeg, at han har håndteret en meget vanskelig situation på en elegant og fagligt set helt korrekt måde, og at der ikke er grund til at forlange sagen yderligere belyst«.

Hvad har sagen betydet for universitetets omdømme i udlandet?

»Den har helt sikkert ikke gavnet. Og man har været for langsom til at komme i gang med at kulegrave, hvorvidt der var tale om fusk eller ikke. Men ethvert universitet kan blive ramt af den slags. Man kan ikke bedømme et universitet på, om noget sådant foregår«.

Gør man det ikke alligevel?

»Nej. Det, man bliver bedømt på, er, hvordan man håndterer det. Man skal kunne have tillid til, at universitetet håndterer sådan noget hurtigt og effektivt«.

Vil en yderligere undersøgelse være med til at skabe den tillid?

»Det kan jeg ikke se«, siger Niels Borregaard med henvisning til de undersøgelser, der allerede er igangsat (se boks).

Det Frie Forskningsråd/Sundhed og Sygdom støtter konkrete forskningsaktiviteter og giver forskningsfaglig rådgivning. Rådet er en del af Det Frie Forskningsråd og dækker såvel grundvidenskabelig som klinisk og samfundsmedicinsk forskning. Dets medlemmer er anerkendte forskere og udpeget af videnskabsministeren.

Ministeren

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) sætter Københavns Universitet under skærpet tilsyn, men afviser kravet om en ny, uvildig granskning:

»Der er rigtig mange undersøgelser i gang«, siger Charlotte Sahl Madsen. »Så nu mener jeg, at man lige skal afvente, om de ikke giver svarene, inden man sætter nye i gang«.

Charlotte Sahl Madsen har udtryk en meget skarp kritik af bestyrelsen, men da der ifølge kammeradvokaten ikke er foregået egentlige ulovligheder, fandt hun »intet grundlag for at afskedige bestyrelsen«, som hun formulerede det i ministeriets pressemeddelelse.

Hvor alvorlig er sagen for universitetets internationale anseelse?

»Jeg er ikke blind for, at selve sagen og den megen omtale kan have en negativ effekt. Men i hvilket omfang det påvirker universitetets rating, har jeg intet grundlag for at vurdere. Status er foreløbig, at Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed ikke er færdig med sit arbejde«, siger videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen.

Klinisk professor Bente Klarlund, Rigshospitalet: Ingen grund til yderligere undersøgelse af håndteringen

Har du skrevet under på kravet om en ny undersøgelse?

»Jeg skrev under på den første underskiftsindsamling, der krævede en uvildig undersøgelse af det faglige. Det er seks udenlandske forskere i gang med. Jeg synes, at det virker yderst seriøst. Men det, man efterlyser med den anden underskriftsindsamling, er en uvildig undersøgelse af universitetets rolle. Kammeradvokaten er kommet med en rapport, som man ikke kan kalde uvildig, fordi staten var opdraggiver i en sag, der jo handlede om staten. Skal man have en uvildig undersøgelse af håndteringen, ville det kræve en dommerundersøgelse, som så vidt jeg har fået oplyst kunne vare i op til otte år og koste flere hundrede millioner kroner. Man skal tænke sig grundigt om, om det er denne sag, der skal bruges så meget tid og så mange penge på. Desuden skulle noget i kammeradvokatens undersøgelse indikere en god grund, og det er der, som jeg har forstået det, ikke. Spørgsmålet er, om man så virkelig vil det?«

Du har skrevet artikler sammen med Penkowa, har du så ikke en personlig dagsorden?

»Jo, det var en af grundene til, at jeg skrev under på den første underskriftsindsamling, som netop handlede om det videnskabelige. Jeg vil gerne have det belyst. Hvis der er snyd, skal det frem i lyset. Det er vigtigt«.

Er der ikke behov for at gå yderligere til bunds i sagen?

»Der er en politisk side af sagen, som vedrører den daværende videnskabsminister Helge Sanders rolle, som man godt kunne spørge til. Og med hensyn til håndteringen, har der jo undervejs været nogle fejlskøn, som man godt kunne lære noget af til en anden gang«.

Professor Jens Lundgren, Rigshospitalet: Sagen lukket set fra mit perspektiv

Jens Lundgren skrev under i februar, men har efter kammeradvokatens rapport bedt om få slettet sit navn fra listen.

Hvorfor?

»I februar syntes jeg, at der var mange løse ender i sagen, og jeg var derfor bekymret for fakultetets renomme. Det var mit motiv for at skrive under.

Men efter grundigt at have studeret kammeradvokatens rapport og i øvrigt efter at have vurderet hvad folkene, der stod som underskrivere på listen blev taget til indtægt for, synes jeg, at der set ud fra mit perspektiv var blevet lukket nogle ender. En yderligere granskning af sagen ville i min optik ikke bidrage yderligere til at få afklaret, hvad der er op og ned, hvem der har et problem, og hvem der ikke har. Derfor bad jeg om at få mit navn slettet af listen.

Som jeg ser sagen, er det en enestående personalesag, men der bliver tegnet et billede af fakultetet, som er misvisende. Vi udfører solid forskning, og forskerne har en høj personlig og forskningsmæssig integritet. Ud fra mit perspektiv vil yderligere undersøgelser af proceduren ikke kunne bringe noget væsentligt nyt. Det eneste moment, jeg mangler er udredningen fra Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Men vi andre skal ikke gå og bruge vores arbejdsdage på fortsat at tale om en enkelt person og en unik situation, som jeg er overbevist om, er et enestående tilfælde«. ·

Undersøgelser i Penkowa-sagen

• Kammeradvokaten - afleverede sin redegørelse i sidste uge. Derudover er der yderligere fem undersøgelser i gang:

• UVVU - Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed har flere undersøgelser i gang vedrørende konkrete mistanker om uredelighed i Penkowas forskning. Forventet sagsbehandlingstid: 6-12 måneder.

• Internationalt forskerpanel - er nedsat af Københavns Universitet efter råd fra Det Frie Forskningsråd. Seks forskere skal gennemgå hele Milena Penkowas videnskabelige produktion og afklare, om der er grundlag for at trække yderligere artikler tilbage.

• Rigsrevisionen undersøger forbrug og kontrol med Milena Penkowas fondsbevillinger.

• Politiet - Københavns Universitet har politianmeldt Milena Penkowa for dokumentfalsk og bedrageri i forbindelse med dokumentation af rotteforsøg.

• Skærpet tilsyn - Københavns Universitet er sat under skærpet tilsyn på en række områder.

Afstemning

Universitetsavisen spørger i en afstemning på sin hjemmeside læserne: »Renser kammeradvokatens rapport om Penkowa KU- rektor Ralf Hemmingsen«. Svarmulighederne er:

• Ja. Det er en grundig redegørelse, der besvarer de væsentlige spørgsmål, og nu er det tid at komme videre for KU.

• Nej, kammeradvokaten nedtoner de kritiske forhold i sagen, og der er store huller i undersøgelsen. Ren hvidvaskning.

Afstemningen foregik stadig ved Ugeskriftets deadline, men redaktionen kunne oplyse, at 78 pct. foreløbig havde sat kryds ved »Nej«, mens kun 12. pct. mente, at rapporten var fyldestgørende, og at det nu var tid at se fremad. De sidste 10 pct. afstod fra at mene noget.