Skip to main content

Forskere: Veteraner klarer sig godt

Veteraner, der var udsendt under Golfkrigen for over 20 år siden, er lige så meget på arbejdsmarkedet som ikkeveteraner på samme alder. De har heller ikke højere sygefravær – men de har højere forbrug af antidepressiva og angstdæmpende medicin.

Under Golfkrigen blev soldater udsat for ekstreme miljøpåvirkninger – blandt andet røgen fra brændende oliefelter. Der er dog ingen evidens for, at de fysiologiske påvirkninger har været årsag til øget sygelighed blandt veteranerne. (Foto: Wikimedia)
Under Golfkrigen blev soldater udsat for ekstreme miljøpåvirkninger – blandt andet røgen fra brændende oliefelter. Der er dog ingen evidens for, at de fysiologiske påvirkninger har været årsag til øget sygelighed blandt veteranerne. (Foto: Wikimedia)

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

24. mar. 2017
5 min.

I årene efter krigen i Den Persiske Golf i 1991 oplevede mange udsendte soldater helbredsproblemer, og der blev talt om »Golfkrigs-syndrom«.

En række studier viste da også, at veteranerne oftere end ikkeudsendt militærpersonel havde både selvrapporterede og klinisk bekræftede symptomer.

I 1997 blev der gennemført en omfattende undersøgelse af danske Golfkrigsveteraner, som viste, at veteranerne klagede over symptomer 2-3 gange så hyppigt som en ikkeudsendt militær kontrolgruppe.

De relativt få longitudinelle studier af Golfkrigsveteraner har vist, at de 10-15 år efter udsendelsen stadig havde dårligere helbred – eller havde fået det – end kontrolkohorterne.

Nu er der imidlertid godt nyt: Danske Golfkrigsveteraner har lige så godt fodfæste på arbejdsmarkedet som en civil kontrolgruppe af samme alder og køn. De har heller ikke større sygefravær.

Den dårlige nyhed er så, at de også har et større forbrug af antidepressiva og sovemedicin end kontrolgruppen.

Det fremgår af to undersøgelser, som seniorforsker og stabslæge ved Forsvarets Veterancenter, Lars Ravnborg Nissen, vil præsentere på årsmødet i morgen, lørdag i Militærmedicinsk Selskab.

 

20 år senere …

Et problem ved hidtidige undersøgelser af veteranernes helbred er, at de i vidt omfang har været baseret på selvrapporteret helbred. »Derfor har det været relevant for vores undersøgelse at studere objektive faktorer«, siger Lars Ravnborg Nissen.

Undersøgelsen har derfor været en omfattende registerøvelse med samkørsel af (anonymiserede!) data fra bl.a. Danmarks Statistik, Forsvarets egen database over alle udsendte siden Balkankrigen i 1991, Landspatientregisteret, Lægemiddeldatabasen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM med dens omfattende oplysninger om os alle, uge for uge, helt tilbage til 1991. Her kan man se, om folk har været i arbejde, på kontanthjælp, barselsorlov, haft sygefravær eller modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, og i hvilke perioder.

»Vi ville gerne vide noget om langtidseffekten af krigsdeltagelse«, forklarer Lars Ravnbjerg Nissen om baggrunden. To af forskerne bag undersøgelsen – overlæge Bernadette Guldager og prof.emer. Finn Gyntelberg – var drivkræfter bag 1997-undersøgelsen og ville gerne følge den op nu, 20 år senere, oplyser Lars Ravnborg Nissen.

Efter krigen i Irak blev det såkaldte Golfkrigs-syndrom et varmt emne – og er det fortsat i både USA og England, hvor titusinder af soldater har været udsendt, og hvor omkring 30 procent efterfølgende har haft forskellige symptomer. Og af dem er hver femte siden tildelt en førtidspension.

 

Ikke flere fysiske skavanker

Veteranerne har primært haft psykiske helbredsproblemer: Træthed, svimmelhed, depression, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Men mave-tarm-problemer og hudlidelser er også forekommet hyppigere end hos andre.

Egentlig troede forskergruppen, at Golfveteranerne faktisk havde flere fysiske skavanker end den civile kontrolgruppe. De antog derfor, at veteranerne ville have et højere sygefravær og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Men det fandt vi ikke«, siger Lars Ravnborg Nissen.

Da alle data var anonymiserede, kunne man ikke interviewe eller undersøge personerne bag dem. Derfor kan man heller ikke med sikkerhed vide, om de symptomer, der plagede veteranerne for over 20 år siden, fortsat giver problemer.

»Men vi har brugt sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet som en proxy for sygdom og har ikke fundet nogen forskel på veteranerne og kontrolgruppen«, siger Lars Ravnborg Nissen.

 

Psykisk påvirkning – ikke fysiologisk

- Skyldes den øgede sygelighed psykisk pres under udsendelsen, eller miljøfaktorer?

»Man talte dengang meget om påvirkning fra en række miljøfaktorer: brændende oliefelter, depleteret uran fra afskudte granater, kemiske og muligvis biologiske kampstoffer, men også sandstorme og støv, ekstremt klima og almindelige tropesygdomme som malaria og leishmaniasis«.

»Og på grund af frygten for, at Saddam ville anvende biologiske våben, kom soldaterne også gennem et ret intensivt vaccinationsprogram – også mod sygdomme som anthrax, som man normalt ikke vaccinerer imod«.

Ingen forskning – heller ikke internationalt – har til dato givet belæg for, at nogen af de fysiologiske faktorer kunne være årsag til Golfkrigsveteranernes symptomer.

»Men medierne havde et stærkt fokus på Golfkrigs-syndromet, som man kaldte det. Og på grund af opmærksomheden har det været et stort psykologisk pres at være udsendt med de risici, man mente, der var«, siger Lars Ravnborg Nissen.

»Og selv om indsatsen forløb anderledes, og de danske udsendte var fredsbevarende og ikke involveret i kamphandlinger, så de nogle grimme ting«.

»Derfor har de været under et stort, psykisk pres. Og her tror jeg, en del af forklaringen findes på, at de så mange år efter har problemer. Det ser ud til, at deres psykiske helbred er dårligere end kontrolgruppens – og at risikoen for at få antidepressiva eller sovemedicin øges over tid«.

 

Ekstremt arbejdsmiljø

Da soldaters helbred kan være påvirket endog mange år efter en udsendelse, mener Lars Ravnborg, at undersøgelsen peger på behovet for at finde bedre metoder, når man helbredsvurderer soldater før en udsendelse:

»Almindelig psykologisk screening har vist sig mindre egnet, og måske skal man se sig om efter bedre metoder og også skærpe opmærksomheden på eventuelle tidligere traumer og problemer i den militære karriere«, siger Lars Ravnborg Nissen.

»Og formentlig kan resultaterne også udstrækkes til andre grupper, der er udsat for et ekstremt arbejdsmiljø med risiko for liv og lemmer: nødhjælpsarbejdere, der er udsendt til humanitære katastrofer, Læger Uden Grænser, brandmænd, ambulancereddere, politifolk og fængselsbetjente«.

 

Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift Military Medicine (links):

 

Increased Postdeployment Use of Medication for Common Mental Disorders in Danish Gulf War Veterans (abstract):

 

Danish Gulf War Veterans Revisited: No Evidence of Increased Sickness Absence or Reduced Labor Market Outcome After Deployment to the Persian Gulf (abstract)