Lægeforskere over hele landet frygter for konsekvenserne af den seneste tids afsløringer af kollegers omgang med forskningsmidler af en art, der har ført til politianmeldelser og sigtelser for misbrug. De forventer nye, skrappere regler, men advarer mod så snævre bånd, at de ikke kan manøvrere – ikke mindst internationalt.
”Jeg har ikke brug for det her”, siger Kim Brixen i telefonen fra Odense Universitetshospital (OUH), hvor han satte sig i direktørstolen 1. september.
”Det irriterer mig. Det er støj på linjen”, siger han om den del af jobbet, der er forårsaget af skriverierne i især Jyllands-Posten om, at en række læger fortrinsvis i hovedstaden har brugt forskningsmidler fra medicinalvirksomheder til private indkøb, sammenkomster for deres personale og bekvemmeligheder på jobbet, f.eks. rejser på businessclass.
Den ordentlighed, han mente var en selvfølge i omgangen med forskningsmidler, skal nu sættes på formel og skæres ud i pap også i Odense.
”På sygehussiden har vi fulgt Region Syddanmarks sædvanlige regler, og universitetet (Syddansk Universitet, red.) har også et regelsæt. Vi sidder nu og er ved at synkronisere, så forskerne ikke skal kigge 27 forskellige steder”, siger han.
Spørgsmålet er så, hvor stramme og detaljerede reglerne bliver. Og om det stopper der. De fonde og virksomheder, der giver penge til forskning, kan også komme med nye regler. Og i baggrunden tårner Rigsrevisionen sig op, der p.t. er i gang med en undersøgelse af alle hospitalers brug af eksterne forskningsmidler – dvs. de midler, der ikke kommer fra skatteborgerne via de offentlige budgetter.
I Region Hovedstaden er reglerne allerede blevet strammet, så der nu f.eks. er sat et maksimalbeløb på kuvertprisen ved repræsentation, og selv sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har følt det nødvendigt offentligt at præcisere, at ”forskningsmidler skal gå til forskning”.
Jeg er faktisk lidt nervøs for, at man kryber ned i for små sko. Sådan noget jantelovsagtigt vil jeg mene er til stor skade. Vi skal ikke jage vores topforskere ud af landet. Kun hvis de er uhæderlige. Johannes Gaub, formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komite
OUHs driftsherrer i Region Syddanmark har indtil videre en differentieret tilgang.
”Det er i vores øjne vigtig at skelne mellem forskningsmidler og indtægter, som afdelingerne har ved at løse opgaver for eksterne rekvirenter. En afdeling på et hospital får f.eks. afregning for at stå til rådighed for medicinafprøvning. Det er en af de indtægter, som afdelingen kan bruge eksempelvis til efteruddannelse af afdelingens personale. Det bør man se lidt anderledes på end øremærkede midler til et navngivet projekt med en protokol”, siger Mads Christian Haugaard, afdelingschef for Sundhedssamarbejde og Kvalitet i regionen.
En sådan differentiering vil forskerlægerne nødigt miste. Men de frygter, at skandalesagerne skal føre til, at de lægges i så stramme tøjler, at det går ud over deres arbejde.
”Her har det være fleksibelt, og det synes jeg også, det skal være”, siger Henning Beck-Nielsen, overlæge på Endokrinologisk Afdeling på OUH og professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Han administrerer bl.a. bevillingen på 200 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til Dansk Diabetesakademi.
Hundredetusindekroners spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan begrebet fleksibilitet skal fortolkes. Hvad med f.eks. repræsentation?
”Princippet er, at vi skal forsøge at gøre det billigst muligt. Men det afhænger af formålet. Hvis du inviterer din stab, en underviser eller en forsker ud, er det noget andet, end hvis Nobelpristageren kommer på besøg”, siger Henning Beck-Nielsen.
Fakta
En række af de sager, der har været fremme i pressen, handler netop om repræsentation og personalepleje.
F.eks. er hjertelægen Thomas Engstrøm på Rigshospitalet i en artikel i Jyllands-Posten blevet fremhævet for at have bespist ansatte, kolleger og gæster på bl.a. Michelinrestauranter til hhv. 795 og 805 kr. per person – altså beløb i behagelig afstand af de 1000 kr. pr. kuvert, som blev tommelfingerreglen for offentlige midler i kølvandet på Brixtofte-dommen tilbage i 2007. Et beløb, der i øvrigt ville være på 1137 kr. i dag, hvis det blev justeret for inflation.
Han har ved andre tilfælde haft repræsentation på større beløb – op til 1343 kr. pr. person - fremgår det. De samlede beløb, som omtales i artiklen andrager mellem 13.563 kr. og 155.318 kr. om året.
Thomas Engstrøm ønsker ikke selv at lade sig interviewe, men ifølge Rigshospitalets administration stod der ved årets start 5,7 mio. kr. på hans forskningskonto. Forskningsprojekter kan strække sig over flere år, og der kan komme midler til i løbet af et kalenderår, men det kan ifølge Ugeskriftets oplysninger med rimelighed antages, at det årlige budget ligger i størrelsesordenen 5 mio. kr. Ud fra den forudsætning udgør de kritiserede midler således mellem 0,27 og 3,1 pct.
Den kontekst mangler generelt, synes overlæge på Aarhus Universitetshospital Christian Gerdes, der er formand for Dansk Cardiologisk Selskab, som har adskillige medlemmer blandt de læger, der er blevet fremhævet i medierne.
”Man er selvfølgelig nødt til at tage afstand fra de grove sager på Rigshospitalet – dem er der ingen, der på nogen måde kan stå på mål for. Men at man har brugt 1500 kr. på en middag på en restaurant – det står ikke i forhold til, hvor mange forskningskroner, der omsættes”, siger han.
Hvorfor skulle det være nødvendigt?
”Hvis du nu forestiller dig, at du har et stort projekt med et budget på 5-10 mio. kr. De folk, der har arbejdet og er blevet aflønnet efter overenskomsten – sygeplejersker, det teknisk-administrative personale (TAP) – som man positivt ved har lagt flere timer i det, end de egentlig har fået løn for, så synes jeg, det ville være rimeligt at bruge penge på f.eks. en julefrokost. Det ville man gøre i enhver privat virksomhed. Men man skal selvfølgelig holde sig inden for rimelighedens grænse”.
Ville det blive dyrere, hvis man skulle give dem overtidsbetaling?
”Det tror jeg da. Lægerne arbejder jo gerne gratis – de har en karrieremæssig fordel af at forske. Men det har sygeplejerskerne og TAPerne ikke nødvendigvis. Spørgsmålet er også, hvordan man får det bedste hold. Hvis reglerne bliver så stive, at man ikke kan belønne en ekstraordinær indsats, så får du måske ikke det bedste hold. Eller du skal betale ekstra for det”.
Repræsentation i udlandet er et helt kapitel for sig. Forskeres rolle som f.eks. oplægsholdere eller hovedtalere på kongresser og lignende er ikke ulig den, som diplomater eller erhvervslivets forretningsudviklere – dvs. sælgere - har.
Det, disse forskerlæger ”sælger”, er dem selv, deres hospital eller universitet og deres land som forskningssted. Derfor bør de i egen optik have optimale betingelser, hvor de ikke skal sidde og tælle på knapper, hvis nogen omkring bordet f.eks. ønsker noget mad eller vin, der ligger ud over de danske beløbsgrænser.
”Hvis jeg går ud og spiser med en af mine egne kolleger til et møde i USA, hvor der intet andet formål er end at få noget mad, er det helt ok med 700 kr. (Region Hovedstadens nye maksimum fra 1. oktober er 800 kr. red.). Så dyrt bliver det jo aldrig. Men hvis middagen har et formål, hvor man sidder time efter time og forhandler samarbejdskontrakter med læger fra f.eks. USA, så er man er nødt til at spille med for ikke at blive til grin”, siger Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør Jacob Rosenberg, som er overlæge på kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital og professor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
”Ellers tænker de – hvad er det for et discountland, han kommer fra?”, siger han.
Ditto med hotellerne. Ganske ofte har danske forskerlæger med de nuværende regler ikke mulighed for at bo på hotellerne, hvor de kongresser holdes, som de deltager i. Der er eksempler på, at de må fortrække til etablissementer måske en times transport væk.
”Det er et kæmpeproblem. Lad os sige, at taksten er 230 dollar i USA, men det kan sagtens være, at kongreshotellet koster 270 dollar. Så skal man brændes på bålet og mistænkeliggøres på grund af 40 dollar (ca. 238 kr.)”, siger Jacob Rosenberg.
Han synes, det bør være muligt at få dispensation, så forskerlægerne kan bo på kongreshotellerne og dermed også have de bedste muligheder for at netværke med deres internationale kolleger.
Og så endelig rejsevanerne.
Forskerlæger på businessclass, som det har været fremme i medierne – hvad er meningen?
”Det afhænger af ens program, men typisk hvis man lander kl. 7 om morgenen fra USA, så formodes man at tage direkte på arbejde. Det kan jo ikke lade sig gøre, hvis man ikke kan sove undervejs”, siger Jacob Rosenberg.
Jo, men businessclass på en sviptur til Paris – helt ærligt?
”Det er heller ikke nødvendigt. Det er oversøisk, når flyveturen varer over 6-7 timer”.
Flere regioner og hospitaler giver da også mulighed for, at forskerne kan flyve business, hvis de f.eks. skal til USA, Latinamerika eller Asien i embeds medfør.
For rejseri – det slipper man ikke for. Nogle steder er det ligefrem en betingelse for overhovedet at blive forsker.
”Jeg har i mange år kørt med, at alle ph.d.’ere og postdocs skal ud at rejse en gang om året f.eks. til en fagligt relevant konference”, siger Allan Vaag, overlæge på Abdominalcenteret på Rigshospitalet og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
Og de unge forskerspirer kan ikke nøjes med at lytte. De skal også fremlægge.
”Ellers får de en rigtigt dårlig forskeruddannelse”, siger Allan Vaag.
Hvordan finansieres det?
”Der er jo ikke noget budget til det. Det kunne jeg godt tænke mig overhead til. Så de får at vide, at de altid skal søge forskellige fonde, som har deciderede rejselegater, og hospitalet har også nogle. Det sidste er, at vi i vores ansøgninger og bevillinger har lagt penge ind til rejser”, siger han.
”Det skal vi nok være bedre til at beskrive og bedre til at kræve fra arbejdsgiver og fonde, at de skal understøtte”, siger han.
Det er Johannes Gaub, formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komite, enig i. Langt de fleste ansøgninger om tilladelse til at sætte forskningsprojekter i gang behandles i de regionale komiteer, men den nationale vurderer de særligt komplekse projekter.
”De bliver nødt til at pinde det ud. Vi skal vide, om finansieringen er i orden, og vi skal vide, hvordan den fordeles på hovedposter. Vi accepterer ikke, at hospitalsansatte læger får personlig indkomst i forbindelse med projekter. Og hvis der er ekstra træk på institutionens ydelser – billeddiagnostik, patologi, laboratorietid mm – så skal vi kunne se, hvordan det bliver betalt”, siger han.
”Det kan være laboranter, sekretærer eller kongresrejser – det er alt sammen legitime formål”.
De midler, der har givet anledning til mediernes skriverier – dvs. de midler, der måtte være til overs, efter at eksternt finansierede forskningsprojekter er færdiggjort – giver anledning til bekymring. De skal fortsat have lov til at stå til forskernes rådighed, mener han.
”Dem, der finansierer, er ikke interesserede i at få dem tilbage, og der er ikke sat noget projektnavn på. Jeg ville være meget betænkelig ved at indføre et stramt program, der gør, at man ikke kan disponere. Der skal være en konto, hvor ”slanterne” kan gå ind, som man så kan bruge til at stoppe huller med”, siger han.
Hvad mener du personligt om, hvilke konsekvenser, afsløringerne bør få?
”Forskning er en elitær foreteelse. Dem, der kan, og har de evner, er et fantastisk aktiv for os alle sammen. Jeg håber, det ender med nogle regler, som af forskerne opfattes som rimelige, og som ikke er overdrevent bureaukratiske. Jeg er faktisk lidt nervøs for, at man kryber ned i for små sko. Sådan noget jantelovsagtigt vil jeg mene er til stor skade. Vi skal ikke jage vores topforskere ud af landet. Kun hvis de er uhæderlige”.
I takt med mediernes intense omtale af ikke mindst hjertelægers anvendelse af forskningsmidler til private indkøb, rejser og restaurantbesøg mm er Hjerteforeningens telefonlinjer blevet hårdt belastet. Foreningens ca. 140.000 medlemmer ville have en forklaring. Enkelte har meldt sig ud.
”Det er et kæmpeproblem for os”, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen Kim Høgh.
Ganske vist er det midler fra private virksomheder, der – i det mindste indtil videre – har været genstand for en adfærd, som har udløst politianmeldelser og sigtelser. Og altså ikke skattefinansierede midler eller bevillinger fra fonde. Men den distinktion fortaber sig ofte, og det går ud over en forening, der i høj grad lever af bidrag fra velvillige medborgere.
Foreningen, som i år har bevilget ca. 30 mio. kroner til dansk forskning, har gennemgået sine procedurer og ikke fundet problemer. I forvejen kontrollerer foreningen de støttede projekters regnskaber og kræver tilbagebetaling, hvis noget ikke er, som det burde være, og lige nu følger foreningen udviklingen nøje med henblik på at stramme yderligere, hvis det skønnes nødvendigt. Det kunne være i form af hyppigere regnskabsaflæggelser eller afrapporteringer af delmål i støttede projekter.
Men Kim Høgh mener, at afsløringerne bør få forskerne til at tænke i et større perspektiv.
”Det, som før i tiden var anerkendt som små ting i det store spil, er ikke små længere og er i folkets opinion nu forkerte. Når folk støtter os, skal de vide, at det ikke er julefrokoster, de støtter”, siger han.
Forskerne mener, at personalepleje er acceptabelt og rejser nødvendige?
”De bliver nødt til at erkende, at det, der var acceptabelt før, er det ikke mere”.
Vil det sige, at I ikke længere vil imødekomme en ansøgning, der f.eks. omfatter kongresrejser?
”Forskerne skal i hvert tilfælde skrive det meget specifikt i ansøgningen. Det kan godt være, at vi vil støtte f.eks. at sende en kardiolog til Barcelona, hvor verdens største messe inden for vores felt er, hvis vi f.eks. gerne vil have fremlagt danske forskningsresultater. Jeg siger bare, at det skal stå i ansøgningen. Så kan vi forholde os til det”.
Andre fonde, der donerer store beløb til dansk forskning, har været gennem samme proces.
I Novo Nordisk Fonden holder direktør Birgitte Nauntofte sig til at sige det samme, som hun har sagt tidligere i andre medier, at fondens tjek ikke har ført afsløringer med sig hvad angår fondens bevillinger, men at den følger udviklingen tæt. Hun minder dog også om, hvor vigtigt det er, at ”enkeltsager ikke skygger for de mange forskere på universiteterne og hospitalerne, som efterlever de indgåede aftaler, og det imponerende arbejde, de leverer”.
Det er endnu uvist, hvad det ender med, men hos TrygFonden siger forskningschef Anders Hede, at der p.t. ikke er lagt op til et farvel til rammebevillinger til fordel for større detaljestyring.
”Det er meget væsentligt for os, at projektlederne reelt er ledere. De skal have frihedsgrader til at gennemføre projektet i bedst mulig kvalitet indenfor de givne rammer”, siger han.
Vil I fremover kræve mere dokumentation og "retfærdiggørelse" af afholdte udgifter for modtagerne?
”Det er under overvejelse. Men vores udgangspunkt er, at det er værtsinstitutionerne, der har ansvaret for deres ansattes gøren og laden. Det er også dem, der skal udføre reel kontrol og uddele eventuelle sanktioner”.
Medicinalvirksomhederne, der har lagt midler til afsløringerne, mener ligeledes, at det er hospitalernes ansvar at holde øje med de forskningsmidler, der kommer ind.
”Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det fortsat er hospitalerne, der skal forstå kontrollen. Vi kan jo ikke se deres økonomi og anvende deres administrative systemer, og det skal vi heller ikke kunne”, siger direktør for Lægemiddelindustriforeningen (Lif) Ida Sofie Jensen.
Virksomhederne ønsker faktisk heller ikke bedre kontrolmuligheder.
”Hvis du vidste, hvad der findes af administrative byrder i forvejen”, siger hun.
Men et er kontrol – noget andet er tillid. Hvad nu, hvis afsløringerne bringer Danmarks ry i en sådan miskredit, at donorerne mister den, og det bliver vanskeligere at rejse funding, også internationalt? P.t. ser det ikke ud til at ske.
”Indtil videre ser sagerne, som er omtalt i medierne, ud til at handle om manglende overholdelse af interne administrative regnskabsregler m.m. på nogle hospitaler i Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet. Selvom sagerne naturligvis skal efterforskes og sanktioneres, så er der heldigvis intet, som tyder på, at f.eks. validiteten af data fra kliniske studier m.v. er blevet kompromitteret”, siger medicinsk direktør Troels Reiche i Pfizer Danmark.
”Det er derfor vores vurdering, at den negative presseomtale indtil videre ikke vil få direkte indflydelse på f.eks. valg af hospitaler til placering af kliniske forsøg”, siger han.
Han forklarer, at der er en hel række overvejelser, der er afgørende for, hvor et internationalt firma placerer sin forskning. Det handler ikke blot om, hvad projekterne koster, men også om forskningens kvalitet og den hastighed, forskerne kan gennemføre projekterne i.
De læger, der nu er i myndighedernes søgelys, skal dog ikke regne med at høre fra Pfizer Danmark foreløbig. Firmaet har tidligere arbejdet sammen med en af de læger, der nu er sigtet for misbrug, og har fra tid til anden anvendt en anden af de sigtede som oplægsholder på kurser.
”Så længe der er tvivl om lovligheden af nogle lægers konkrete handlinger, kan vi ikke indgå i et samarbejde med de pågældende. Når sagerne er fuldt retsligt afklarede, vil vi tage stilling til, om der er grundlag for at ændre på denne beslutning”, siger Troels Reiche.
(De interviewede læger har udtalt sig som privatpersoner og ikke som repræsentanter for deres arbejdssted, red.).
