Skip to main content

Forskning er en lidenskab for studenter

Journalist Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk
20. jun. 2008
06 min
Har man først fået smag for forskning, så bliver det en lidenskab, der går i blodet.

På Klinisk Institut på Aarhus Universitet er det institutleder, professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus' erklærede mål at få de medicinstuderende i »forskerfælden« så tidligt som muligt.

Hans strategi ser ud til at lykkes. I dag vælger ca. hver femte af de medicinstuderende i Århus at tage et forskningsår under studiet.

Der var ellers mange kritiske røster på banen, da Aarhus Universitet, i samarbejde med Odense Universitet, nu for mere end ti år siden, lancerede begrebet forskningsår.

»Udnyttelse«, »Studerende bruges som billig arbejdskraft« blev der hvisket i krogene.

Men den hvisken blev ret hurtigt til total tavshed.

»Ordningen blev jo en succes«, fortæller Jens Chr. Djurhuus.

Forskningsåret afløste det prægraduate medicinske diplomstudie, der - trods stor popularitet blandt de studerende og fine evalueringer - blev nedlagt i midten af 1990`erne. »Undervis-ningsministeriet brød sig ikke om, at der blev forsket i ministeriets regi. De medicinstuderende skulle være læger og følge det normerede uddannelsesforløb. Det var ikke Undervisningsministe-riets job at sørge for forskerrekruttering. Sådan var indstillingen«, fortæller Jens Chr. Djurhuus.

Men på de sundhedsvidenskabelige fakulteter lod man sig ikke stoppe. Man besluttede at fortsætte som hidtil, men gav blot »barnet« et andet navn. Nemlig: Forskningsår.

Et forskningsår finansieres primært af Forskningrådet for Sundhed og Sygdom. Er der nogen, forskningsrådet ikke vil støtte, søger man i stedet at finde pengene inden for universitetets egne rammer. Desuden støtter en række private organisationer som Hjerteforeningen, Kræftens Bekæm-pelse m.fl. studenterforskningen.

Jens Chr. Djurhuus fortæller, at et forskningsår er en god smagsprøve, der kan være afgørende for, om de studerende har energi og lyst til at gå videre med et ph.d.-projekt. Et særligt MD/ph.d.-program gør det nu muligt at tage halvdelen af sin ph.d. prægraduat og den anden halvdel postgraduat.

De studerende stiler alle mod at pu-blicere i internationale tidsskrifter, og det lykkes for en stor del af dem.

»De forskningsstuderende aflønnes med 10.000 kr. om måneden. Men det er alt i alt en fed fidus for samfundet, fordi mange af dem senere vælger forskervejen og er med til at markedsføre Danmark internationalt«, siger Jens Chr. Djurhuus, som har en skuffe fuld af idéer til de studerende, der har brug for hjælp til at komme i gang med forskerkarrieren.

Selv ville han oprindelig forske i noget helt andet end de urinvejslidelser, han endte op med at specialisere sig i. »Det er tit tilfældigheder, der afgør, hvad man kommer til at forske i. Det er ikke selve idéen, der er det afgørende. Det handler om processen. Om interaktionen med andre, der er lige så entusiastiske som én selv.

Alt afhænger af det miljø og de kolleger, man kommer til at forske og arbejde sammen med. Er det et innovativt og sprudlende miljø, der også giver plads til nye mennesker, bliver de studerende som regel bidt af det.

Et forskningsår er en periode i de studerendes liv - og den chance får de kun én gang - hvor de kan koncentrere sig om noget virkelig spændende og vie det hele deres tid og opmærksomhed«, fortæller professor Djurhuus. »Det kan godt være, de kun forsker i en lille niche, men det sætter deres studie i perspektiv. De får større forståelse for, hvordan lærebøgernes indhold er blevet til. Samtidig bliver de mere kritiske over for de facts, de samme lærebøger serverer. De lærer, hvad ordet evidens betyder«.

Et forskningsår giver også god merit i fremtidige jobansøgninger. De forskningsstuderende har f.eks. let ved at skaffe sig vikariater.

Flere vil forske

I Selskab for Medicinsk Studenter-forskning i Århus mærker man en tiltagende interesse blandt de medicinstuderende for at få lov til at forske.

Selskabet blev stiftet i 2002 af en gruppe studerende og har til formål at promovere interessen for forskning blandt de studerende på Det Sundheds-videnskabelige Fakultet og hjælpe med kontakten til forskermiljøet.

Rekruttering af nye forskningsstuderende foregår primært via den åbne dørs politik. »Vi opfordrer vore medstuderende til at gå ned i laboratorierne og snuse til atmosfæren«, fortæller Anna Krarup Keller, stud.med. på 10. semester, tidligere forskningsårsstuderende og nuværende ph.d.-studerende på MD/ph.d.-programmet.

Desuden har selskabet forskellige forskningsrettede arrangementer på programmet. Bl.a. et tredages grisekursus, hvor de studerende får lov at operere på helbedøvede grise. »Det hjælper ofte på interessen at få lov at have hænderne i tingene selv. Mange af deltagerne i grisekurserne fortsætter som forskningsstuderende«, fortæller Anna, der ud over at være nyvalgt formand for Selskab for Medicinsk Studenterforskning selv forsker i tidlig diagnostik af komplikationer efter nyretransplantation.

De studerende ser forskningsåret som en chance og opfatter sig langtfra som billig arbejdskraft.

Iben Møller Jønsson, læge, ph.d.- studerende og tidligere forskningsårsstuderende, har været særdeles tilfreds med sit forskningsår. »Som forskningsårsstuderende får du 10.000 kr. om måneden, det er mere end det dobbelte af den normale SU. Samtidig får du frihed til at fordybe dig og tænke selvstændigt frem for bare at læse i de bøger, som studieplanen kræver. Man får langt mere respekt for den videnskabelige proces, når man selv har prøvet at forske«, fortæller Iben Møller Jønsson.

Hun har prøvet, hvor svært det kan være at finde vej i forskningsjunglen på egen hånd. »Jeg troede selv, jeg skulle ud og redde verden. Nu sidder jeg her på Klinisk Institut i Århus og forsker i inkontinens. Men jeg sidder i en fantastisk forskergruppe, hvor man bakker hinanden op, og nu synes jeg det er det mest spændende overhovedet«, fortæller Iben.

Læge og ph.d.- studerende, Bo Løfgren er en af de oprindelige initiativtagere til selskabet. Efter hans mening er der tale om en slags hjælp til selvhjælp. Det handler om at networke. Selskabet kender forskere på alle institutter og kan let etablere kontakt.

Der er brug for flere hænder i forskningen. Så yngre forskere er ofte meget interesserede i at rekruttere og oplære de studerende.

»Det primære formål med et forskningsår er at lære basal videnskabelig metode, herunder bl.a. at formulere en forskningsprotokol og skrive en ansøgning om forskningsmidler«, fortæller Bo Løfgren.

»Som ny ph.d.- studerende står du ofte på bar bund. Vælger du at tage et forskningsår under medicinstudiet, kan du gøre alle dine begynderfejl her og lære af dem. Så er du godt rustet til et længere forskningsforløb«, siger Anna Krarup Keller.

Hun anbefaler alle at skaffe sig en god vejleder. »Snak med en masse potentielle vejledere, før du beslutter dig for, hvem det skal være.

Og vælg så en forsker, der ikke har glemt, h vordan det var at være nybegynder og starte på bar bund. En man tør stille alle de dumme spørgsmål til. Og en der er kendt for at svare på sine e-mails inden for en uge«.

Læs mere om Selskab for Medicinsk Studenterforskning på www.studenterforskning.dk

I dag tilbyder alle tre sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Århus, Odense og København de medicinstuderende et etårigt forskningsår. Forskningsåret kan give års merit på et evt. senere ph.d.-studium, dvs. at ph.d.-studiet kan afkortes til 2 år, hvis ph.d.-studiet kan ses som en fortsættelse af forskningsåret.

Selskab for Medicinsk Studenter-forskning afholder til efteråret sin første landsdækkende kongres for forskningsaktive medicinstuderende. Den finder sted på Sandbjerg Gods den 12.-14.september, hvor forskningsårsstuderende fra hele landet vil præsentere deres forskning.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen