Content area

|

Forskning og formidling kan gå hånd i hånd

Anti-müllersk hormon og kvinders ægreserve er svært forståeligt for det fleste, der ikke er specialister på området, men det tager kun tre minutter at formidle forskningen. Kodeordet er forberedelse, fortæller Anna Grynnerup, der tog udfordringen op.
Anna Grynnerup. Foto: Amager og Hvidovre Hospital
Forfatter(e)
Britt Lindemann bli@dadl.dk

Hvordan opsummerer og formidler man ti års forskning i biomarkøren anti-müllersk hormon (AMH) og kvinders ægreserve på tre minutter? Det gør man ikke, vil de fleste nok tænke, men det kan faktisk lade sig gøre, fortæller reservelæge og ph.d. Anna Grynnerup, der har deltaget i Ph.d. Cup 2020.

Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence, hvor forskere dyster om at være bedst til at formidle deres projekter, og i 2020 var Anna Grynnerup én af de fem finalister. Konkurrencens formål er at udbrede forskning til den brede offentlighed, og for Anna Grynnerup har det været en udfordring, hun gerne ville tage op.

»Jeg har fundet ud af, at det faktisk er muligt at finde balancen mellem forskning og formidling. Da jeg gik ind til det, troede jeg, at det ville blive helt umuligt at tegne det store billede, fordi jeg skulle skære så meget fra. Jeg tænkte, at jeg nok kun ville kunne fortælle om det ene lille projekt, fordi jeg kun havde tre minutter. Men jeg fandt ud af, at man faktisk kan formidle rigtig meget på kort tid, hvis man vælger sine ord rigtigt«, siger hun og fortsætter:

»Det er tidskrævende, men det kan godt lade sig gøre. Og det har virkelig været en optur for mig at se, at mit projekt godt kan formidles på så kort tid«.

I virkeligheden er det ikke så overraskende for den unge læge med interesse for formidlingen. Det handler om forberedelsen, mere end det handler om, hvor lang tid man har.

»Hvis jeg har tre kvarter, kan jeg sagtens bruge tiden. Men jeg har fundet ud, hvor godt det er givet ud at bruge god tid på forberedelse«, forklarer Anna Grynnerup.

Uden at blinke har Anna Grynnerup allerede anbefalet andre at deltage i Ph.d. Cup, selvom det har været et krævende forløb, der undervejs har fået hende til at tvivle og har presset hende ud af comfortzonen.

»Sådan er det jo ofte med ting, man lærer af«, konstaterer hun.

Smal forskning kan også nå ud

Anna Grynnerup var særligt bekymret for formidlingen, fordi hendes ph.d.-projekt ikke er det, hun kalder et klassisk forskningsprojekt med en intervention, hvor man for eksempel tester et præparat imod placebo, men derimod mere observationelt og bygget på flere forskellige forskningsprojekter.

»Det har været en kæmpe udfordring at formidle, også når jeg har været ude på konferencer eller forskningsmøder på afdelingen, hvor jeg har fortalt om studiet. Det er meget nørdet, og hvis man går helt ned i detaljen i mit studie, er det i virkeligheden lidt svært at forstå, hvis man ikke er fertilitetslæge. Helt almindelige gynækologer beskæftiger sig i virkeligheden ikke rigtig med det, helt almindelige læger gør slet ikke, og befolkningen slet, slet ikke«, siger Anna Grynnerup.

I korte træk forsøgte hun i studiet at finde ud af, om man kunne bruge AMH-markøren til at identificere kvinder med så lav ægreserve, at fertilitetsbehandling ikke ville lykkes. Studiet viste, at nogle kvinder bliver gravide trods meget lav ægreserve, så derfor kan prøven ikke bruges til at ekskludere kvinder fra fertilitetsbehandling, men til gengæld kan den bruges i rådgivningen.

Selve tolkningen af blodprøven er en specialistopgave, men selvom emnet er så relativt fagligt smalt, er det stadig relevant for mange almindelige mennesker, og det er dem, Anna Grynnerup har skullet prøve at nå.

»Det sværeste for mig har været, at jeg gerne ville være så tro imod min forskning og mit projekt som muligt, og samtidig ville jeg gerne gøre det spændende for almindelige mennesker. Så det skulle peppes lidt op og den balance er svær«, forklarer Anna Grynnerup.

Ud over chancen for at vinde, har Ph.d. Cup betydet, at hendes forskning er nået bredere ud, og flere store medier har skrevet om resultaterne.

»Det har været fedt at være med til at sætte fokus på infertilitet og par, der kæmper med ufrivillig barnløshed. Ikke fordi den almene befolkning skal gå og huske mine resultater, men fordi der er nogle mennesker med udfordringer, der ikke bliver talt så meget om«, siger Anna Grynnerup.

Vild med formidling

Ved siden af dagligdagen på Anæstesiologisk Afdeling, bruger hun også tid på Læger Formidler, der har fokus på at »udbrede større forståelse omkring sygdom og sundhed«, fordi hun interesserer sig bredt for formidling.

»Selvfølgelig var det nervepirrende at stå på en scene foran dommerne med kameraer i hovedet, men det var først og fremmest sjovt. Jeg synes også, at arbejdet med forskellige former for formidling er spændende, om det er at formidle til lægfolk igennem Læger Formidler, undervisning af medicinstuderende på et højt niveau i noget virkelig nørdet eller at udvælge hovedpointerne, så jeg kan formidle hele min ph.d. på tre minutter«, siger Anna Grynnerup.

Ud over at få sin egen forskning ud over den folkelige rampe, har Anna Grynnerup fået en værdifuld viden om journalisters tankegang, og hvad der kan gøre forskning til en god historie. Det kræver tit kompromiser, når svær tilgængelig forskning skal finde vej til medierne.

»Læger kan godt blive lidt irriterede, fordi journalisten gør op i noget, som de ikke selv synes er så vigtigt. Og det er jo, fordi der skal være noget, der får folk til at gide læse det, der bliver skrevet. Så man er nødt til at prøve at forstå, hvordan man sammensætter sin forskning til en god historie. Og jeg har lært, at det er muligt, selvom jeg synes mit område er meget nørdet«, siger Anna Grynnerup.

Det kræver et andet blik på ens forskning, hvor forskeren ser efter den gode historie og hjælper med at få den formidlet, selvom den måske kun er et lille element af en større helhed. For Anna Grynnerup handler det ikke kun om succes for den enkelte forsker, men for hele videnskaben.

»Det er godt for videnskaben at få formidlet de historier, der ikke nødvendigvis er megasensationelle. Man kan godt få journalister til at skrive om et stort studie, der viser, at p-piller øger risikoen for depression, men der foregår jo så meget andet forskning. Som læger skal vi blive bedre til at formidle de observationelle studier, der er de små brikker i det store puslespil, der øger vores forståelse helt generelt«, mener Anna Grynnerup.

Right side

af Susanne Mejlby Nielsen | 06/08
4 kommentarer
af Gunvor Kramshøj Larsen | 04/08
28 kommentarer
af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar